Mahmud Turkia/AFP/Ritzau Scanpix
Terrorattentatet på en fransk skolelærer har efterladt Frankrig i en dobbelt krisetilstand.
På den indre linje forsøger præsident Emmanuel Macron at lappe på det sår i den franske folkesjæl, der endnu en gang er blevet revet op. 47-årig Samuel Paty blev for halvanden uge siden halshugget i en forstand til Paris, fordi han som en del af lærergerningen havde vist tegninger af profeten Muhammed i en undervisningstime, der handlede om ytringsfrihed.
Attentatet skriver sig ind i en dyster fransk historik med adskillige islamistiske terrorangreb de seneste år. Det har efterladt republikken i en tilstand af vrede og fortvivlelse. Frankrig befinder sig i en terrorkrise, og det er præsidenten nu nødt til at reagere på.
Det gør han ved at agere alfaderlig samlingsfigur, der skal hjælpe nationen igennem endnu et hæsligt terrorangreb. Men han gør det også ved at rebrande sig selv som en hård hund på udlændingeområdet. De mange terrorangreb har gjort store dele af den franske befolkning stadigt mere mistroiske overfor muslimske miljøer, og den folkestemning har Macron grebet. Han har lovet at slå ned på de muslimske ”separatister”, der ifølge regeringen findes i det franske samfund. Macron er trukket til højre på udlændingepolitikken.
Men attentatet mod Paty har ikke blot været en genbekræftelse af den indenrigspolitiske krise, som Frankrig står i. Det har også skabt en helt ny udenrigspolitisk krise. For mens Macron raser mod de islamistiske miljøer i Frankrig, raser en række muslimske lande imod Frankrig. De er først og fremmest vrede over, at den franske præsident er begyndt at gå så hårdhændet til muslimer, og så er de vrede over, at Frankrig støtter Patys ret til at vise tegninger af profeten.
I de arabiske land Kuwait og Qatar er en kampagne mod indkøb af franske varer ved at vinde momentum. På de sociale medier opfordres der til, at man holder sig fra franske produkter, og en række supermarkeder har som følge deraf valgt at tage de franske varer af hylderne. På de sociale medier, kan man finde en tegning af Macron, der har et fodaftryk i sit ansigt og under sig har et Koran-vers, der lover en ”smertefuld straf” til den, der misbruger profeten. Boykottet mod Frankrig minder om det boykot, der kom mod Danmark i 2006, efter Jyllands-Posten havde offentliggjort en række karrikaturtegninger.
Problemet med Tyrkiet
Macrons nye stil og retorik har også eskaleret en diplomatisk krise mellem Frankrig og Tyrkiet.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan var i weekenden ude og sige, at Macron bør ”mentalundersøges” på grund af sine udtalelser om muslimer. Det fik i går det franske udenrigsministerium til at trække landets ambassadør hjem fra Tyrkiet. Udenrigsministeriet forsvarede den beslutning med, at Tyrkiet ikke havde fordømt mordet på Samuel Paty, ligesom Tyrkiet har været involveret i ”bagvaskende propaganda” om Frankrig og ”direkte fornærmelser mod præsidenten.” Den franske udenrigsminister udtalte, at ”denne opførsel er uacceptabel, især når den kommer fra en af vores allierede.”
Frankrig og Tyrkiet er begge medlemmer af NATO, og derfor er de netop allierede, men det kan for tiden godt være vanskeligt at se. Forholdet mellem de to nationer er blevet koldere og koldere den seneste tid. Det er der en række grunde til.
Frankrig har været en fast støtte for Grækenland i deres verserende territorialkonflikt med Tyrkiet. Her kan landene ikke blive enige om, hvor den maritime grænse i Middelhavet går, og det er et problem, fordi man i de omdiskuterede områder forventer at finde olieforekomster. Frankrig og Tyrkiet støtter også hver deres side i konflikten i Libyen, og så beskylder Macron Erdoğan for at tillade islamistiske terrorister at rejse op igennem Tyrkiet for at kunne tilslutte sig Nagorno-Karabakh-konflikten, der udspiller sig mellem det muslimske Aserbajdsjan og det kristne Armenien. Mordet på Paty har altså forværret et allerede dårligt forhold mellem Tyrkiet og Frankri.g
Midt i corona og økonomisk nedtur stiller den dobbelte Muhammedkrise Macron i en svær situation. Både indenrigs- og udenrigspolitisk skal han navigere rundt i et minefelt. Hvordan han klarer det, kan blive helt afgørende for, hvordan han klarer det franske præsidentvalg i 2022. /Andreas T. Kønig