Minkavler Thorbjørn Jepsen ønsker ikke at lukke politiet ind, de skal derfor selv skabe sig vej ind for at aflive ved at klippe lås op ind til hans minkfarm i Gjøl i Nordjylland, fredag den 9. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
”Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre”.
Sådan lyder mantraet på gården i Kammerat Napoleon, George Orwells bog om en gård, hvor dyrene gør oprør over at trælle, smider menneskene ud og selv styrer gården. Dvs. først er mantraet, at alle er lige, men efterhånden er nogle mere lige end andre.
Fablen er en allegori over Sovjetunionen og en slet skjult sviner til lederen Josef Stalin, der tydeligvis er virkelighedens pendant til gårdens diktatoriske svin Kammerat Napoleon, ligesom alle andre dyr på gården har en sovjetisk parallel. Den socialistiske drøm udvikler sig til et mareridt for dyrene, for svinene tænker kun på sig selv, de undertrykker de andre dyr, og til sidst er det svært at se forskel på svin og mennesker. En bog til skræk og advarsel for at samle al magt i én person, skrevet under 2. verdenskrig og baseret på Orwells oplevelser under den spanske borgerkrig.
Der er ingen mink på gården i Kammerat Napoleon, men hvis der var, havde de god grund til at gøre oprør. Ud over at deres liv foregår i et gitterbur, hvor de kan gå rundt om sig selv og glo på deres ”kammerater”, så får de nu også coronavirus. Det giver ikke kun risiko for minkhost og blanke snuder, men også mutation af virussen, der kan gives videre til mennesker, og så har vi balladen.
Indtil videre er der fundet fem mutationer af coronavirus på danske minkfarme, og det var netop en muteret version fra mink, der fandt vej til et plejehjem i Hjørring, hvor flere beboere døde. Derudover er minkmuteret virus med et godt jysk ord rigtig træls og ekstra farligt, for det kan gøre den længeventede vaccine ubrugelig, hvis den ikke virker på den nye virusstamme.
Overlæge Anders Fomsgaard, der er ansvarlig for virusforskning og udvikling hos Statens Serum Institut, er bekymret for, at minkfarme kan udvikle sig til ”virusfabrikker” og udtaler til DR: ”Det er jo vaccinerne, der skal ‘redde os’ og gøre det ud for den flokimmunitet, så vi kan vende tilbage til en anden normal.”
Vi vil så frygteligt gerne vende tilbage til en anden normal, og mangler ikke argumenter for at aflive mink, heller ikke hvis de er raske, så længe minkavlere bliver kompenseret, og vi ikke skal leve én dag mere med corona og tanken om virusfabrikker. Fødevareminister Mogens Jensen lader da også til at være på det hold, for 1,5 mio. mink skal aflives, inklusiv raske mink der befinder sig 7,8 km fra en smittet minkfarm. Det giver minkavler Karsten Beltoft Jørgensen fra Nibe ikke meget for. ”Umiddelbart så tænker jeg, at det er en presset minister, vi har. Nu trækker han en kanin op af hatten for ligesom at forsvare sig. Det var min første tanke,” udtaler han til DR.
Han skal dog være glad for, at det ikke er den helt store dræberkanin fra Monty Python og de skøre riddere, han trækker op af hatten og gør som Holland og Polen, der helt forbyder minkavl i fremtiden.
Kammerat Lukasjenko
Kopenhagen Fur har noget af et lobbyarbejde foran sig, hvis de fortsat gerne vil producere pelse til Kina, hvis forkærlighed for dyr og deres pels må siges at bide dem selv og alle os andre lige i halen. George Orwell ville kunne få meget ud af en fabel om det kinesiske styre. Han kunne jo kalde den ”Kammerat Peter Plys”.
Den mest oplagte efterfølger til Kammerat Napoleon ville dog hverken foregå på en gård i Kina eller Nordkorea, men i Hviderusland. Her har folket indset, hvor svinsk og usolidarisk diktatoren Lukasjenko er, og præcis som Kammerat Napoleon bruger han hårde metoder for at slå oprøret ned.
Lukasjenko har købt sig til sikkerhedsstyrkernes loyalitet og offentliggjort navnene på dem, så det er svært at bryde ud. Senest har Indenrigsministeriet i Minsk bedyret at: ”De vil anvende udstyr til oprørskontrol og dræbende våben, hvis det er nødvendigt”. Det stinker langt væk af magtfuldkommenhed og svinestreger. Nogle hviderussere er mere lige end andre.
Vi støtter oprøret i Minsk, og håber – uden sammenligning – at mink ikke gør oprør, hvis de hører, hvordan man behandler kæledyr, der risikerer at smitte. ”Man må gerne klappe sin hund og sin kat, men vask hænder bagefter. Og lad nu være med at kysse hunden. Det burde man faktisk gøre under alle omstændigheder”, siger professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, til TV2. Ja, alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre. Så kys lidt mindre på hunden og giv noget kærlighed til andre dyr, f.eks. svinene, der har det trangt. Altså dem man spiser, ikke dem man ”vælger”. /Lise Benthin Præstgaard