Facebooks profitable svinehund

Så kom der endelig lidt at juble over. QAnon – den gakkede konspirationsteori, der blandt andet hylder Donald Trump for at bekæmpe en hemmelig, pædofil magtelite – er i vidt omfang blevet fjernet fra Facebook. Det sociale medie kunne tirsdag fortælle, at man har opdateret retningslinjerne, så alle QAnon-relaterede sider, grupper og konti på Facebook og Instagram nu ikke længere tillades. For engangs skyld tager Facebook rent faktisk sit demokratiske ansvar på sig og smider hadetale og misinformation på porten med et stort, bombastisk tiltag. Det var vist også på tide.

Omkring samtidig med at Facebook pludselig fandt forbudshammeren frem, kunne en antitrust-kommission i den amerikanske kongres således fremlægge sine resultater efter 16 måneders hårdt arbejde. På baggrund af adskillelige høringer, interviews og en gennempløjning af godt 1,3 mio. dokumenter konkluderer kommissionen, at Apple, Amazon, Google og Facebook alle nyder godt af en monopolistisk magt. En magt, der nu bør begrænses ved at splitte foretagenderne op. Vi har måske lidt svært ved at greje, hvorfor det skulle tage hele 16 måneder at nå til den konklusion. Men omvendt kan vi da kun glæde os over resultatet. Nu har vi rent faktisk lidt rygdækning, når vi siger, at Facebook nok er blevet bare en tand for indflydelsesrige.

Selvom Facebook nu har valgt at gøre op med alt QAnon-indhold, kunne man jo passende spørge, hvorfor konspirationsteorien overhovedet har figureret så prominent på platformen i første omgang. Som det ofte er blevet fremhævet – senest i Netflix-dokumentaren The Social Dilemma (der, bevares, er lige til den patosfyldte side) – sælger had bare bedre end den kedelige sandhed. Facebook er ikke blevet rig på at forbinde os med hinanden. Virksomheden er blevet rig på at opsplitte os i iltre (og iltfattige) ekkokamre. At Facebook optrapper krigen mod QAnon skal helt sikkert bifaldes. Men det runger også bare lidt hult, når nu det sociale medie selv har oppustet den offentlige samtale ved konstant at fodre vores indre svinehund.

Frederiksens hundefløjte

Dermed ikke sagt, at man nødvendigvis behøver stryge ind på Facebook for at se svinehunden i fuld vigør. Man kan også bare nøjes med at se statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget. Her blev der i hvert fald lagt op til, at politiet nu skal kunne indføre opholdsforbud ”for alle personer i bestemte områder i en begrænset periode”. Overtrædelse af forbuddet skal straffes med en bøde på 10.000 kr. og i yderste konsekvens med 30 dages fængsel. Ifølge Frederiksen skal tiltaget blandt andet kunne bruges på ”S-togsstationen, hvor grupper af unge drenge og mænd samles og skaber utryghed. Her siger vi: I må ikke være her”.

Ligesom da Frederiksen i sommers fik sagt, at man ikke skal være bange for at tage S-tog ”fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”, leges der nok engang med hundefløjten. Det vage ”utryghed” bliver ikke videre defineret, men vi må altså forstå, at vi skal være så bange, at drastiske tiltag som opholdsforbud skal kunne gøres til hverdag. Selvom vi her i coronatiden har accepteret, at områder kan blive afspærret, må vi vist heller ikke glemme, hvor vild en sådan afskærmning af det offentlige rum reelt set er. Og i sit oplæg bruger Mette Frederiksen helt eksplicit magtgrebet til at ekskludere bestemte grupper fra de fælles goder. ”I må ikke være her.”

Selvom der heldigvis er langt fra rablerierne på Facebook til talerstolen i Folketinget, trækker statsministeren stadig i nogle af de samme psykologiske strenge, som vi mennesker så nemt falder for. De binære opdelinger sælger bare bedre, det samme gør frygten for det fremmede eller den mystiske ”utryghed”. Ifølge filosof Hannah Arendt adskilte den græske polis sig ved, at politikkens frie, evindelige dialog også umuliggjorde vold og dominans. I moderne politik – der også føres på Facebook – er dette modsætningsforhold helt og aldeles fraværende. Så længe der er penge og stemmer at hente på hadet, skal politikere og sociale medier skam nok stå på spring. Og vi er altså ret sikre på, at det hot take ikke bare er en konspirationsteori. /David Dragsted