Den danske arkitekt Bjarke Ingels’ fantasifulde tegnestue BIG er blevet kendt for at lave kompromisløs arkitektur, der forener det legesyge med det komplet vanvittige. Er det fx galt eller genialt at placere en skibakke ovenpå et gigantisk forbrændingsanlæg i Danmarks primært snefri hovedstad København? Vi ved det ikke. Vi synes måske, at Ingels har lidt en tendens til at tænke tåbelige gimmicks for meget ind i sin arkitektur i stedet for at overveje æstetisk udtryk og ægte funktionalitet, men det skal vi overhovedet ikke kloge os på, for vi ved ærligt talt ikke meget om arkitektur – ud over at vi har øjne at se med.
Uagtet hvad vi ellers skulle mene om Ingels’ bygninger, så føler vi lidt national stolthed, fordi BIG er blevet en af de mest eftertragtede tegnestuer i verden. Fx er det da intet mindre end helt vildt fantastisk, at den amerikanske rumfartsadministration NASA har fået BIG til at tegne et månehus. Verdens første ”permanente månehabitat”!
Planen er, at NASA igen vil have mennesker på månen inden år 2024, og denne gang skal det ikke bare være for et kort visit. Astronauterne skal kunne blive på den golde planet et helt ”månedøgn” ad gangen, ca. en måned i jordtid, og det skal BIG sørge for kan lade sig gøre.
Månehabitatet er nogenlunde så Ingels-agtigt, som noget kan blive, og vi har svært ved ikke at lade os rive med af BIG-begejstringen. Men tillad os alligevel at holde lidt igen, for denne feberdrøm om et dansk månehus skal ikke få os til at glemme, at fantasterne fra BIG har nogle ret grimme sager i kufferten.
Bæredygtigt med Bolsonaro
Det er ikke kun NASA, der er vilde med Ingels. Det er også andre af de helt store, der vil have fat i den danske stjerne. Men det kommer også med en pris at være en ombejlet mand.
Når de store ledere ringer for at få BIG til at lave deres bygninger, så er Ingels ikke længere blot en menig arkitekt. Så er han en mand med ekstremt stor magt. Med magt kommer ansvar, og det ansvar har Bjarke Ingels formøblet.
Arkitekturen er et æstetisk våben, som ledere kan bruge til at udøve såkaldt blød magt. Altså den slags magt, der ikke har med tanks og bomber at gøre, men som snarere handler om at få kulturel indflydelse og lignende over andre. Fx kan brugen af Ingels som arkitekt legitimere brutale diktatorer som moderne ledere. Det er der desværre flere eksempler på.
Ingels har nemlig arbejdet sammen med en række ganske uheldige drenge. Han har samarbejdet med den brasilianske regering om at udvikle bæredygtig turisme. Umiddelbart en nobel sag, men så husker man, at Brasilien styres af Jair Bolsonaro. Et helt igennem skrækkeligt menneske, der både er sexist, homofob, racist, og hvad du ellers kan finde på at skældsord. Når Ingels hjælper Bolsonaro med at lave bæredygtig turisme, så hjælper han med at legitimere Bolsonaro. Han hvidvasker ham, så at sige.
Ingels er også i gang med at udvikle flere store projekter for Saudi-Arabiens sheiker, der heller ikke ligefrem er kendt som det mest humane regime i verden. Læg dertil at styret i Albanien for nylig rev nationalteateret ned i hovedstaden Tirana for at gøre plads til et BIG-byggeri. Nedrivningen var fedtet ind i klamme politiske kampe, og igen endte BIG som nyttig idiot for en tvivlsom sag.
Ingels har ofte gjort sig til fortaler for en bedre verden, så hans flirten med nogle af klodens mest brodne kar har sendt en byge af hykleri-anklager efter ham. En sand shitstorm, kan man sige. Derfor forstår man godt, hvis han har brug for at komme lidt væk. Helt til månen fx.
Vi tror godt, vi forstår, hvor Ingels kommer fra. Han er en drømmer, der vil skabe drømme, og når man er en sådan vild skabende kraft, kan man godt glemme, at der er noget, der hedder storpolitik, og det ikke altid er godt at bygge bæredygtige ting, hvis du bygger dem til de forkerte. Det går bare ikke. For hele verden er ikke sjov og skibakker. Blød magt er blodigt alvor.
Vi ville elske at se et danskbygget hus på månen. Men vi vil først og fremmest opfordre Ingels til at komme ned på jorden igen og få styr på sin rolle som magtfuld stjernearkitekt. /Andreas T. Kønig