Statsminister Mette Frederiksens (S) bemærkning i sidste uge, om at man skal kunne bruge S-togslinjerne i Storkøbenhavn uden at være bange for at støde på ”15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”, har godt nok afstedkommet nogle spøjse ytringer fra politikere på sociale medier.
Mest underligt var nok et opslag af De Radikales Jens Rohde på Facebook søndag aften kl. 23.20. Medieordføreren, der befandt sig i den sorteste sorte ende på det liberale spektrum, dengang han endnu var Venstre-mand, og som i dag vel betragter sig selv som humanist med stort H, beskrev i noget, der mindede om en løs bevidsthedsstrøm to minutter før sengetid, sin ungdoms rendez-vous med vold, slagsmål og afstraffelse.
”Jeg har fået nikket en skalle, der brækkede min næse, måttet undvige slag fra en skovl, har måttet flygte op på loftet fra en idiot, der var ved at smadre døren til lejligheden hos min mor,” skrev han indledningsvis.
Men herfra laver teksten et knæk, og der går ligesom Midt om Natten i den. Rohde fortæller, at ”plasticrockere” smadrede det diskotek, han arbejdede på, og han beskriver, hvordan ”en i ungdomsklubben” altid smed bukserne på dansegulvet, inden han skulle ”på toilet” og nogle gange på akrobatisk vis betjente sig selv med en omgang fellatio. ”Der var stoffer, der var trusler, der var sex, der var tåregas på diskotekerne,” og ligesom der ofte var ”spritkørsel i familierne hos flere af mine ungdomskærester”.
Det, Rohde vil frem til med sine privaterier, er nok så sympatisk: Han vil bare sige, at ingen af deltagerne i de her begivenheder var af anden etnisk herkomst end dansk, og at disse unge menneskers trængsler ikke var betinget af etnicitet eller religion (islam), men var et udslag af ”marginalisering, lavt selvværd og sociale problemer”.
Det var en artikel i Berlingske om et Facebook-opslag af Jacob Mark, der er kulturordfører for Socialistisk Folkeparti. Overskriften på artiklen (betalingsmur) var: ‘Som 13-årig blev Jacob Mark truet med et baseballbat af dem, statsministeren kalder indvandrerdrenge’. Og Rohde har vel tænkt: Truet? Den kan jeg godt trumfe.
Af Jacob Marks Facebook-opslag fremgår det nu, at han også har stået model til lidt af hvert i sin ungdoms Køge. Trusler og knytnæveslag og den slags (dog tilsyneladende ikke tåregas).
Men Jacob Mark skriver videre: ”Jeg skriver ikke det her for at generalisere. Jeg skriver det, fordi jeg er vokset op i en almindelig provinsby, hvor det var helt åbenlyst, at der var problemer med unge med ikke-vestlig herkomst. Når de stod på stationen gik man udenom. Når de var med til festerne, gik man udenom. Og man blev for guds skyld ikke kærester med deres kusiner. Der var problemer, og vi er nødt til at tale om det, selvom mit hjerte banker for lige præcis den gruppe.”
Uffes voksne søn
En – på papiret – mere toneangivende politiker, der også har været ude og runde indvandrerdebatten hen over de forløbne par dage, er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. På udlændingeområdet har han hidtil fremstået som sin næstformand Inger Støjbergs totale modsætning, ja, egentlig som sin far Uffes voksne søn.
Men han og hans rådgivere må have sandet, at hvis han ikke bare skal være formand for Venstre i en overgangsperiode, men også forsøge at kvabbe sig ind på statsministerposten, så bliver han nødt til at placere sig et sted, hvor han kan anklage Mette Frederiksens Socialdemokrati for ikke at være hårde nok i filten over for udlændingene.
I hvert fald har han bedt om – og fået – et solointerview i avisen Danmark, hvor begrebet ”misforstået godhed” optræder en halv snes gange. Det er et ret interessant interview at læse. Journalisterne beskriver, hvordan Ellemann-Jensen taler til dem med et ”stålsat blik” og af og til skæver til en stak papirer med håndskrevne notater og overstregninger, han har liggende på bordet foran sig.
Først forsøger han at komme igennem med en fortælling om, at han altid har stået, hvor han står. ”Der er sat spørgsmålstegn ved, hvor jeg står på udlændingepolitikken. Det kan hverken jeg eller Venstre være tjent med. Jeg står fuldstændig på den samme udlændingepolitik, som Venstre gjorde, inden jeg blev formand. Jeg har lempet vores udlændingepolitik præcis nul gange,” siger han. Han tilføjer, at partiet står samme sted, som de har gjort siden 2001, ”hvor vi ligesom erkendte, at Pia Kjærsgaard havde en pointe”.
Da journalisterne foreslår, at der måske er opstået tvivl om Ellemann-Jensens ståsted, fordi han i 2007 meldte sig ud af Venstre med henvisning til, at partiet var gået for vidt med deres udlændingepolitik, glider han af på det med en bemærkning om, at han dengang ikke var aktiv politiker.
Desuden leverer han en forklaring om, at eftersom han jo troede, at alle vidste, hvor Venstre stod på udlændingeområdet, så har han brugt sin tid som formand på at rejse rundt og snakke med baglandet og dermed nok forsømt at sige, hvor Venstre står.
Læs selv interviewet og vurdér. Der blæser nogle ubehagelige vinde i dansk politik, og man må håbe, at nogle af de her politikere selv ved, hvad det er for kræfter, de leger med. /Oliver Stilling