Et spørgsmål om liv eller søvn

I græsk mytologi blev død og søvn set som to ret beslægtede størrelser. Homer beskriver eksempelvis personificeringerne af de to fænomener, guderne Thanatos og Hypnos, som tvillingebrødre, og det samme gør digteren Hesiod i Theogonien. En anden og lidt nyere digter – Shakespeare – kalder endog søvnen for dødens ”counterfeit” (altså forfalskning) i Macbeth. Ikke desto mindre er det nu dvalen, der skal sikre de nødstedte virksomheders overlevelse.

Tirsdag aften kom en ny hjælpepakke til erhvervs- og kulturlivet i stand, til en samlet værdi af 8,2 mia. kr. Såvel virksomheder som kulturinstitutioner kan ånde mere eller mindre lettet op, da forskellige kompensationsordninger igen vil afbøde de økonomiske konsekvenser af den fortsatte coronakrise. Samtidig er et nyt, ret interessant værktøj blevet gjort tilgængeligt: Pressede virksomheder kan nu vælge at indgå i en dvaleordning, hvor virksomheden lægges i hi og får de fleste faste udgifter dækket, indtil vinteren er blæst over, og situationen forhåbentlig ser bedre ud. På et rent personligt plan er vi faktisk lidt misundelige.

For tænk bare, hvis en lignende ordning blev indført for os almindeligt dødelige: Læg dig i en god, dyb søvn, og bliv vækket med en nogenlunde intakt bankkonto, når coronaen er blæst over. Vi ville hoppe på tilbuddet i løbet af nul komma fem – hvis ikke vi altså vidste, at dvalen også kan være den visse død. Det kan fodboldspilleren Mesut Özil om nogen bevidne. Ja okay, Özil lider som sådan ikke nogen nød. Han er stadig en af de bedst betalte fodboldspillere i den engelske Premier League, og som menneske skal Özil nok klare sig med de mange millioner, han skovler ind på ugentlig basis. Men rent karrieremæssigt er Özil om nogen blevet lagt i en drabelig hi.

Midtbanemaestroen har ellers været en af de højst profilerede fodboldspillere i mere end et årti med både et spansk mesterskab og et VM-trofæ på CV’et. Han har forblændet fans med sit spil og været en af de vigtigste spillere på det tyske landshold. Men nu er han blevet godt og grundigt uvenner med sin arbejdsgiver, London-klubben Arsenal.

Forhold på frysepunktet

Selvom fans måske vil mene, at Özil længe har leget med ilden rent spillemæssigt, begyndte skærmydslerne for alvor i december sidste år. Her valgte fodboldspilleren offentligt at fordømme Kinas overgreb på uighur-befolkningen i Xinjiang-provinsen. Sådan at være en fortaler for menneskerettigheder burde ikke være kontroversielt, men når Kina er på banen, bliver spillet åbenbart et andet. Özil blev lagt på is af det kinesiske marked, og snart også af Arsenal, der frygtede for de økonomiske konsekvenser.

Godt et halvt år senere var den så gal igen. På baggrund af coronakrisen anmodede Arsenal sine spillere om at gå ned i løn, hvortil Özil som den eneste nægtede. Tyskeren ville have forsikringer for, at pengene ville gå til klubbens øvrige ansatte, ikke til de grådige ejeres egne lommer. Det fik han bare ikke – og klubben fik derfor ikke hans penge. Hvis Özil før var blevet lagt på is, blev han nu kastet ind i klubbens allerbagerste kølerum. I dag er stjernespilleren end ikke at finde på indskiftningsbænken til Arsenals kampe, og han kommer efter alt at dømme ikke til at lave opvarmninger i den nærmeste fremtid.

Måske er nedkøling dog alligevel at foretrække frem for opvarmning. Som The Guardian tirsdag kunne fortælle, har forskere nu fundet beviser på, at de frosne metandepoter ved den østsibiriske kyst så småt er begyndt at tø. Det er om noget en katastrofe, da den potente drivhusgas blot vil forværre den globale opvarmning. Forskerne understreger, at det ikke er nu og her, metanen vil blive frigivet, men at processen altså er blevet skudt i gang – og at det selvsagt er stærkt bekymrende. Bolden ruller, og vi kan stadig ikke sove på klimavagten. For hvis vi gjorde det, kunne vi næsten lige så godt lægge os til at dø. God onsdag! /David Dragsted