Fiona Goodall/Reuters/Ritzau Scanpix
I august fejrede New Zealand, at de i hundrede dage ikke havde registreret ét eneste nyt tilfælde af den sygdom, der har lukket hele økonomier ned og været medvirkende til mere end en million menneskers død på verdensplan. New Zealand havde fået bugt med coronavirussen. Men sejrens sødme var kortvarig.
For sølle to dage efter den bemærkelsesværdige mærkedag, dukkede et nyt, mystisk udbrud op i millionbyen Auckland. Præcis hvor det kom frem vides ikke, men sikkert er det i hvert fald, at antallet af smittede pludselig igen steg, mens new zealændernes følelse af sejr faldt tilsvarende hurtig.
Det var en ærgerlig situation for alle men især for premierminister Jacinda Ardern. Hendes hårdhændede og succesfulde kamp havde gjort hende til en international stjerne, og overalt blev der snakket om, at den new zealandske statsleder var den, som havde håndteret udbruddet bedst. En sådan beundring fandt man også i hjemlandet, hvor borgerne kvitterede for den effektive virusbekæmpelse ved at give Ardern massiv opbakning i meningsmålingerne. Pludselig stod premierministerens Labour-parti til at få flertal alene i parlamentet ved valget i oktober. Det ville i så fald være første gang siden New Zealand i indførte 1996 indførte det nuværende valgsystem.
Men Arderns fremgang blev truet af det nye udbrud. Hun blev tvunget til at lukke store dele af Auckland ned, og der var ingen garanti for, at hun igen ville kunne kvæle virussen. Skulle virussen pludselig tage ordentlig fast i New Zealand, kunne hendes popularitet forsvinde lige så hurtigt, som den kom.
Men det var tilsyneladende ikke bare held, da Ardern fik virussen til at forsvinde. For i starten af denne uge erklærede New Zealand endnu engang, at de har fået bugt med virussen, og alle restriktioner i Auckland ophæves. Timingen kunne ikke være bedre for Ardern. For i morgen går de new zealanske borgere til stemmeurnerne, og Labour-lederen ser stadig ud til at vinde komfortabelt.
Venstrefløjen vinder
De seneste måneder har dog kostet en lille smule på Arderns popularitet. Som meningsmålingerne står lige nu, kommer hun nemlig ikke til alene at kunne danne flertal efter valget. Hun får sandsynligvis brug for sin lille regeringspartner De Grønne. Til gengæld tyder alt på, at den anden regeringspartner, nationalistiske New Zealand First, bliver overflødige for Ardern. Ja, faktisk ser det ud til, at de helt ryger ud af parlamentet. Hvis Ardern og De Grønne alene kan danne regering, vil det være første gang siden 1999, at landet har haft en udelukkende venstredrejet regering.
Hvorfor er der så alligevel nogen vælgere, der er forsvundet fra Ardern? Det skyldes i høj grad oppositionsleder Judith Collins fra højrefløjen, der er lykkedes med at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Ardern og venstrefløjen er de rette til at få New Zealand igennem den økonomiske krise, der rammer som følge af corona. For mens coronaen forsvinder, så stiger arbejdsløsheden, og recessionen lurer i horisonten. Ifølge Collins vil en vensterorienteret regering indføre flere skatter og være dårlig for virksomheder.
Der er også nogle kritikere, der ifølge Reuters mener, at Ardern har haft mere travlt med at vise sig på alverdens magasinforsider end i parlamentet. Ifølge kritikerne har Ardern nok været god til at være statskvinde i krisetider (fx coronakrisen og ved terrorangrebet i Christchurch i 2019), men disse ekstraordinære begivenheder har skjult hendes svagheder.
Men kritikerne kan råbe og skrige herfra og til valgdagen. For alt tyder på, at Jacinda Ardern henter en gigantisk valgsejr hjem i weekenden. /Andreas T. Kønig