Som du ved, kan vi jo indlede teksten her hvor som helst i verden – Brazzaville, Ulan Bator, Fickmühlen, Montevideo, Stavanger osv.
Der ”sker noget” hele tiden overalt. Men i dag starter vi alligevel ‘bare’ i den gamle lollandske købstad Sakskøbing. Her ligger der nemlig en lille skole, Sakskøbing Skole, med 365 elever fordelt på 16 klasser. På Sakskøbing Skole passer de ”godt på hinanden” og deres bygninger, står der på hjemmesiden, for det er ”et godt fundament for trivsel og udvikling”. Sakskøbing Skole lyder som et dejligt sted.
For nogen tid siden modtog skolen et prioriteret brev fra Amerika, og ligesom det sikkert er tilfældet med al anden udefrakommende post har en sekretær vel åbnet den overdimensionerede konvolut, dog måske med en vis forfjamskelse. For hvad i alverden kunne den indeholde?
På skolekontoret får de sig lidt af en overraskelse. ”Den allerførste tanke er jo, at det ikke kan være rigtigt, at det er for godt til at være sandt,” udtaler viceskoleleder Per Helsted Mortensen til TV Øst.
Og det lyder da også helt vanvittigt. Af brevet fremgår det, at en for skolen ubekendt amerikansk statsborger, Gylle Henning Buxbom, er død, 96 år gammel, og at han ifølge sit testamente har efterladt Sakskøbing Skole 100.000 dollars – omkring 630.000 kr. Og så meget ved vi jo: Råb ud over den danske skov af offentlige grundskoler, om nogen kan bruge en vitaminindsprøjtning på en halv million! Mange hænder ville komme i vejret.
Men hvem helvede er afdøde så? Gylle har ikke selv gået på Sakskøbing Skole, og navnet siger ingen noget; ingen kan i det hele taget komme i tanker om nogen, de kender, som hedder Gylle til fornavn. Gylle er noget, folk forbinder med kreaturer og stalde og pis og lort, for at sige det ligeud.
Med lidt detektivarbejde og besøg i lokalarkiverne finder skolen ud af, at Gylle kom til verden i Frejlev i 1923, var en af 12 søskende, blev døbt i Taars i 1926 og konfirmeret i Sakskøbing i 1937, og at han var indskrevet på passagerlisten på det gode skib American Jurist med afrejse fra Rotterdam mod De Forenede Stater d. 22. juli 1951. Osv. Osv.
I USA gifter Gylle sig to gange, tjener en skilling på kvægdrift, dør tudsegammel i Californien og efterlader sig intet afkom. Men han når altså at betænke en skole og dermed en masse tilfældige børns uddannelse hjemme på sin barndoms Lolland. Det er klasse.
Vi klarer det
Da en strøm af flygtninge skyllede ind over Europa i 2015 som følge af krigen i Syrien, var mange nationalkonservative europæere ved at skide i bukserne af skræk. Det nyttede ikke noget at hjælpe nogen, vi kunne jo alligevel ikke redde hele verden, lød de angstes analyse. Tysklands kansler Angela Merkel kom i massiv modvind, da hun med bemærkningen ”Wir schaffen das” lod op imod 900.000 flygtninge sluse ind i sit land, og man frygtede, at det fx ville give voldsom vind i sejlene for det stærkt højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland.
Forleden bragte den britiske avis The Observer imidlertid en artikel om, ‘Hvordan Angela Merkels store indvandringssats har givet pote’. Læs den selv og se, om ikke der er noget om snakken.
Først i artiklen optræder der en 21-årig syrer fra Aleppo ved navn Mohammad Hallak, som kom til Tyskland som uledsaget flygtningebarn i netop 2015. Sidste år blev han student med topkarakterer, og nu læser han computervidenskab på tredje semester ved Westfälische Hochschule. Det er klasse.
Nok er Mohammad Hallak ikke repræsentativ for de 1,7 mio. flygtninge, som søgte asyl i Tyskland i årene 2015 til 2019, skriver The Observers reporter, men alligevel: ”Mere end 10.000 personer, som er ankommet til Tyskland som flygtninge siden 2015, har mestret sproget tilstrækkeligt til at blive optaget på et tysk universitet. Halvdelen af dem, der kom, har arbejde og betaler skat. Af flygtningebørn og -teenagere siger flere end 80 pct., at de føler et stærkt tilhørsforhold til deres tyske skoler og føler sig vellidte af deres jævnaldrende.”
The Gylle Way
Bravo, Frau Merkel! Det, som hun og Tyskland har gjort dér, er jo på sin vis det samme, som gamle Gylle har gjort for Sakskøbing Skole. Gylle aner ikke, hvem børnene på skolen er, men han giver dem alligevel en pose penge, fordi uddannelse er ”et godt fundament for trivsel og udvikling”. Det er den rette ånd, og det lyder grangiveligt socialdemokratisk.
Derfor kan det undre, at den danske regering stadig vægrer sig ved at tage imod uledsagede flygtningebørn fra den uhumske og overfyldte flygtningelejr Moria i Grækenland.
Vi skrev om det forleden: En hel stribe andre EU-lande har allerede modtaget uledsagede flygtningebørn, og i Danmark har adskillige plejefamilier meldt sig klar, ligesom en række kommuner har sagt: Bare kom med dem. Regeringen kan jo lytte til, hvad Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen udtalte til Radio4: ”Jamen, det, det handler om, er jo reelt, om Danmark skal tage en del af det ansvar, vi bør have i den vestlige verden, i Europa, for at tage os af nogle af de her børn, som bare lider.”
Giv børnene en hånd. Vi kunne jo kalde det The Gylle Way. /Oliver Stilling