Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix
I 2007 trak Lilly Ledbetter sin arbejdsgiver ”Goodyear Tire and Rubber Company” i retten. Ledbetter, der havde en chefstilling i firmaet, var blevet opmærksom på, at hun tjente mindre end de mænd, hun selv havde været med til at oplære. Der var 15 mænd i lignende stillinger. De tjente månedligt mellem 4.286 og 5.236 dollars. Ledbetter, den eneste kvinde, tjente 3.727.
Desværre for Ledbetter tog det hende for lang tid at blive opmærksom på diskriminationen. For da sagen havnede i USA’s højesteret, mente et flertal af dommerne, at sagen var forældet. Ifølge dem skulle der have været lagt sag an indenfor 180 dage af den lønbeslutning, hun var utilfreds med.
Det var dog ikke alle højesteretsdommere, der brød sig om den afgørelse. Ruth Bader Ginsburg argumenterede for, at sagen ikke var forældet, for kønsdiskriminering er noget, der sker på daglig basis, fra lønseddel til lønseddel, og dermed skulle Ledbetter ifølge Ginsburg blot lægge sag an indenfor 180 dage af sin seneste lønseddel. Ulige løn er ikke en enkeltstående begivenhed, der opstår efter en lønforhandling, argumenterede hun, det er en forsat uretfærdighed for hver udbetaling.
Gainsburg kunne ikke vinde sagen i sin egen ret, så i stedet vendte hun fingeren mod lovgiverne. ”Endnu engang er bolden på Kongressens banehalvdel. Lovgiverne må korrekse højresterets påholdende måde at fortolke denne lov på,” sagde hun. De lyttede. I 2009 underskrev daværende præsident Barack Obama loven ”Lilly Ledbetter Fair Pay Act.” Den hang som et trofæ på Ruth Bader Ginsburgs kontor.
Ginsburg døde natten til lørdag dansk tid som følge af en kræftsygdom. Hun blev 87 år gammel.
Et ikon
Ruth Bader Ginsburg var mere end blot en højesteretsdommer. Hun var feministisk forkæmper, en arbejdshest, et popkulturelt ikon og en dybt respekteret intellektuel. Der blev skrevet bøger om hende, lavet film om hende, og man kan finde hende som kostume på de amerikanske villaveje, når Halloween nærmer sig. Hun er velsagtens noget af det tætteste, man kommer på en juridisk rockstjerne. Eller måske nærmere hip hop-stjerne. Hun fik nemlig kælenavnet The Notorious R.B.G., der er en drillende reference til rapperen The Notorious B.I.G.
Ginsburg var kun den anden kvinde nogensinde i den amerikanske højesteret, da hun i 1993 blev udpeget af præsident Bill Clinton. Da hun i 1956 begyndte sin uddannelse i jura på Harvard Law School, var sølle 9 af de 500 studerende kvinder. Hun voksede op i en tid, hvor det ikke var nemt at være karrierekvinde – slet ikke i juristfaget. Alligevel endte hun i USA’s højesteret og brugte sin stilling til at sørge for, at samfundet skulle blive nemmere og mere retfærdigt for andre kvinder.
Som Lilly Ledbetter-sagen illustrerer, var Ginsburg ikke bange for at være uenig. Hun stødte tit sammen med de andre højesteretsdommere. Mellem 1993 og april 2020 skrev hun 126 dissenser, fordi hun ikke kunne blive enig med sine kollegaer. Men selvom Ginsburg var kontrær, så var hun både vellidt og respekteret. Hun blev nok opfattet som en af højesterets venstreorienterede dommere men sås alligevel privat med nogle af de mest konservative. Fx skal hun og den den svært konservative højesteretsdommer Antonin Scalia, der døde i 2016, have været fine venner – blandt andet fordi de delte en passion for opera.
Ikke engang Donald Trump havde noget dårligt at sige om Ginsburg efter hendes død. I en udtalelse skrev præsidenten, at hun demonstrerede, hvordan en person kan være en ”man kan være uenig med uden at være ubehagelig.”
Kampen om højesteret
Ginsburgs død har ikke kun skabt furore i USA, fordi hun var vellidt. Med sin død efterlader den feministiske dommer sig nemlig også en plads i USA’s magtfulde højesteret, der har enorm politisk indflydelse i USA. Det er den siddende amerikanske præsident, der udpeger en dommer, der så derefter skal godkendes i det amerikanske senat. Altså er det i skrivende stund Donald Trump og et republikansk flertal i Senatet, der kan bestemme, hvem der skal efterfølge Ginsburg. Hvis de får lov til at vælge, kan man derfor regne med en konservativ afløser, og det vil rykke en allerede højredrejet højesteret endnu længere mod højre.
Det er noget nær de amerikanske demokraters rædselsscenarie. For højesteretsdommere sidder for livet, så selvom Trump skulle tabe valget til november, så kommer hans højesteretsvalg til at blive siddende længe. Det kan få betydning for store spørgsmål som fx retten til abort.
Da dommeren Antonin Scalia døde i 2016 havde præsident Obama under et år tilbage af sin regeringsperiode, og det fik republikanerne til at blokere for, at han kunne udnævne en ny. En afgående præsident skal ikke udvælge en ny højesteretsdommer, lød argumentet dengang fra republikanernes leder i Senatet Mitch McConnell. Nu siger selvsamme McConnell, at det kun var fordi, der var tale om Obamas sidste periode. Ifølge McConnell skal en ny højesteretsdommer denne gang udpeges i en fart inden valget.
Lige nu håber demokraterne på, at tilstrækkeligt med moderate republikanske senatorer vil gå med til at udskyde udpegelsen til efter et valg. Uanset hvad er det ikke sikkert, Trump og republikanerne kan nå det. Proces tager tid, og der er under to måneder til valget. Desuden er demokraterne begyndt at overveje, om de kan stoppe udvælgelsen med beskidte kneb. Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi har lovet, at de vil bruge ”hver en pil i vores pilekogger” for at få stoppet en Trump-udpegning på denne side af valget. Spørgsmålet er, om der er pile nok. /Andreas T. Kønig