En ny terrorbølge er blusset op i Europa.
Først var det den franske skolelærer Samuel Paty, der i sidste måned blev halshugget af en islamist, fordi Paty havde vist tegninger af Muhammed i sin undervisning om ytringsfrihed. For mindre end en uge siden ramte terroren så igen Frankrig, da tre mennesker blev knivmyrdet foran en kirke i byen Nice. Igen var morderen en islamistisk ekstremist.
Senest er det så den østrigske hovedstand Wien, der mandag aften blev ramt af et skyderi, hvor fem mennesker har mistet livet, mens endnu flere blev såret. Det står endnu ikke helt klart, hvad der skete den voldsomme aften i Wien, men den østrigske indenrigsminister Karl Nehammer har været ude og sige, at gerningsmanden sympatiserede med Islamisk Stat.
På hele kontinentet har der været tilkendegivelser om, hvordan Europa står sammen mod den islamistiske terror, der de seneste år har kostet hundrede af europæere livet. Men man skal ikke kradse meget i sammenholdet, før man finder en politisk uenighed om, hvordan vi skal gribe disse problemer an. For selvom stort set alle er enige om, at endemålet bør være at beskytte Europa og dets vestlige frihedsrettigheder mod middelalderlige mørkemænd, så er der stor uenighed om vejen derhen. Terrorangrebene bliver viklet ind i nationale politiske dagsordener, og resultatet er ofte uskønt.
En tegning af Muhammed
Spørgsmålet om ytringsfrihed er nok en gang blevet højaktuelt i hele Europa. Samuel Paty blev myrdet, fordi han viste tegninger af profeten Muhammed, og efter den franske præsident Emmanuel Macron har været ude og forsvare Patys og andre ret til at afbilde profeten, har flere muslimske lande boykottet franske varer, ligesom der har været demonstrationer mod Frankrig.
Mange aviser tør eller vil nu ikke længere trykke Muhammedtegningerne. For nogle skyldes det sikkerhedshensyn. Danske Jyllands-Posten har været under konstant terrortrussel, siden avisen trykkede en række satiretegninger af Muhammed tilbage i 2005. Det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev ramt af et forfærdeligt og voldsomt terrorangreb i 2015, fordi de havde trykt satiretegninger af profeten, og senest har Paty altså mistet livet, fordi han viste dem i undervisningen.
Men der er også andre aviser såvel som privatpersoner, der ikke vil have noget med Muhammedtegninger at gøre, fordi de mener, det er at provokere muslimer unødigt.
Det har fået en række europæere til at frygte for ytringsfriheden. Vreden fra muslimer udøver nu (selv)censur hos europæiske medier og privatpersoner, og det er imod oplysningsidealet om frihed til at trykke lige, hvad man vil. Men selv blandt de, der er enige i, at man må trykke, hvad man vil, finder man politiske kampe.
Fx ønskede det stærkt højreorienterede danske parti Nye Borgerlige for nylig at få indrykket en annonce med Charlie Hebdos tegninger i danske aviser. Men selvom Charlie Hebdo om nogen gå ind for spe, spot og ytringsfrihed, så nægtede bladtegnerne hos det franske magasin alligevel at lade Nye Borgerlige trykke tegninger. Til TV 2 sagde magasinets PR-bureau, at ”i enighed med tegnerne har Charlie Hebdo ikke givet sit samtykke til dette skridt fra et politisk parti, med hvilket vi ikke har nogen idéer fælles med.”
Charlie Hebdo vil ikke spændes for en nationalkonservativ vogn i kampen om deres ytringsfrihed. Det har de sagt nej til før, som Claus Kragh fra mediet Mandag Morgen har gjort opmærksom på på sin Facebook-profil. Tidligere har franske nationalister som yderpartiet Front National og borgmesteren af byen Béziers, Robert Menard, forsøgt at alliere sig med Charlie Hebdo. Dengang lød svaret fra bladet:
”Det er hårdt at være elsket af røvhuller. Det er hårdt at være elsket af Robert Menard og det yderste højre. Charlie Hebdo og Cabu har altid bekæmpet Front National, har endda lanceret en opfordring til at opløse partiet. På forsiden af nummer 712 fra 8. februar 2006 med overskriften ”Muhammed løbet over ende af fundamentalister” lader Charlie profeten sige: ”Det er hårdt at være elsket af røvhuller”, fordi Charlie kun er ude efter fundamentalisterne, ikke muslimerne. Det er forskellen mellem Charlie og Robert Menard. At læse en karikaturtegning er noget, man lærer, det er ikke noget, man kan forvrænge.”
Man forestiller sig, at Charlie Hebdo har afslået Nye Borgerlige af samme årsag. Ytringsfrihed er ikke bare ytringsfrihed. Intention betyder noget.
Det handler om noget andet
Også i Ungarn er terrorangrebet blevet viklet ind i en anden politisk diskussion af højrefløjen.
Den højrenationale regering i Ungarn har længe været i konflikt med EU, der anklager Ungarn for at forbryde sig mod Unionens normer om retsstatsprincipper. Men i et nyt interview til Financial Times siger den ungarske justitsminister Judit Varga, at EU bør holde op med at være så fokuseret på de ungarske problemer og i stedet ”vågne op fra hykleriet og starte med at tale om de rigtige problemer: anti-semitisme, mord og terrorangreb i det vestlige Europa.”
”Ideologisk pres bliver skjult som en diskussion af retsstatsprincipper mod visse lande, bare fordi vi siger nej til migration, nej til multikulturalisme, og fordi vi har et andet syn på familiens rolle i samfundet,” lød det endvidere fra den ungarske minister, der tjener under premierminister Viktor Orbán, som ofte er blevet beskyldt for at have autoritære tendenser.
Det er slet ikke utænkeligt, at en ny terrorbølge vil kunne hjælpe Judit Varga og Viktor Orbán i deres kamp mod EU. Verden har før set, hvordan terrorangreb kan føre til mindre liberale samfund, fordi frihedsrettigheder bliver udskiftet med foranstaltninger, der kan stoppe nye terrorangreb.
Terrorangrebene kan derfor godt føre til et mindre liberalt Europa – både når det gælder ytringsfrihed og retsstatsprincipper.