Den dobbelte krisetale

I lige præcis dette øjeblik hvor Føljeton-redaktionen puster ud efter at have udsendt endnu et nyhedsbrev kl. 12.00 denne herrens første tirsdag i oktober, vil statsminister Mette Frederiksen (S) trække vejret ind for at påbegynde sin åbningstale i anledningen af, at det nye politiske år er i gang, og Folketinget åbner.

Mens vi skriver dette ved vi derfor selvsagt ikke, hvad statsministeren kunne finde på at sige i sin tale. Men vi forestiller os, at hun kommer til at rynke brynene og lægge ansigtet i særdeles alvorlige folder. For Frederiksen holder talen i krisetider. Faktisk dobbeltkrisetider.

Hele to kriser truer nemlig det danske kongerige, men det er kun den ene, der truer Mette Frederiksen selv. Den anden er som sendt fra himlen.

Den belejlige virus

Når statsministeren kigger ud over Folketingssalen vil hun se, hvordan hendes kollegaer i parlamentet er blevet tvunget til at afvige fra deres normale pladser. I stedet er de blevet spredt mere ud, så de ikke sidder så tæt på hinanden. Det er en påmindelse om den første krise, som Danmark står i: Coronakrisen selvfølgelig.

Som du nok ved, er pandemien ganske alvorlig. Og hvis du ikke ved det, så kan du blot tænde for News og betragte statsministerens bekymrede øjne. Men lad dig ikke narre af statskvindens stoiske ansigtsudtryk. For selvom alle taler om, at 2020 har været det værste år nogensinde, så kan man godt have Mette Frederiksen beskyldt for ikke at hade den virus helt så meget som os andre. Faktisk kunne man være foranlediget til at tro, at hun jubler inden under de alvorlige folder.

Jovist, nok har COVID-19 gjort hendes arbejdsdage længere, hendes nattesøvn dårligere og hendes bekymringer flere. Vi er slet ikke i tvivl om, at statsministeren tager virussen seriøst. Men hun kan også glæde sig over, at virussen (og regeringens håndtering af denne) har cementeret socialdemokraternes magtgreb om Danmark. Krisen bruges til at rykke langt mere magt fra Folketinget og hen til fx sundhedsministeren, mens vælgerne blot har kvitteret med en enorm opbakning, der giver rød blok store føringer i alle seneste meningsmålinger.

Her lidt mere end 7 måneder efter det første danske coronatilfælde synes Mette Frederiksen at have slugt nøglerne til statsministeriet. Lige nu er det svært at se, hvordan en fragmenteret og ofte inkompetent oppositionen nogensinde skal fravriste hende magten. Valget i 2019 gjorde Mette Frederiksen til statsminister. Coronakrisen i 2020 gjorde hende til eneherskende dronning.

En grå-grøn-grumset festdag

I dag kan du spotte de dovne journalister på, at de kalder folketingets åbning for ”demokratiets festdag.” Det er den slags sløve klichéer, man lærer på journalisthøjskolen. Tro os, vi har selv været der. Men der ér faktisk en ægte fest i gang på Christiansborg i dag. En fødselsdagsfest. Dansk Folkeparti fylder nemlig 25 år.

Ulykkeligvis for DF’erne er der bare ikke særlig meget at fejre. De er i en historisk krise, og mon ikke Kristian Thulesen Dahl hver dag vågner op og frygter, at det bliver hans sidste som partiformand. Deres nedtur er netop en af grundene til, at oppositionen ikke for alvor kan true Frederiksen.

Der er mange årsager til DF’ernes vilde deroute. Fx har de sejret ad helvede til. Stram udlændingepolitik er blevet allemandseje, og derfor er udlændinge ikke noget, som vælgerne for alvor bekymrer sig om mere. I stedet er klima blevet det store, nye, vigtige emne for vælgerne, og her har DF på ingen måde fundet deres ben.

Det har statsminister Mette Frederiksen i øvrigt heller ikke. Klimakrisen er nemlig den anden krise, der sandsynligvis får statsministeren til at se bekymret ud fra talerstolen, og modsat corona har Frederiksen faktisk grund til rynke brynene denne gang. For næsten halvdelen af vælgerne mener, at regeringen ikke gør nok på klimaområdet, og regerings grønne nølen har sågar fået det radikale støtteparti til at true med at trække støtten. Det grønne område er blevet en tabersag for en regering, der allerhelst bare vil være rød.

Noget må gøres, hvis den grønne krise ikke skal blive en socialdemokratisk krise, og derfor lader det da også til, at Frederiksen i dag trækker en grøn kanin op af hatten fra talersolen. TV2 erfarer, at statsministeren i åbningstalen vil lancere en ny pulje på 10 mia. kr. målrettet klimainitiativer. Milliarderne kommer fra regeringens såkaldte ”krigskasse” og EU’s genopretningspakke.

Hvis Frederiksen med sine milliarder lykkes med at pacificere de grønne partier, så ser det godt ud for hende. Den stramme socialdemokratiske udlændingepolitik har lammet DF og hængt Støjberg-fløjen i Venstre til tørre, og kan et grønt kødben til støttepartierne få dem til at logre, så er det svært at se, hvilken krise der skal stoppe hendes majestæt Mette Frederiksen I /Andreas T. Kønig