PRISTJEK HOS KVICKLY.
”Den bedste måde at finde ud af, om man kan stole på nogen, er at stole på dem.”
Ernest Hemingway
Der er godt nyt. Danskerne stoler mere på hinanden, end de gjorde for halvandet år siden. Det viser en ny meningsmåling, som Dansk Industri (DI) har foretaget blandt 1.600 repræsentativt udvalgte danskere. 74 pct. af de adspurgte vil gerne acceptere formuleringen: ”Man kan stole på de fleste.” Det er 13 pct. flere end i en tilsvarende meningsmåling foretaget i februar 2019.
Den lille forbedring er åbenbart så god, at DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen har fået lyst til at give resultatet et par ord med på vejen i en pressemeddelelse. Den stigende grad af tillid ”sætter en tyk streg under troen på samfundskontrakten i Danmark”, siger han, og det gør ham ”både optimistisk og glad”, ligesom han mener, at det ligefrem ”øger vores konkurrencekraft og omstillingsevne”.
Det sidste må han længere ud på landet med. Men han taler åbenbart af bitter erfaring: Mistillid skaber ikke et lykkeligt samfund, filosoferer han videre: ”Det har jeg selv oplevet gennem en lang karriere i udlandet, hvor den grad af tillid og samarbejde, som vi har i Danmark, langt fra findes alle steder.” Brændt barn skyr ilden, siger man normalt. Det er godt, at direktøren for DI har bevaret sin tro på mennesket trods dårlige oplevelser med fremmede uden for landets grænser.
Vi indledte denne tekst med et citat af gode gamle Hemingway. Det skulle egentlig understrege det positive budskab fra DI’s meningsmåling. Men jo flere gange, vi læser det, desto mere desillusioneret og misantropisk, virker det egentlig. Det var trods alt også Hemingway, der skrev: ”Jeg drikker for at få andre mennesker til at virke interessante.” Og: ”Ingen ven er så loyal som en bog.”
Når man tænker over det, er en stigning på 13 pct. heller ikke noget at skrive hjem om. I krisetider er det vel vores natur at rykke lidt sammen.
Nu vi taler om pressemeddelelser om menneskelig adfærd, så har Københavns Universitet netop i dag offentliggjort en pressemeddelelse om en undersøgelse foretaget af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU og Ekonomihögskolan ved Lunds Universitet, som konkluderer, at ”usikkerhed gør os nærige og egoistiske”.
268 forsøgspersoner blev udsat for nogle økonomiske adfærdseksperimenter, hvor de blev sat sammen to og to. Den ene fik 100 kr., som vedkommende måtte dele med den anden person – helt efter egne præferencer. I første omgang fik dem med hundredkronesedlen at vide, at det var normen at give sin partner halvdelen. 30 pct. valgte den løsning. ”Det, vi kan se, er, at når der er klare forventninger om, hvad man bør gøre i en situation, følger folk normen og giver halvdelen af pengene til deres partner,” udtaler Toke Fosgaard, der er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
I anden del af eksperimentet med de samme mennesker skabte forskerne usikkerhed om normen. Personen med de 100 kr. fik at vide, at der ville blive fjernet eller tilføjet en del af beløbet, som vedkommende gav til sin partner, men at partneren ikke ville få at vide hvor meget. Det betød, at ”langt de fleste” personer med en hundredkroneseddel valgte at give mindre end halvdelen til den anden.
”Det tyder altså på, at når vi bliver usikre på forventningerne, er vi mere tilbøjelige til at beholde mest muligt selv og være nærige frem for generøse,” siger Toke Fosgaard.
Undersøgelsen er fra marts, men det, forskeren vil frem til, er, at den siger noget om, hvordan folk agerer i forhold til coronaen. ”Hvis man skal følge tendenserne i vores undersøgelse, bør man være meget klar i mælet, når man forklarer folk, hvordan de bør agere under virus-epidemien. Hvis folk bliver usikre på, hvilke retningslinjer der gælder, vil de fleste vælge at gøre, som det passer dem,” siger han.
Og hvad kan vi så konkludere? Uh, det er svært på en mandag. Stol på de fleste, men ikke i pengesager?
Lad os slutte af med et livsråd mere fra Ernest Hemingway, som man da kan forstå: ”Sid aldrig ved et bord, når du kan stå i baren.” /Oliver Stilling