Nyhedsanalysen

Skal Google snart på skrump?

Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix. NEW YORK, NEW YORK - OCTOBER 20: Google's offices stand in downtown Manhattan on October 20, 2020 in New York City. Accusing the company of using anticompetitive tactics to illegally monopolize the online search and search advertising markets, the Justice Department and 11 states Tuesday filed an antitrust case against Google. Spencer Platt/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Google er endnu en gang røget i fedtefadet – og denne gang ser det ud til at kunne være alvor. Tirsdag anlagde det amerikanske justitsministerium officielt sag mod techvirksomheden for monopolistisk adfærd. Søgsmålet fokuserer specifikt på Googles dominerende position inden for søgemaskinemarkedet, og på hvordan Google har lavet kontrakter med andre virksomheder for at bibeholde denne position. Kort fortalt mener justitsministeriet, at Google på ulovlig vis har udkonkurreret andre søgemaskinetjenester, eksempelvis ved at indgå lukrative aftaler med Apple om at blive standard-søgemaskinen på iPhones.

At Google er en altoverskyggende spiller på techmarkedet, og vel nærmest har fingre med i spillet alle steder på internettet, kan næppe komme som nogen overraskelse. Ved at holde et snævert fokus på Googles kerneforretning – søgemaskinen – vil det imidlertid være nok for justitsministeriet at bevise, at Googles søgemaskinedominans er problematisk, og at man gennem aftaler har forsøgt at udbygge denne dominans.

Googles forsvar lyder, at man vel næppe kan have monopol på internetsøgninger, når brugere med få klik frit kan tilgå en anden søgemaskine. Samtidig understreger virksomheden, at en aftale, som den man har lavet med Apple, altså er helt efter bogen. Og, tilføjer Google, når folk faktisk vælger at bruge Google i stor stil, er det jo nok bare fordi, de foretrækker netop den søgetjeneste.

Don’t be Google

Anklagerne mod Google har potentiale til at blive ekstremt skelsættende for Silicon Valley-virksomhedens fremtid – og techindustrien som sådan. Selvom retssagen ventes at tage flere år, vil den potentielt kunne resultere i, at Google bliver beordret opsplittet i mindre dele. Samtidig er den bemærkelsesværdig, da sådanne større antitrust-sager kun sjældent bliver rejst i USA. Den nærmeste pendant skal findes i retssagen mod Microsoft i slut-90’erne, hvor techvirksomheden stod anklaget for at tvinge sig til en markedsfordel ved at få forudinstalleret sin webbrowser på nye computere.

Ironisk nok var sagen mod det monopolistiske Microsoft dengang en af inspirationskilderne til, at Google valgte sit berømte slogan ”Don’t be evil”. Opkomlingen Google skulle være en af de gode virksomheder og ikke forsøge at gennemtrumfe sin magt på uretfærdig vis. Uheldigvis må Google dog siges at have lavet en Anakin Skywalker, og om nogen være blevet til det, man engang selv ønskede at bekæmpe. Google valgte i øvrigt at droppe sit ”don’t be evil”-mantra tilbage i 2018.

Søg og du skal vinde

Spørgsmålet er nu, hvor langt justitsministeriets sagsanlæg vil række. Flere ting taler umiddelbart imod Google. Først og fremmest befinder Silicon Valley-industrien sig fortsat midt i det uvejr, der for få år tilbage begyndte med det såkaldte techlash. Tidligere på måneden udgav en komité i Repræsentanternes Hus eksempelvis en længe ventet rapport, der understregede, at virksomheder som Google og Facebook simpelthen er blevet for store og magtfulde. Der synes at være bred politisk enighed om, at Googles monopol er blevet problematisk – og sådanne enigheder hører efterhånden til sjældenhederne i amerikansk politik. Samtidig har lignende sager mod Google i EU – anført af Margrethe Vestager – allerede vist, at det faktisk er muligt at dømme Google for konkurrenceforvridende adfærd.

Google vil dog næppe overgive sig uden kamp. Alene i 2019 brugte moderselskabet Alphabet 12,7 mio. dollar på lobbyarbejde i USA, og virksomheden har nu en markedsværdi på mere end en billion dollar. Der er altså penge nok i krigskassen til at mønstre et gedigent forsvar. Når det kommer til politisk regulering af big-tech, kan man faktisk godt frygte, at Silicon Valley-virksomheden efterhånden er blevet for stor til at fejle. Ikke i den forstand, at den ikke fejle, men at den snarere har så meget magt, at den ikke kan fejle. Den kommende retssag vil være en god afmåling af styrkeforholdet. Vi glæder os allerede til at se afgørelsen i søgeresultaterne. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12