Kære læser

Lige løn til hele holdet

Former White House Press Secretary Sarah Huckabee Sanders joins U.S. President Donald Trump as he rallies with supporters in Des Moines, Iowa, U.S. January 30, 2020. REUTERS/Jonathan Ernst

Sarah havde altid været skolens usikre pige, men hun besluttede alligevel at komme til festen. Hun blev nødt til at komme til festen. Det var jo årets fest. Skolens to mest populære drenge, Kim og Donald, var godt nok stjerner på hvert sit konkurrerende fodboldhold, men de havde besluttet sig for at begrave stridsøksen for en aften, så de kunne slå deres sociale kapital sammen og holde kalas, som ingen havde set det før.

Sarah havde egentlig ikke forventet at blive inviteret. Hun havde aldrig været den populære. Men en dag havde Donald alligevel passet hende op ved skabene på skolens gang. Han havde ladet sine sorte solbriller glide ned over næsen, så øjnene tittede over kanten. ”Lørdag. Kims forældres hus. Vær der.”

Så nu stod hun der. I hjørnet med diskokuglens farvede lys i øjnene. Pludselig sætter hele festen i slowmotion. Sarah vender sig mod døren. Kim kommer ind. Han har hele sit cool slæng med, og alle pigerne spejder efter ham. Men Kims blik møder dem ikke. Hans øjne skærer lige igennem rummet, så de til sidst rammer Sarah i hjørnet. Han nikker og blinker kækt til hende. Hun slår befippet øjnene ned, helt genert, og ænser derfor ikke, at Donald er dukket op ved hendes side. ”Han er vild med dig, mand,” lyder det fra ham. ”Du skulle tage at gøre noget ved det.”

Donald viser sig at have klamme bagtanker, Kim viser sig at være et rigtig svin, Sarah slipper heldigvis væk og finder kærligheden andetsteds. Sød popmusik! Rulletekster! Boom! Et styks romantisk komedie.

Vi ville ønske, at verden var som en dårlig amerikansk romcom. Men inspirationen til denne lille scene kommer desværre ikke fra filmens verden. Den kommer fra vores værste mareridt.

Virkelighedens Sarah hedder Huckabee Sanders til efternavn. Hun er Donald Trumps tidligere pressechef, og så skriver hun i en ny biografisk bog, at Nordkoreas leder Kim Jong-un blinkede frækt til hende, da Trump og Kim mødtes i Singapore i 2018. Efter hun var blevet lagt an på af verdens måske største nulevende forbryder, havde Trump (altså hendes chef og verdens velsagtens mest magtfulde mand) joket med, at hun skulle ”tage en for holdet”. ”Du skal til Nordkorea,” havde han sagt. ”Din mand og børn vil savne dig, men du bliver en helt for landet.”

Der er intet bedre, end når ens chef joker med at prostituere dig væk til det ondeste menneske i verden. Nej, for kvinder er verden ikke en romantisk komedie, den er en brutal tragedie.

Lige arbejde, lige løn

Vi synes, at Sarah Huckabee Sanders fortjener helt usandsynligt meget i løn for at skulle finde sig i den slags. Men vi føler os ret overbeviste om, at hun ikke fik den løn, for selvom kvinder skal finde sig i alverdens bræk fra klamme mænd på arbejdspladsen, så skal de også finde sig i at tjene mindre end deres mandlige kolleger.

Hjemme i Danmark har nationens nok bedste tv-vært for nylig råbt op. Ved et awardshow fortalte Sofie Linde, hvordan hun som ung, tidligt i karrieren, oplevede en ”stor tv-kanon” til en julefrokost sige til hende, at ”hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig”. Fy for satan. En stor tv-kanon? Måske. En endnu større klammert? Helt sikkert!

Linde fortalte også, hvordan hun som kvinde har oplevet at få mindre i løn end sine kollegaer. Fx siger hun, at hun som vært i tv-programmet X-Factor tjener ca. halvdelen af, hvad programmets dommer Thomas Blachman får.

Man kan indvende alt muligt mod det specifikke eksempel. ”Blachman ér programmet,” siger nogle. ”Han har været med længere,” siger andre. Men man kan også stikke piben ind og kigge på fakta. For det problem, Linde peger på, er langt større end hende selv – hvilket hun også har gjort opmærksom på. Ifølge Beskæftigelsesministeriet tjener danske kvinder i gennemsnit 10-15 pct. mindre end mænd. Selv når der tages højde for kvinders og mænds forskellige fordeling på fx uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion, så er forskellen stadig 4-7 pct. Bare fordi de er kvinder.

Lindes opråb har sat gang i en stor diskussion. Heldigvis. Kulturminister Joy Mogensen (S) har lovet at kigge på sagen i kulturbranchen, og i dag har Radikale og Enhedslisten foreslået, at lønninger bliver gjort mere gennemsigtige, så det bliver nemmere at se problemet. Et synligt problem er nemlig lettere at afhjælpe.

Kvinder skal ikke finde sig i at tage ”en for holdet,” men i stedet skal Danmark tage ved lære af holdet. Nærmere bestemt det brasilianske landshold i fodbold. Her får kvinderne og mændene nu det samme i løn. Sådan må det være. For lige arbejde kræver lige løn! /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12