En verden uden en leder

Siden Anden Verdenskrig har USA været den naturlige leder for den vestlige koalition, og Europa har altid kunnet kigge over Atlanten, når der var brug for inspiration og lederskab.

Men den tid er ovre. USA’s økonomiske, militære og kulturelle dominans er begyndt at ebbe ud, og europæernes tiltro til amerikanerne og deres præsident har lidt et afgørende knæk.

Men hvis ikke USA skal lede verden, hvem skal så? Og hvis USA og Europa er vokset fra hinanden som venner, er det så overhovedet længere meningsfuldt at tale om Vesten og en ”vestlig koalition”? Vi har kigget på spørgsmålene, men lad os advare med det samme: Vi kommer ikke med klare svar.

Amerikansk forfald

Det er i krisetider, at der er allermest brug for lederskab. Derfor har coronapandemien ikke bare været en udfordring for amerikanerne, det har også været en mulighed. Nu kunne USA vise, at de går forrest, når katastrofen rammer. De kunne cementere, at den amerikanske hegemoni stadig eksisterer, og at rygterne om det amerikanske lederskabs forfald er stærkt overdrevne. Men det gik lige omvendt.

USA har mere end nogle andre kæmpet med virussen. Over 210.000 amerikanere er døde som følge af COVID-19, og den amerikanske regerings håndtering af epidemien har mødt stærkt kritik – også fra verdens befolkninger.

Pew Research Center har lavet en ny undersøgelse blandt borgere i 14 lande, og her svarer 84 pct., at de mener, USA har håndteret coronakrisen dårligt.

Amerikanernes krisehåndtering har smittet af på den generelle opfattelse af USA. En anden undersøgelse fra Pew Research Center viser nemlig, at verdens syn på USA er blevet markant mere mistroisk under coronakrisen. I nogle lande har man aldrig tidligere målt så lav en tiltro til det amerikanske lederskab.

I Storbritannien siger sølle 41 pct., at de har et positivt syn på USA. Det tal har aldrig været så lavt før. I Frankrig er 31 pct. af befolkningen stadig glade for amerikanerne. I Tyskland er det 26 pct.

De dårlige tal kommer ikke som en gigantisk overraskelse. For allerede inden COVID-19 var især europæerne meget skeptiske overfor amerikanerne. Årsagen er Donald Trump. Siden han indtog Det Ovale Værelse er det amerikanske ry og rygte styrtdykket, og i Europa har man fx været bekymret over Trumps diplomatiske enegang, hans udfald mod NATO, hans handelskrige og hans afvisning af at løse klimaproblemerne.

Hvorvidt den vestlige alliance består, kan derfor ende med at blive afgjort af det kommende præsidentvalg. For det er mere ”Trumps Amerika” end Amerika som sådan, som europæerne har forbehold overfor. Det viser en ny YouGov-måling også tydeligt. I Danmark er det fx kun 6 pct. af befolkningen, der håber, at Trump vinder valget. I Tyskland er det tal 11 pct., i Storbritannien 13 pct. og i Frankrig 14 pct.

Det er ildevarslende, at store dele af amerikanerne og store dele af europæerne er så uenige om, hvad en god leder er. Det kommer sandsynligvis fortsat til at være en gigantisk udfordring for samarbejdet mellem USA og Europa i de kommende år – også selv om Joe Biden vinder stort. For selv da vil der være en ikke-ubetydeligt procentdel af amerikanerne, der stadig tror på trumpismen, og dem skal Biden også repræsentere. Donald Trump kan meget vel have lidt uoprettelig skade på den vestlige alliance, og fortsætter udviklingen vil USA og Europa snart være så kulturelt forskellige, at samlebetegnelsen ”Vesten” ikke længere giver mening.

Kinas store mulighed

Trumps upopularitet og amerikansk inkompetence under coronakrisen synes at være en gylden mulighed for især kineserne. De har i mange år barslet med tanken om at udskifte USA som verdensleder, men de er ikke lykkedes med at slå til under COVID-19. For også Kina er faldet i verdenssamfundets agtelse.

Pew Research Center konkluderer, at et flertal af befolkningerne i de adspurgte lande har et negativt syn på Kina, og ligesom med USA er synet på kineserne blevet markant værre under den verserende sundhedskrise. I Storbritannien, Australien, Tyskland, Holland, Sverige, USA, Sydkorea, Spanien og Canada har man aldrig målt så lav tiltro til kineserne.

Undersøgelsen har en median på 78 pct., der siger, at de ikke har nogen tiltro til den kinesiske præsident Xi Jinping. Det er dårligt, men det er dog bedre end Trump, hvor medianen er 83 pct. Et pænt flertal af respondenterne mener desuden, at kineserne har håndteret coronasituationen dårligt.

Omvendt mener et flertal af respondenterne, at deres eget land har håndteret coronasitutionen godt, og det er måske et godt billede på, hvordan verden i 2020 ser ud. Befolkningerne er begyndt at vende sin indad mod nationen i stedet for udad mod globalismen. Hvis verden stadig har en verdensleder, så er det en leder, som verden ikke vil have, og tiden med en hegemonisk verdensorden synes at være ved at nå sin ende. /Andreas T. Kønig