Kan Bidenomics redde USA?

Joe Biden ser ud til at blive USA’s næste præsident. I meningsmålingerne ser Biden ud til at få markant flere stemmer end sin modstander, når amerikanerne går til valg på tirsdag, og Biden står også til at vinde klart flest af de vigtige svingstater, der i sidste ende bestemmer, hvem det er, der får lov til at bestride verdens måske mest magtfulde job.

Men meningsmålinger har før taget fejl, og Donald Trump har før overrasket. Det kan han gøre igen, og det er der især én grund til. Nok fører Biden de fleste meningsmålinger, men når man spørger amerikanerne, hvem de tror, vil være bedst for den amerikanske økonomi, så siger de fleste Trump.

”It’s the economy, stupid” lyder et mundheld i amerikansk politik, for det ér ofte økonomien, der afgør, hvem der vinder præsidentvalg i USA. Biden har derfor haft travlt med at overbevise amerikanerne om, at hans økonomiske plan kan sætte gang i det recessionsramte Amerika, der har oplevet en massiv nedtur som følge af coronakrisen. Hvad er Bidens plan? Vi har kigget på det.

Brug alle pengene!

Biden har tænkt sig at bruge penge. Rigtig mange penge. Den amerikanske statsgæld er allerede på mere end 20 billioner kroner (hvilket svarer til svimlende 16 pct. af landets BNP), men står det til Biden, skal gælden have lov til at vokse til næsten 35 billioner dollars det næste årti.

Det lyder kontroversielt, og det havde det nok også været for en række år siden. Men store økonomiske institutioner som IMF, Verdensbanken og den amerikanske centralbank er i dag enige om, at det er en god idé at pumpe flere penge ind i økonomien i et forsøg på at redde den – også selvom det øger statsgælden. De kloge økonomiske hoveder er lige så stille begyndt at bevæge sig væk fra teorier om smalhals og austerity-politik, og derfor er det i sig selv ikke noget problem, at Biden vil bruge flere penge. Spørgsmålet er så, hvad han vil bruge dem på.

Først og fremmest vil Biden investere massivt i en gigantisk genopbygning af USA’s hårdt plagede infrastruktur. Han har lovet at investere mere end 10 billioner kroner i infrastrukturprojekter og grøn energi. Håbet er først og fremmest, at de mange projekter kan skabe en masse jobs, der kan få arbejdsløsheden til igen næsten at forsvinde i USA.

Fokusset på grøn energi skal også være med at indfri nogle af de valgløfter, som Biden har givet til den progressive venstrefløj. Dem har han lovet, at han vil bruge en masse penge på at bekæmpe klimaforandringer, ligesom han også har lovet nemmere adgang til sundhedsvæsenet og flere boliger, der er til at betale.

Alt det koster penge.

Made in America

Men det er ikke kun de progressive, som har fået løfter fra Biden. Når Donald Trump har været så populær på økonomien, så skyldes det slogans som fx ”America First”. I produktions-USA er der stor utilfredshed med, at jobbene i en globaliseret verden lige så stille er forsvundet til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere.

Joe Biden har lugtet folkestemningen, og derfor vil han i høj grad videreføre Donald Trumps løfte om at hente jobbene hjem til USA igen. Biden har lovet, at han vil skabe millioner af nye produktionsjob – her i blandt en million job i bilsektoren.

Det vil han blandt andet gøre ved at indføre en ekstraskat på 10 pct. hos firmaer, der udliciterer produktionen. Derimod vil han give en skatterabat på 10 pct. til projekter, der lover at genopbygge og styrke den amerikanske produktion.

Biden bliver dog (ligesom Trump) på dette område kritiseret for mest af alt at føre symbolpolitik. Mange amerikanske multinationale selskaber flytter deres produktion, fordi de ønsker at sælge varer i netop det land, hvor de har flyttet produktionen til. Derfor har firmaerne ikke lyst til at få produktionen hjem til USA.

Ikke bare en gave

”Hvor skal pengene komme fra”, fristes man til at spørge. For Biden bliver nødt til at få nogle ekstra penge i statskassen, hvis han skal opfylde alle sine løfter. Derfor kan amerikanerne også regne med en skattestigning, hvis Biden bliver præsident.

Ifølge Financial Times anslår Kreditvurderingsinstituttet Moody’s, at amerikanerne skal betale 9 billioner kroner ekstra i skat, hvis Biden bliver præsident. Og det er bare i hans første embedsperiode. Selskabsskatten står til at stige til 28 pct. fra de nuværende 21 pct. Desuden kan de rige regne med at skulle have flere penge op af lommen. Der skal indføres topskat, og så skal kapitalgevinster også beskattes hårdere.

Alt det er, hvad Biden gerne vil. Men spørgsmålet er, om han kommer til at kunne gennemføre det. Det er straks mere tvivlsomt. Det vil nok først og fremmest kræve, at det amerikanske Senat, der lige nu styres af republikanerne, også bliver demokratisk ved valget. For beholder republikanerne flertallet, vil de sandsynligvis modarbejde både skattestigninger og en højere statsgæld.

Men selv hvis demokraterne vinder, kan det blive svært for Biden. For ikke alle demokratere er enige om alt, og mens de progressive hiver i ham fra en side, vil de mere moderate hive i ham fra den anden side.

Alt det bliver svært. Men sværest bliver det overhovedet at vinde valget. /Andreas T. Kønig