Kære læser

En rifbjergsk præsidentdebat

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix. U.S. President Donald Trump answers a question as Democratic presidential candidate former Vice President Joe Biden listens during the final presidential debate at the Curb Event Center at Belmont University in Nashville, Tennessee, U.S., October 22, 2020. Donald Trump og Joe Biden, har holdt deres sidste tv-duel før præsidentvalget. En helt anden oplevelse end den første kaotiske duel. Men tonen var stadig hård. Det skriver Ritzau, fredag den 23. oktober 2020.. (Foto: POOL/Ritzau Scanpix)

Tilbage i 2014 kom den nu afdøde forfatter Klaus Rifbjerg for skade at sige noget ret vildt i Deadline på DR2. Ifølge Rifbjerg er et af de helt store problemer i dagens samfund og ”den vestlige bevidsthed”, at folk er for dumme: ”Lidt groft sagt kan man sige, at der er 2.000 begavede mennesker i Danmark. Resten er dumme. Politisk dumme, menneskeligt dumme, uformående. Nogle styrvoltere”. Det er alligevel en analyse, der vil noget. Selv frygter vi, at vi nok ikke er blandt de 2.000 udvalgte, for vi blev simpelthen nødt til at slå ”styrvoltere” op. Ifølge Den Danske Ordbog bruges ordet åbenbart til at betegne en ”voldsom, uregerlig og (ung) person”. Så blev vi da det klogere.

USA’s 74-årige præsident Donald Trump er vist for gammel til at være en styrvolter, men vi kunne stadig godt have vores tvivl om hans kognitive evner. I nattens præsidentdebat fik Donald Trump blandt andet påstået, at han var den ”mindst racistiske person i lokalet”, ligesom han fik gentaget en gammel smøre om, at han som præsident har gjort mere for afroamerikanere end nogen anden præsident, ”muligvis med undtagelse af” Abraham Lincoln. Altså manden, der gjorde en ende på slaveriet i USA.

Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden virkede også temmelig målløs over, hvor dumt et udsagn det var. Sarkastisk henviste han til Donald Trumps noget brogede historik, når det kommer til racistiske udtalelser (som når Trump har kaldt mexicanere for ”pushere, kriminelle og voldtægtsforbrydere”): ”Abraham Lincoln herovre er en af de mest racistiske præsidenter, vi har haft i nyere tid. Han hælder benzin på hvert eneste racistiske bål”.

Hvis Klaus Rifbjerg kunne høre Trump fra graven, frygter vi lidt, at han ville stikke en lap i vejret og udbryde et bedrevidende ”hvad sagde jeg?”. Når en type som Trump kan indtage verdens mest magtfulde embede, kunne man jo godt blive lidt bekymret for verdens mentale sundhed som sådan. I går kom det tilmed frem, at en hollænder angiveligt har hacket Trumps Twitter-konto ved at gætte hans kodeord. Det var ”maga2020!”. Vi ved snart ikke, hvad vi skal tro. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Simple sikkerhedsforanstaltning vel være de rigueur for verdens måske mest magtfulde SoMe-profil.

Den kloge narrer den kloge

Sådan er virkeligheden, vi i dag må leve med: Magtfulde mennesker, der med de digitale medier har fået redskab i hænderne, de ikke helt kan styre. Twitter har med et nyligt tiltag forsøgt at tage det værste af dumhedens brod ved nu at spørge brugere, om ikke de kunne tænke sig at læse en linket nyhedsartikel, før de i forargelsens rus deler den videre. I USA har den nye funktion allerede fået republikanere op af stolene med anklager om, at Twitter udøver censur. Med sådanne reaktioner mistænker vi lidt den tidligere adm. direktør i Google Erik Schmidt for at have ret, når han siger, at sociale netværk er ”en forstærker for idioter”. Hvorfor Schmidt helt nøjagtigt mener, at det er tilfældet, skal vi dog ikke kunne sige. Vi har ikke læst hele artiklen.

Det kan dog også være, at Rifbjerg og Schmidt tager fuldkommen fejl, når de klandrer idioterne for verdens problemer. I The Economist kan man i dag læse, at den russisk-amerikanske forsker Peter Turchin fra University of Connecticut mener, at de forgangne 10 års dårligdomme faktisk skyldes, at der er kommet for mange kloge mennesker. I en sindrig model har Turchin påpeget, at for mange højtuddannede og for få pladser i samfundets top har skabt en uholdbar situation, hvor særligt de unge ser sig sure på systemet. Med andre ord er det ikke kun dumme mennesker, der kan finde på at stemme populistisk i protest.

Vi indrømmer, at det næsten lyder for simpelt (og at det tilmed er hørt før), men måske har verdens tilstand faktisk slet ikke noget at gøre med befolkningens generelle intelligensniveau. Måske vil folk egentlig bare gerne have, at der findes muligheder for dem, uanset hvor de befinder sig i fødekæden. It’s the economy, stupid. Inden for psykologien beskriver den såkaldte Rosenthal-effekt eksempelvis, at de forventninger, man har til en anden person, normalt har det med at gå i opfyldelse. Hvis en lærer forventer, at en elev vil klare sig dårligt, vil elevens præstation faktisk blive forværret. Klaus Rifbjerg undersolgte i den grad Danmark, da han kaldte os allesammen dumme. Men det vil også være at undersælge den frustrerede amerikaner, hvis vi partout kalder ham hovedløs, fordi han stemmer på Trump – også selvom præsidenten altså ikke er rigtig klog at høre på. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12