Højrefløjsbonanza i Europa

Denne weekend har vist, at den yderste højrefløj ikke blot er noget, der eksisterer som en trussel i en Lars Løkke Rasmussen-bog. Flere steder i Europa har den ekstreme højrefløj rørt kraftigt på sig, og det har ført til storm mod en parlamentsbygning, et præsidentielt opgør med en ”satiretegning”, og et valg der muligvis har sendt et europæisk land i kløerne på Vladimir Putin. Her får du en overflyvning over de landvindinger, som den europæiske højrefløj har gjort denne weekend.

Coronastormen ved Forbundsdagen

Corona-skeptikerne har efterhånden indtaget de fleste store byer i Europa, og således var det ikke videre spektakulært, da ca. 38.000 mennesker lørdag samlede sig i Tysklands hovedstad Berlin for at demonstrere mod de restriktioner, som er blevet indført i et forsøg på at bremse den ondskabsfulde virus. Men demonstrationen endte alligevel med at sende en chokbølge igennem det store land, da der pludselig blev rippet op i et af de helt store nationale traumer.

Efter ca. to timer valgte politiet at opløse menneskemængden, fordi netop corona-restriktionerne ikke blev overholdt, men det var ikke alle demonstranterne, der valgte at gå hjem af den grund. Om aftenen forsøgte hundredvis af mennesker at trænge ind i den tyske parlamentsbygning, og det lykkedes for nogle af dem at bryde igennem sikkerhedsfolkenes linjer og løbe ind i Forbundsdagen.

Nogle af de corona-skeptikere, der forsøgte at storme Forbundsdagen, var klædt i tøj med symboler fra den højreekstreme bevægelse Reichsbürger, der ikke vil anerkende den nuværende tyske stat. I stedet mener de stadig, at der eksisterer et tysk Reich.

Billeder af personer med nynazistiske symboler, der stormer parlamentsbygningen, er noget, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på en del tyskere, og de tyske politikere var da også hurtige til at fordømme demonstrationen. Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier kaldte det efterfølgende et ”uudholdeligt angreb på hjertet af vores demokrati.”

Politiker i racistiske lænker

Frankrig har en lang tradition for grove satiretegninger, og især efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i 2015 er de franske politikere gået langt for at forsvare grove illustrationer. Men nu er et ultra-konservativt magasin alligevel gået over stregen. I hvert fald hvis man spørger den franske præsident Emmanuel Macron og store dele af den franske befolkning.

Den sorte politiker Danielle Obono er medlem af det franske parlament for venstrefløjspartiet La France insoumise, og hun kunne lørdag se sig selv afbilledet med lænker om halsen i magasinet Valeurs Actuelles.

I et tweet kaldte Obono selv tegningen og den dertilhørende historie for noget ”racistisk lort,” og den franske regering har også været ude og støtte Obono. Macron har ringet til Obono for at udtrykkes sin misbilligelse med tegningen, og den franske premierminister Jean Castex kaldte det en ”modbydelig udgivelse der fortjener klar fordømmelse.” Selv højrefløjspartiet Resemblement National har kaldt tegningen for ”dårlig smag”.

Der er dog ikke kommet nogen undskyldning fra højrefløjsmagasinet. De kalder det ”fiktion” og ”ikke ulækkert”.

Mudder i Montenegro

Vi slutter denne lille rundtur i weekendens højrefløjsbonanza i Montenegro. Her var der nemlig valg i går, og det ser ud til at være mundet ud i et noget mudret resultat.

I 30 år har præsident Milo Đukanović siddet tungt på magten. Men som gårsdagens stemmer bliver talt op, ser det ud til, at lederen af det socialdemokratiske parti muligvis bliver nødt til at afgive magten. For som resultatet ser ud lige nu, bliver det svært for hans parti at samle en regering.

Đukanović bliver af oppositionen ofte beskyldt for at have autokratiske tendenser, og den amerikanske tænketank Freedom House, der monitorerer demokratiske frihedsrettigheder i hele verden, har for nylig nedgraderet Montenegro fra et demokrati til et ”hybrid-regime.” I den henseende er valget en sejr for den pro-demokratiske fløj, men samtidig har den største oppositionskoalition flirtet med Rusland, og hvis de får magten, er det ikke usandsynligt, at Montenegro pludselig vender sig væk fra EU og Vesten.

Regeringsforhandlingerne den næste tid til vise, hvor det ender for Montenegro, men det mudrede resultat kan nemt ende med at føre til den første demokratiske magttransition i landets historie. Det er et sundshedstegn, men hvis det bliver den kirkeligt-støttede højrefløj, der ender med magten, ender det næsten utvivlsomt med at svække EU, når Putin pludselig får endnu en allieret nation inden for Europas grænser. /Andreas T. Kønig