TOPSHOT - US President Donald Trump leaves after placing a wreath at the Tomb of the Unknown Soldier on Veterans Day at Arlington National Cemetery in Arlington, Virginia, on November 11, 2020. - US President Donald Trump made his first official post-election appearance Wednesday for what should be a moment of national unity to mark Veteran's Day, now marred by his refusal to acknowledge Joe Biden's win. The president visited Arlington National Cemetery, four days after US media projected his Democratic rival would take the White House. (Photo by Brendan Smialowski / AFP)
Den amerikanske præsident Donald Trump har tabt præsidentvalget, men han er ikke meget for at indrømme det.
Siden det stod klart, at Joe Biden bliver USA’s næste præsident, har Trump smidt om sig med beskyldninger om valgsvindel. Trump påstår, at han har vundet valget, og han bliver bakket op af en række centrale støtter.
Forleden sagde Trumps loyale udenrigsminister Mike Pompeo, at han forudser en gnidningsfri overgang til Trumps anden regeringsperiode. Trumps justitsminister William Barr har åbnet en undersøgelse af ”omfattende beskyldninger” om ”uregelmæssigheder med stemmeafgivningen,” selvom der endnu ikke er præsenteret skyggen af bevis for valgsvindel.
Efter et amerikansk præsidentvalg starter der desuden normalt en transitionsperiode, hvor vinderen får økonomisk tilskud, vigtige kontorpladser i afgørende føderale agenturer og adgang til en række centrale statsinformationer, men også det er blevet blokeret af en Trump-støtte. Det er myndigheden General Services Administration, der står for at sætte transitionen i gang, men den Trump-udpegede chef Emily Murphy har endnu ikke givet den afgørende underskrift.
Samtidig er den amerikanske præsident begyndt at skifte ud på afgørende poster i den amerikanske administration. Fx fyrede han kort tid efter valget sin udenrigsminister Mark Esper for i stedet at indsætte en mere loyal skikkelse.
”Hvis vi så det her i et hvilket som helst andet land, en præsident der nægter at acceptere et valgresultat, og som efterfølgende fyrer sin forsvarsminister, så kan man forestille sig, at journalister ville skrive, det var et kupforsøg”, udtaler den tidligere højtstående embedsmand Anne-Marie Slaughter til Financial Times.
Men hvis det ér et kupforsøg, hvad er så Trumps muligheder og er der nogen som helst chance for, at Donald Trump kan have held med det? Der er faktisk en vej for Trump, men den er ekstremt snæver.
En kattelem i loven
I USA er det i princippet ikke vælgerne, der vælger præsidenten. Det er i stedet en række valgmænd, der mødes for at stemme om, hvem der bliver præsident. Det sker i år d. 14. december. Men disse valgmænd udpeges af vælgerne i de enkelte delstater, og derfor kan man regne med, at valgmændenes valg er i overensstemmelse med valgets resultat.
En gruppe Trump-støtter har dog spekuleret i, om republikanske lovgivere i delstater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania kan ignorere vælgernes dom og Bidens sejr for i stedet fra central hånd at udpege Trump-venlige valgmænd.
Ifølge The Guardian giver den føderale amerikanske lov faktisk delstatens lovgivere ret til at gøre netop det, hvis statens vælgere ”ikke lykkes med at træffe et valg” inden den dag, hvor valgmændene mødes. Men eftersom der ikke er nogen beviser for systematisk snyd ved valget, så ser det ud til at være umuligt for Trump at bruge denne kattelem i lovgivningen.
”Hvis landet [USA, red.] fortsætter med at følge retsstatens principper, så kan jeg ikke så nogen forfatningsmæssige muligheder for, at Trump kan forblive præsident, med mindre der pludselig dukker beviser for massive fejl i valgsystemet i flere stater op”, siger juraprofessor Richard Hasen fra University of California til The Guardian.
Vil de hjælpe Trump?
På grund af Bidens relativt store sejr, ville republikanerne skulle vælge at overhøre vælgernes dom i mere end en stat, og det ville utvivlsomt starte en endnu større demokratisk krise end den, der udfolder sig lige nu. Der er da heller ikke noget, der umiddelbart tyder på, at republikanerne i de enkelte delstater er klar til at tilsidesætte demokratiet for Trump.
I den vigtige svingstat Pennsylvania sagde delstatens republikanske leder Jake Corman efter valget, at hans parti vil ”følge loven”, når det kommer til at udpege valgmænd. Før valget skrev han desuden, at delstatens lovgivere ”har ikke og vil ikke have nogen finger med i spillet, når det kommer til udpegelsen af valgmænd eller i at bestemme udfaldet af det amerikanske præsidentvalg.”
Selv hvis de republikanske lovgivere i delstaterne faktisk skulle ende med at ignorere vælgerne og vælge deres egne valgmænd, så er der mekanismer, der kan stoppe dem. For delstaterne Michigan, Wisconsin, Pennsylvania og Nevada er alle styret af en demokratisk guvernør, der ville stoppe republikanernes udpegning.
I sidste ende ville det være op til den amerikanske kongres at løse en uenighed om udpegelsen af valgmænd i en delstat. Hvordan det præcis lader sig gøre er i følge The Guardian endog meget kompliceret jura, som der er uenighed om tolkningen af. Mange mener, at delstaternes guvernør har det sidste ord. Andre mener, at det er vicepræsidenten, altså lige nu den Trump-udpegede Mike Pence, der skal kontrollere processen, og måske vil det ende som en diskussion mellem Kongressens to kamre, hvor republikanerne har flertal i det ene og demokraterne i det andet. I sidste ende vil den amerikanske højesteret sandsynligvis være nødsaget til at træde ind.
Vi er på nuværende tidspunkt ude i en million hvis’er, og sandsynligheden for, at det ender herude, er nærmest lig nul. Donald Trump har med andre ord noget nær ingen mulighed for at kuppe dette valg med den amerikanske lovgivning i ryggen. Han skal omdanne USA til et egentligt diktatur, hvis det skal lykkes for ham, og det er nok endda meget sværere end at gå lovgivningens i forvejen umulige vej. /Andreas T. Kønig