Jeppe Kofodfejl

Stormen var ellers redet af. Hvad der lignede en umulig situation, en rigtig grimmert, blev på forunderlig vis løst. Tallene gik i den rigtige retning, folket bakkede op om projektet. Fremtiden så lys ud. Men bedst, som alt igen syntes sikkert, vendte mareridtet tilbage. Vi taler naturligvis om Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

De seneste dage har den gamle sag fra 2008, hvor en dengang 34-årig Kofod havde sex med en blot 15-årig pige fra DSU, igen været på dagsordenen. Radikale og Alternativet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Kofod egentlig er blevet minister, og det samme har flere røster i den offentlige debat. Og lad os bare tage den med det samme: Vi forstår ved Gud heller ikke, hvad Kofod laver som udenrigsminister.

For ja, det kan da godt være, at Kofod i går atter var ude med ”en uforbeholden undskyldning for det, der skete”. Men det rykker altså ikke ved, at sagen stadig ser exceptionelt dum ud. Kofod har ikke gjort noget ulovligt, 15 år er over den seksuelle lavalder. Men han har stadig været en mand i en magtposition, der har haft sex med en 15-årig pige – og er nu en mand i en magtposition, der skal repræsentere Danmark i diplomatiske sammenhænge. Det er bare et regnestykke, vi ikke kan få til at gå op.

Ovre hos Socialdemokratiet synes de lettere forundret over, at snakken først nu falder på Kofods tidligere synder. Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) synes ”at det er lidt besynderligt, at lige præcis nu, hvor det vælter ind med masser af beretninger fra kvinder om sexchikane, der foregår nu og her, at man så skal vende tilbage til en 12 år gammel sag, der er fuldt belyst og har været fuldt fremme i offentligheden, og hvor Jeppe Kofod også har undskyldt”. Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller, at hun har ”har tillid til de ministre, der er udpeget i Danmark. Jeppe Kofod har både undskyldt og beklaget og har gjort det for mange år siden”. På sin vis har de da også ret: Kofods ministerudvælgelse burde være stoppet for længst. Men bare fordi man er sluppet afsted med en manøvre indtil nu, betyder det vel ikke, at den er blevet mere rigtig.

I den forstand svarer situationen egentlig meget godt til coronavirussens anden bølge, der nu synes at indfinde sig over Europa: Inderst inde har vi nok alle sammen vist, at den ville blive et problem. At vi har fejret tilbagetoget på lånt tid. Men når nu backlashet endelig kommer, skal vi stadig tage det alvorligt.

Da det sidste år blev annonceret, at Jeppe Kofod blev landets nye udenrigsminister, valgte Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i 24syvs satireprogram Den Korte Radioavis (vi savner det dagligt) at ringe rundt til udenrigsministerier i andre lande, hvor den seksuelle lavalder er højere end 15 år. Bare lige for at fortælle, at det, som Kofod har gjort, altså ikke er ulovligt her i Danmark. Lige så sjov manøvren var, lige så meget ramte den hovedet på sømmet. Det ville jo være fuldkommen naivt at tro, at andre lande ikke undersøger, hvem de har til at sidde over for sig ved forhandlingsbordet. Og at skulle forhandle med en mand, der i ens eget land ville være blevet dømt som pædofil, forestiller vi os godt kan være lidt svært. Uanset hvor kompetent Kofod ellers måtte være, sender hans magtposition bare nogle lidt mærkelige signaler.

Vi kan vel sammenligne det med en nylig rejseguide, som DR har forfattet. I artiklen gennemgår DR dydigt danskernes mest populære rejsemål (eksempelvis Spanien, Italien og Tyskland) og redegør for, om rejser dertil frarådes, hvordan smittetrykket ser ud, hvilke restriktioner landet har – og så videre. Bare så man lige er opdateret, inden man kaster sig ud i overilede rejseplaner for efterårsferien. Det er nu en meget god idé. Mange af landene på listen er nemlig på Udenrigsministeriets såkaldte orange liste, hvorfor alle ikke-nødvendige rejser dertil frarådes. Desværre ender DR bare med at spænde ben for sig selv: Guiden har fået den noget uheldige rubrik ”De ti mest populære rejsemål: Her kan du stadig tage hen”. Pludselig ligner listen snarere et lækkert tagselvbord end en løftet pegefinger. Det er afgørende, hvordan tingene frames. Og Danmark frames bare helt vildt dårligt af at have en minister, der havde sex med en 15-årig, da han selv var 34. /David Dragsted