Amys ret

Donald Trump har fået travlt. Der er nu kun 38 dage til det amerikanske præsidentvalg, og opgaverne på denne side af valget hober sig op. Først og fremmest skal den amerikanske præsident skynde sig med at overbevise vælgerne om, at han er den rigtige mand til at regere videre de næste fire år. Og nu har et dødsfald i toppen af det amerikanske juridiske system gjort hans kalender endnu mere presset.

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg døde sidste weekend, og på morbid vis nåede amerikanerne ikke engang at sørge over den folkekære kvindeforkæmpers død, inden der gik politik i den. I den amerikanske højesteret sidder dommerne for livet, eller indtil de vælger at gå af, og når det sker, så er det op til den siddende præsident at udpege en ny kandidat, der så skal godkendes af det amerikanske senat.

Selve proceduren er normalt relativt ukontroversiel. Bare ikke denne gang. For Trumps politiske modstandere mener, at det vil være ufint af Trump at udnævne en ny dommer så tæt på et valg. Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden har ligefrem kaldt det ”magtmisbrug”. Men Trump og republikanerne er ligeglade. De vil have en politisk allieret ind i højesteret i en fart. Det er nemlig den amerikanske højesteret, der har retten til at tolke og afgøre spørgsmål om USA’s føderale love heriblandt forfatningen, og derfor er det en enorm politisk magt for republikanerne at få en konservativ dommer valgt ind.

Men hvem vil Donald Trump så gerne have til at udfylde de store sko efter Ginsburg. Det vides ikke endnu, men der er en række ledetråde. Fx har Trump allerede sagt, at der lige nu er fem kvinder i opløbet om at blive hans kandidat, og i en række medier (fx New York Times og The Guardian) udråbes Amy Coney Barrett til at være frontløberen. Men hvem er Amy Coney Barrett, og hvilken indflydelse kunne hun få på det amerikanske samfund, hvis hun blev valgt som dommer.

Hellig handmaid

Af en potentiel højesteretsdommer at være er Amy Coney Barrett relativt ung. Som en kun 48-årig kvinde ligner Barrett på papiret et progressivt valg, der kan fortsætte kampen for kvinders rettigheder der, hvor Ruth Bader Ginsburg slap den. Men sådan forholder det sig ikke. For Barretts definition af kvinderettigheder ligger meget langt fra Ginsburgs. Barrett er nemlig en stærkt konservativ kristen mor til syv fra Indiana og tilsyneladende klar til at rulle en del af det tilbage, som Ginsburg kæmpede for.

Efter Barrett havde færdiggjort sin uddannelse på Notre Dame Law School arbejdede hun som fuldmægtig for den tidligere højesteretsdommer Antonin Scalia, der døde i 2016. I 2002 vendte hun tilbage til sit universitet for at blive professor, indtil Donald Trump i 2017 udnævnte hende til at være dommer ved en af USA’s appeldomstole.

Trump har tilsyneladende længe haft et godt øje til Barrett. Da præsidenten i 2018 skulle udnævne en ny højesteretsdommer, gik der rygter om, at Barrett lå godt i svinget, men pladsen gik i stedet til Brett Kavanaugh. Mediet Axios har dog efterfølgende skrevet, at Trump dengang sagde, at han ”gemmer hende til Ginsburg”. Står det citat til troende, er hendes tid altså nu.

Der er flere grunde til, at Barrett vil være et godt valg for Trump. Først og fremmest er hun lige, hvad det stærkt konservative republikanske bagland vil have. Barrett er abortmodstander, og hun vil derfor sandsynligvis skubbe på for at ændre den højesteretsdom fra 1973, der slog fast, at den amerikanske forfatning beskytter kvinders ret til fri abort. Kritikere af Barrett frygter også, at hun er klar til at underminere Barack Obamas store sundhedsreform ”Affordable Care Act” (populært kaldet Obamacare), der er svært populær blandt demokrater og ekstremt upopulær blandt republikanere. Sker det, vil millioner af amerikanere muligvis ryge ud af sundhedssystemet.

Barrett er altså en figur, der i den grad skiller vandene, og den slags kan Trump godt lide. Hun vil om nogen puste til ilden i den kulturkamp, der lige nu raser i USA, og det er den slags splittelse og vrede, som Donald Trump i høj grad lever af.

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt Barrett kaster brænde på kulturkampens bål, kan man blot betragte kritikernes reaktion på, at Barret har tråde til en  kristen gruppe, der går under navnet ”People of Praise”. I gruppen kaldes nogle af kvinderne handmaids, og det skaber associationer til den dystopiske tv-serie ”The Handmaid’s Tale”, hvor et kvindeundertrykkende regime har overtaget USA og reduceret kvinderne til husholderske uden skyggen af rettigheder. For kritikerne er ”Handmaid’s Tale” blevet symbolet på det USA, som de mener Barrett, ønsker at skabe.

Men selvom Trump øjensynligt har set lyset i Barrett, så er det ikke sikkert, det bliver hende. For lige inden et valg kan hun også vise sig at være for kontroversiel. Trump har ikke så meget brug for at overbevise de radialt kristne vælgere, som han har brug for at overbevise midtervælgerne, og de vil måske synes, at Barrett er lige ekstrem nok. Derudover er dele af Trumps administration sandsynligvis også bange for, at hun kunne skubbe de kvindelige vælgere længere væk fra Trump. /Andreas T. Kønig