Overborgmester Frank Jensen holder pressemøde på Islands Brygge i København, mandag den 19. oktober 2020. Frank Jensen træder tilbage som overborgmester og som næstformand i Socialdemokratiet, meddelte han på pressemødet.
Det er sjældent taberne, der får skrevet sange om sig. Ikke desto mindre satte den danske kunstner Marie Key sig i 2005 ned og skrev en nederlagshymne til Frank Jensen, efter han havde tabt formandskampen om Socialdemokratiet til den senere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
”Han har passet sit job, mødt klokken otte hver dag. Og gået hjem klokken seks, når solen stak af. Og han har kysset sin kone, så tit man ka’ forlange. Og lagt sin’ børn i seng og sunget godnatsange. Men så røg han i svinget,” synger Key på nummeret ”Frank”. Dengang røg han i svinget, fordi Thorning-Schmidt var en stærkere kandidat. Nu ser han ud til at ryge i svinget igen. For Frank gik ikke hjem, da klokken blev seks og solen stak af. Han blev hængende, og nu anklages den københavnske overborgmester blandt andet for have kysset på andre end sin kone, for at have raget på kvinder og for at have slikket på sine ansatte under en julefrokost. Flere af forholdene har han selv indrømmet.
Frank Jensen har indkaldt til pressemøde i dag klokken 12. På præcis samme tidspunkt udgiver vi dagens Føljeton, så vi ved af gode grunde ikke, hvad Frank Jensen her kommer til at sige. Men lad os sige det på denne måde: Hvis Frank Jensen ikke trækker sig i dag, så går vi ud fra, at han kommer til at trække sig senere – senest når vælgerne stemmer ham ud. Frank Jensen er en færdig mand i københavnsk politik.
Dagens pressemøde kommer kun få timer efter det seneste. I går aftes afholdt Frank Jensen også pressemøde. Det var en speciel oplevelse. Selvom det ikke er forfærdeligt mange måneder siden, at statsminister Mette Frederiksen holdt et pressemøde, hvor hun fortalte, at en hundredeårspandemi ville lukke store dele af det danske samfund ned, var Jensens optræden alligevel det mest vanvittige og absurde pressemøde, vi længe har været vidner til.
Frank Jensen erkendte og beklagede på pressemødet, at han igennem sine 30 år i politik har begået krænkelser. Alligevel fortalte han, at han har i sinde at fortsætte som overborgmester og spidskandidat for Socialdemokratiet i København ved kommunalvalget næste år. Ifølge Jensen vil han nu bidrage positivt til at stoppe sexisme og krænkelser. ”Jeg vil gerne gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen,” lød det.
Men det er i den grad svært at se, hvordan Jensen som overborgmester skulle kunne bidrage positivt til #metoo-bevægelsen. Faktisk synes hans blotte tilstedeværelse på overborgmesterposten at være en underminering af alt, hvad den anti-sexistiske bevægelse har kæmpet for. Indtil videre er han symbolet på, at det ikke har nogen konsekvenser, når magtfulde mand bruger deres position til at krænke kvinder.
Det ville være vanvid for Socialdemokratiet at tage chancen og lade Frank Jensen blive på posten. Alle har set, hvordan en #metoo-sag de seneste dage har totalsmadret Radikale Venstre, og man forestiller sig ikke, at Mette Frederiksen ønsker, det samme skal ske med hendes parti. Corona har cementeret socialdemokraternes magt, og det må Frank ikke komme og ødelægge.
Allerede inden Jensens pressemøde i dag, var Frederiksen da også ude med en noget lunken kommentar om Jensens fremtid. ”Jeg vil gerne gøre det klart, at der ikke er truffet nogen konklusion i sagen om Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen”, lød det fra partiformanden kun få timer efter, at Socialdemokratiet i København ellers havde givet deres opbakning til Jensen.
Socialdemokratiet har ellers tidligere forsvaret klammerter i partiet. Fx har Jeppe Kofods gamle sag om sex med en 15-årig pige ikke fået de store konsekvenser. Den socialdemokratiske analyse synes at være, at deres arbejdervælgere mener, at #metoo-debatten er blæst ud af proportioner. Det er muligt, at det primært er den kreative, elitære klasse, der går op i #metoo og krænkelsessager. Men nu er det jo sådan, at den klasse bor netop i København. Hovedstaden er både rødere og langt mere woke end resten af landet, og det er altså her, Frank Jensen skal møde vælgerne. Jensen som spidskandidat ved kommunalvalget næste år kan ende som en katastrofe for sosserne. De kan ende med at sætte 100 års socialdemokratisk ledelse af København over styr. Vi tvivler dog på, at Frank Jensen når så langt. Måske er han allerede væk, når vi skriver dette. Ellers kan det næppe vare længe. /Andreas T. Kønig