”Hvordan malker man en mandel?”
Syvårigt barn, hvis identitet er Føljetons redaktion bekendt
Markedet for komælkelignende produkter, som vel at mærke ikke har været inde i en ko, er eksploderet i de seneste fem år. De vegetabilske alternativer tårner sig op: mandelmælk, soyamælk, havremælk, rismælk, ærtemælk, hampemælk osv. Fælles for dem er, at ingen af dem smager 100 pct. som komælk – i tilfælde af at man faktisk godt kan lide komælkesmagen, men af den ene eller anden årsag (fx allergi, laktoseintolerance, miljøbevidsthed) gerne vil holde koen ude af ligningen. Når det imidlertid drejer sig om mælk i kaffen, så sværger mange kaffebarer til den svenske havremælksproducent Oatlys produkt iKaffe, hvis kemiske sammensætning gør, at den kan skumme som mælk og ikke har en lang eftersmag som andre typer havremælker. Til gengæld er den ikke fremstillet økologisk. Oatly blev grundlagt af en kemiprofessor i Malmö i 1994, og i 2012 begyndte virksomheden for alvor at tappe ind i storbyernes kaffebarkultur. Det skete via storstilede reklamekampagner med en ironisk, anti-forbrugeristisk, miljøbevidst, men tilbagelænet og ualvorlig vibe, som ofte har bevæget sig lige på grænsen til det nævenyttige. Det har virket, og det kører rigtig godt: I 2019 omsatte Oatly for godt og vel 200 mio. dollars.
I juli solgte Oatly 10 pct. (svarende til 200 mio. dollars) af virksomheden til investorer. I første omgang fyldte det mest i nyhederne, at talkshowværten Oprah Winfrey og rapperen Jay-Z var blandt de nye investorer. Men nu er der kommet fokus på, at den noget mindre folkelige multinationale kapitalfond Blackstone også har købt sig ind i Oatly. Herhjemme kender vi Blackstone som ejendomsinvesteringsselskabet, der maser sig ind på det københavnske boligmarked og presser beboere og selvstændigt erhvervsdrivende ud ved at forhøje huslejen med en ubluhed, der må betegnes som udansk. I kølvandet på dårlig medieomtale skiftede den danske afdeling af Blackstone sidste år navn til Kereby.
Internationalt er Blackstone blevet beskyldt for at investere i den brasilianske infrastrukturvirksomhed Hidravias, som bl.a. det amerikanske medie The Intercept har kædet sammen med skovrydning i Amazonas. Det har Blackstone afvist. Men det er til gengæld et faktum, at Blackstones direktør er en af USA’s præsident Donald Trumps trofaste støtter og fortrolige.
Oatly og Blackstone
Så nu er Oatly kommet i modvind blandt klimaaktivister, som tidligere ikke havde noget problem med havdredrikproducenten. Som en skotsk aktivist ved navn Laura Young skriver i et ‘boykot Oatly’-opslag på Instagram: ”Denne nye aftale minder lidt om dengang [det venstreorienterede amerikanske high end is-mærke] Ben & Jerry’s solgte ud til Unilever-familien.”
Oatly har derfor set sig nødsaget til at droppe hipsterironien i deres kommunikation udadtil. I juli skrev firmaet på Twitter, at Blackstone ganske rigtigt var et ”uventet valg”, men at de på den måde er med til at få en førende spiller i kapitalfondbranchen til at investere i bæredygtighed. Og inde på Oatlys hjemmeside følges der op med en længere tekst, der skal signalere ærlighed og transparens. ”Blackstone er ligesom det største supermarked i kapitalfondsektoren. Vi tænkte, at hvis vi kunne overbevise dem om, at det er profitabelt (og på længere sigt ligefrem endnu mere profitabelt) at investere i et firma som Oatly, så ville alle de andre kapitalfonde i verden kigge, lytte og begynde at styre deres samlede værdier på fire billioner amerikanske dollars mod grønne investeringer.”
Det lyder godt. Men også lidt underligt og naivt. Vi køber den ikke. Oatly, vi tager en pause fra dig på ubestemt tid. Det er ikke os, der er noget i vejen med, det er dig. /Oliver Stilling