Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Boris Johnson er en rig, aristokratisk, konservativ brite, og på den måde er han så langt fra punken, som man overhovedet kan komme. Alligevel er det, som om der gemmer sig noget punk i den britiske premierminister. Måske er det det uglede hår. Måske er det hans bombastiske fremtoning. Måske det er hans opgør med de eksisterende normer. Eller måske er det fordi, at hans taktik i forhandlingerne med EU synes at tage udgangspunkt i en gammel punksang.
”Should I stay or should I go now, if I stay there will be trouble if I go there will be double,” synger punkbandet The Clash, og det kunne lige så godt være blevet sunget af den britiske premierminister til EU-lederne.
For egentlig havde Johnson truet med at forlade forhandlingerne, hvis der ikke landede en brexitaftale på EU-topmødet torsdag d. 15. oktober 2020. Det gjorde der ikke – det var ikke engang tæt på. Alligevel har Johnson valgt at holde en dør åben for videre forhandling. Men den står kun på klem. Fredag sagde premierministeren, at EU ændrer deres forhandlingstilgang fundamentalt, hvis en videre diskussion skal give nogen mening. Gør de ikke det, må alle forberede sig på brexit.
Beskeden til EU fra Johnson er altså klar som et The Clash-omkvæd: Hvis jeg bliver i forhandlingerne, får I ballade. Så skal I rykke jer og give store indrømmelser. Men hvis jeg smutter, bliver balladen dobbelt. For så hedder den no deal.
Ulykkeligvis for Johnson kan truslen ramme ham som en boomerang. For hvis balladen bliver dobbelt for EU, så bliver det triple for briterne.
Dyr affære
At sammenbruddet er nær er tydeligt, når man ser, hvordan parterne agerer.
I Bruxelles er de begyndt at forberede sig på no deal-scenariet. EU-lederne bad torsdag EU-kommissionen om at få udarbejdet en beredskabsplan, der kan bruges, skulle det ende uden en aftale. Ifølge Politico har EU tidligere undgået at starte de forberedelser, fordi de ikke ville give London den opfattelse, at EU har opgivet forhandlingerne. Det er de øjensynligt ikke så bange for mere.
Også Johsnon synes at forberede sig på ingen aftale – eller han er i hvert fald ved at forberede sine vælgere. Da han i fredags gjorde det klart, at forhandlingerne hænger i en tynd tråd, forsøgte han samtidig at gøre en no deal-situation spiselig. ”Medmindre der sker en grundlæggende ændring af tilgangen, får vi en ordning som Australien,” sagde han. Dermed undgik han at bruge det grimme ”no deal”-udtryk og sammenlignede i stedet briternes situation med australierne. For når man som vælger kigger på det velfungerende land Australien, tænker man ”det er da ikke så slemt.”
Men det kan potentielt ende som en katastrofe. For Storbritannien er ikke Australien.
Australien og EU har nogle aftaler om handel, men de har ingen stor frihandelsaftale. Og får Johnson en ”ordning som Australien”, bliver briterne heller ikke en del af det indre europæiske marked eller af toldunionen. Det kan ende med at koste den britiske økonomi ca. 160 mia. kr. næste år alene, for EU er trods alt briternes største eksportmarked. De penge ville komme til at mangle i en tid, hvor det allerede står ekstremt kritisk til med den britiske økonomi på grund af corona.
Hvis alt det skal undgås, skal de skynde sig. For hvis aftalen skal nå at blive ratificeret inden udgangen af 2020 (og det skal den, for her ophører briternes ”overgangsperiode”), så skal aftalen ligge klar senest i starten af november. Som fronterne er trukket op lige nu, ser det tvivlsomt ud. Men den pressede situation kan måske få mirakler til at ske. /Andreas T. Kønig