Data from NASA's Magellan spacecraft and Pioneer Venus Orbiter is used in an undated composite image of the planet Venus. NASA/JPL-Caltech/Handout via REUTERS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.
Vi forestiller os, at der langt ude i rummet, bag de bagerste stjerner, til højre for mælkevejen, på Sorthulsgade 62 sidder to pelsede rumvæsner og undrer sig.
Som topforskere på planeten Grinik har Glip og Glop i årevis søgt efter liv i rummet – desværre forgæves! Men en dag retter de ved et tilfælde deres komisk store teleskop mod planet Jorden. ”Halløjsa,” udbryder Glip, hvorefter Glop beder ham om at tale ordentligt, eftersom ”halløjsa” på grinisk er et forfærdeligt skældsord i stil med ”satan-og-helvede!”.
Men Glip har svært ved ikke at bande videre. Han er nemlig begejstret, for måske denne nyopdagede planet er deres store gennembrud. Måske er der liv her! Glop er dog sværere at imponere. Han stiller køligt teleskopet mod det, vi på Jorden kender som den amerikanske vestkyst, og her blændes de af et orange skær, der kommer fra tusindvis af naturbrænde. De får også kigget på den smeltende is ved Arktis og konkluderer hurtigt, at klimaet på denne planet simpelthen er for voldsomt til, at der kan være liv.
Det var en fejl af Glip og Glop. For som vi her på Jorden ved, så ér her faktisk liv til trods for vores gigantiske klimaproblemer. Men vi kan næppe bebrejde vores to intergalaktiske venner. For hernede har vi muligvis lavet samme fejl. I søgen efter liv i rummet har forskerne fra starten dømt planeten Venus ude, fordi klimaet simpelthen her er for voldsomt. Fx er planetens overflade ca. 400 grader varm, og trykket på planeten er voldsomt nok til at smadre visse ubåde.
Alligevel har et internationalt hold af kloge mennesker nu opdaget stoffet fosfin i skyerne, der hænger over Venus. På Jorden kan fosfin udelukkende laves industrielt eller af mikrober (altså bakterier, virus eller svampe), som lever i miljøer uden ilt. Det kan altså tyde på, at der er liv på Venus. Halløjsa! Ja, undskyld vores beskidte sprog.
Vi skal nu ikke glæde os for tidligt. Det er et lovende resultat, men vi er stadig meget langt fra at kunne konkludere noget som helst. Men tænk om der faktisk er liv. Gad vide, hvad de så laver deroppe på planeten, som den amerikanske astronom Carl Sagan engang sammenlignede med helvede.
Stjerne-klimakrig
Vi forestiller os, at der på den 400 grader varme overflade står et statsoverhoved for Venus’ mægtigste nation og siger, at klimaudfordringerne intet andet er end en konspirationsteori, og at det i øvrigt er begyndt at blive koldere.
Det er ikke helt ulig vores egen jordiske situation, hvor den amerikanske præsident Donald Trump nægter at anerkende, at de mange voldsomme naturbrænde i USA har noget med klimaet at gøre. I stedet siger han, at ”det vil begynde med at blive koldere, bare vent og se … Jeg tror ikke, at videnskaben ved det faktisk.”
Nej, det ved videnskaben vist ikke. Hvad videnskaben derimod ved er, at denne sommer har været den varmeste nogensinde på den nordlige halvkugle. Vi nærmer os endnu ikke helt de 400 grader som vore venner på Venus, men vi er da på vej i den ”rigtige” retning.
Måske behøver vi slet ikke lede efter liv i rummet. Måske ville livet finde os, om vi fik styr på vores egen planet. Hvis nu vi shiner tingene lidt op og får det hele til at se beboeligt ud på afstand, så kan det være, at Glip og Glop tager et ekstra kig. Så må vi bare håbe, at de to pelsede fyre fra Grinik ikke er intergalaktiske krigsforbrydere, der ønsker total dominans over galaksen. Vi tænker, at der er halvtreds procent chance for, at det er tilfældet, men det er trods alt bedre odds end bare at lade klimaforandringerne æde os. /Andreas T. Kønig