Hvorfor Trump lukkede Woodward ind: Et præsidentielt fejltrin er en skandale, en million fejltrin er statistik

Donald Trump bryder sig ikke om at læse. ”Han læser ikke. Han skimmer ikke engang. Nogle tror, at han praktisk talt kun delvist kan læse,” skrev den amerikanske forfatter og journalist Michael Wolff i sin bog Fire and Fury fra 2018, der portrætterede præsidenten Trump, der på det tidspunkt havde været ved magten i to år.

Fire and Fury indholdte ikke nogen skøn beskrivelse af præsidenten, og generelt bliver der for tiden udgivet bunkevis af bøger, der sætter Trump i et særdeles dårligt lys. Det forstår man jo godt, at præsidenten ikke har lyst til at læse. Men måske burde han gøre det alligevel. For hvis Trump havde gjort sig det klart, at de mange bøger som oftest ikke hjælper ham, så kunne det være, at han ikke havde inviteret journalist Bob Woodward indenfor i Det Hvide Hus.

Men det gjorde han. Og snart udkommer Woodward, der var journalisten bag optrevlingen af 70’ernes store Watergate-skandale, med bogen Rage, der indeholder en række problematiske udtalelser fra præsidenten. Fx afslører Trump i et interview med Woodward, at han allerede i februar kendte til den store fare ved coronavirus, men at han valgte at nedtysse det, fordi han ikke ønskede at skabe panik.

Det har efterladt os med to spørgsmål. For det førte undrer vi os over, hvorfor Trump overhovedet lukkede Woodward ind i Det Hvide Hus? Kunne Trump dog ikke regne ud, at den notorisk kritiske journalist ville ende med at bringe ham i fedtefadet? Det andet spørgsmål er, hvorvidt det kan have en indvirkning på Trumps genvalg. Vil dette være skandalen, der for alvor fælder ham? Vi har forsøgt at finde et svar på de to spørgsmål, der umiddelbart synes at hænge sammen.

Rør ved flammen

Donald Trump gav ikke et, ikke to, ikke tre, men hele 18 interview til Bob Woodward i forbindelse med den nye bog. Alt sammen kort tid, inden amerikanerne skal til valg.

New York Times har også undret sig over, hvorfor Trump har lavet den gigantiske fodfejl at tale med Woodward så tæt på et valg. De har derfor talt med forfatter Timothy L. O’Brien, der selv har skrevet en bog om Trump.

”Han kan ikke lade være,” siger O’Brien. ”Han er helt igennem afhængig af opmærksomhed fra offentligheden, og han bruger medierne til at sørge for, at han får den. Hans synspunkt er, at han kan leve med god opmærksomhed og dårlig opmærksomhed. Men han kan ikke leve med ingen opmærksomhed. Så han stiller hele tiden sig selv i sigtekornet.” Det er som Trumps svigersøn Jared Kushner tidligere har sagt i et interview. ”Han har altid brug for lige at røre ved flammen.”

Donald Trump er i offentligheden også kendt som en mand, der har stor tro på egne evner. Så det er ikke umuligt, at han overvurderede sig selv og samtidig undervurdere Woodward. Måske troede han, at han ville kunne kontrollere Woodward og bogens narrativ. Men sådan gik det ikke, og efter at have rørt flammen skal Trump nu slukke branden inden valget.

Det larmende kaos

Donald Trump har berømt sagt, at han kunne stå ved højlys dag på New Yorks Fifth Avenue og skyde en mand, uden at han ville miste nogen vælgere. Vil han heller ikke miste vælgere som følge af de nye afsløringer? Næsten 200.000 amerikanere er døde af coronavirussen. Færre kunne sandsynligvis have mistet livet, hvis Trump havde reageret på den viden, han i interviewet med Woodward siger, han havde allerede i februar.

Svaret kan ingen give inden valgdagen. Men indtil videre ser det ikke ud til, at det skader Trump i overvejende grad. Han er bagud i meningsmålingerne, bevares, det har han været i noget tid, men han ser ikke ud til at være i frit fald, som man ellers kunne fristes til at tro. I enhver anden administration ville en afsløring som denne være den sikre begyndelse på enden. For Donald Trump er det hverdag.

Hele den nuværende præsidentperiode har fundet sted i en kaotisk larm. Den ene skandale har overdøvet den anden, og Trump har gang på gang saboteret det for sig selv. Men han synes at trives i dette kaos, og larmen synes næsten at være en strategi. Når der er tilstrækkeligt mange skandaler, og de dukker op tilstrækkeligt ofte, så bliver de til sidst ligegyldige – det hele er bare støj. Den berygtede sovjetiske diktator Josef Stalin sagde, at en mands død var en tragedie, en million mænds død er statistik. I en Trump-verden gælder det, at et præsidentielt fejltrin er en skandale, mens en million fejltrin blot er statistik. Uanset hvor grusomme de fejltrin så måtte være.

Måske er det også svaret på, hvorfor Trump gerne ville snakke med Woodward. For Trump vidste tilsyneladende godt, at der ville komme noget dårligt ud af det. Ifølge New York Times forsøgte Trumps rådgivere at stoppe det første interview, der fandt sted mellem præsidenten og Woodward. Men det ville Trump ikke høre tale om. ”Fortsæt”, sagde han til Woodward. ”Jeg finder det interessant. Jeg elsker den her fyr. Selvom han skriver lort om mig.”

Trump vidste måske godt, at bogen ville kreere flere skandaler – mere støj. Men for ham er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det bringer ham endnu engang tilbage midt i mediernes søgelys, og hvad betyder endnu en omgang dårlig omtale? Det gør hverken fra eller til. Det må være Trumps analyse.

Men måske er det anderledes denne gang. For coronavirussen er noget, der har ramt hele Amerika. Det er ikke et abstrakt hackerangreb fra Rusland. Det er en virus, der har slået tusinder ihjel og ramt millioner og atter millioner på pengepungen. Så måske er netop denne udtalelse til Woodward det, der fælder Trump. Måske har han rørt ved ilden en gang for meget. /Andreas T. Kønig