Trump har fået Covidfefe

I krig og kærlighed gælder alle kneb. Det er en kliché, men ofte har klichéer noget at have det i. At krig kan bringe det værste frem i folk er eksempelvis tydeligt i Bertolt Brechts skuespil Mutter Courage og hendes børn, som i går havde repremiere i Skuespilhuset efter en lang coronapause.

Brecht skrev stykket i eksil i Sverige i efteråret 1939, lige da 2. verdenskrig bryder ud, og det handler om, hvad man kan kalde en rigtig gullaschbaronesse, Mutter Courage, der tjener penge på at sælge varer til tropperne i Trediveårskrigen. I Det Kongelige Teaters udgave bliver krigen til en uendelig krig, da kostumerne konstant skifter mellem forskellige uniformer i krigshistorien, mens Mutter Courage og hendes børn konsekvent ligner moderne flygtninge. De tre karikerede børn symboliserer henholdsvis medfølelse, ærlighed og tapperhed, og de lider alle en krank skæbne i krigen. Ingen bliver tilsyneladende klogere, det hele går i ring, mens de stærkeste er dem, der kan profitere på krigsmaskineriet. Mutter Courage er så god til det, at hun råber: ”den fred bliver min død!”

Alle kneb gælder, men nogle gange kan knebene også knibe en bagi. Det gælder ikke kun på teaterscenen, men også på den politiske scene, hvor det er nemt at være smart – lige indtil det bliver opdaget. I går kom det eksempelvis frem, at en socialdemokratisk doubledate mente, at de var hævet over coronaretningslinjerne i Det Kongelige Teater, da de var inde og se Tryllefløjten. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og hans kone – der er særlig rådgiver for Mette Frederiksen – samt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og hendes mand – der er særlig rådgiver for klimaministeren (det bliver i familien) – havde så meget kærlighed til hinanden, at et afspærret sæde ikke skulle skille dem ad. De fjernede i hvert fald de reglementerede afspærringer, også efter pausen, hvor personalet i Operaen havde irettesat dem. Ups. Nattens dronnings arie er nervepirrende, men så må man vel knuge et armlæn, når hun skal ramme det høje F.

Alle præsidenternes vira

Det er, som om vi har set de historier før, alt går i ring som årstiderne, hykleriske politikere, nye krige (nu mellem Armenien og Aserbajdsjan) og Danske Bank-skandaler. Det er som at være tilskuer til det samme stykke, bare med forskellige skuespillere og skiftende kostumer. Indimellem sker der dog noget uventet, der bringer os ud af det cykliske trummerum. Posen er blevet rystet godt og grundigt og ud faldt en coronavirus, som nu har ramt den amerikanske præsident. So sad! Trump og konen er nu i coronakarantæne, hvilket selvfølgelig får konsekvenser for hans valgkamp. Men om det også får konsekvenser for den 74-årige overvægtige mand i risikogruppen vil tiden vise. Er det bare en influenza, som han har påstået? Eller kan det noget, det blegemiddel injiceret i armen, som han foreslog?

Ej, selvfølgelig håber vi at han bliver rask – én smittet med corona er en for meget. Hvis det viser sig, at Trump slet ikke bliver syg, så håber vi dog ikke, at han laver en ”hvad sagde jeg” og underspiller virussen som Brasiliens præsident Jair Bolsonaro gjorde det, efter han blev smittet. Boris Johnson fik trods alt respekt for virussen, da han selv blev ramt af den.

Krigen mod corona (eller dansen, som Mette Frederiksen åbenbart insisterer på at kalde den), er i fuld gang, men hvem profiterer på den, ud over værnemiddelmagere? En der har brugt alle kneb for at bekæmpe virussen er Putin. Han lever i en virusfri boble uden for Moskva, hvor man først kan møde ham, hvis man har været i 14-dages karantæne og gået gennem en desinficerende tunnel inden. Det er for sent for Trump, han er ramt, men det er ikke for sent at bruge karantænen på at blive klogere. Ikke kun på puslespil og surdej, nej, vi vil derimod anbefale, at han ser Mutter Courage og hendes børns medfølelse, ærlighed og tapperhed. Tre gode egenskaber for en (syg) præsident. Men uden at fjerne afspærringerne, tak! /Lise Benthin Præstgaard