Ernesto Benavides/AFP/Ritzau Scanpix
Martín Vizcarra havde meget, han skulle overbevise den peruvianske befolkning om, da han i 2018 blev indsat som midlertidig præsident for landet. Han overtog posten fra den skandaleramte Pedro Pablo Kuczynski, der var blevet viklet ind i sager om korruption og køb af stemmer, hvilket fik ham væltet som præsident. Og Kuczynski var bestemt ikke den første peruvianske leder, der har sluttet sin præsidentperiode på en sådan måde. Peru har nemlig en lang lidelseshistorie, når det kommer til præsidenter.
I 2000 måtte præsident Alberto Fujimori fx flygte fra Peru til Japan, efter han var blevet viklet ind i en stor skandale omhandlende korruption og brud på menneskerettighederne. Han endte senere i fængsel.
Så langt nåede den tidligere præsident Alan Garcia ikke. Han begik selvmord i sit hjem i 2019, da politiet gjorde klar til at anholde ham for korruptionsanklager.
I sidste uge måtte Martín Vizcarra så også forlade posten på grund af korruptionsanklager. Vizcarra blev væltet af et mistillidsvotum i parlamentet, fordi parlamentets politikere beskylder ham for at have modtaget bestikkelse, den gang han var guvernør i en mindre region i det sydlige Peru.
Dermed ligner Vizcarra blot endnu en politiker i den skandaleombruste præsidentrække. Men denne gang er der noget, som er anderledes. For Vizcarra har folket på sin side. En meningsmåling fra Ipsos viser, at 78 pct. af befolkningen modsætter sig parlamentets beslutning om at fælde Vizcarra. Ifølge Financial Times er den peruvianske befolkning fortørnede over, at parlamentet bruger tiden på at fjerne den alligevel midlertidige præsident og ikke i stedet forsøger at få bugt med coronavirus og den medfølgende økonomiske krise, der har ramt Peru hårdt.
Desuden er mange overbeviste om, at det ikke var korruptionsanklagerne mod Vizcarra, der væltede ham. Det var nærmere Vizcarras korruptionsanklager mod parlamentet. En stor del af politikerne i det peruvianske parlament bliver undersøgt for anklager om korruption, og Vizcarra har gjort sig til forkæmper for at få udryddet den korruptionssygdom, der i stor grad hærger politik i Peru.
Vizcarra blev afløst af Manuel Merin – en levebrødspolitiker fra centrum-højre, der ved afsættelsen af Vizcarra fungerede som formand for parlamentet. Ham kunne store dele af befolkningen ikke leve med, og det satte gang i omfattende demonstrationer i landet. Demonstranterne mener, at Merin og hans politiske støtter har kuppet sig til magten for at give sig selv en god platform op mod valget i 2021. Merin har også tidligere talt for afsættelsen af Vizcarra. Dengang forsøgte han at overbevise militæret om, at de skulle være på hans side i afsættelsen af præsidenten, og det har ikke ligefrem hjulpet på anklagerne om, at det var et kup, som Merin foretog i sidste uge.
Hvis det var et kup, var det ikke særligt vellykket. For i går, efter sølle 5 dage på posten, trak Merin sig som præsident. Det sker, efter to demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med politiet, da de gik på gaden for at kræve Merins afgang. Der meldes også om mange sårede demonstranter, og menneskerettighedsgrupper har i følge Financial Times kritiseret myndighedernes overdrevne brug af magt.
Peru er nu kastet ud i politisk kaos. Landet skal have sin fjerde præsident på mindre end tre år, og det står endnu ikke klart, hvem arvtageren bliver. I en video på de sociale medier foreslår den peruvianske forfatter og nobelprisvinder, Mario Vargas Llosa, at afløseren bliver en politiker udefra, der ikke har taget del i at fælde Vizcarra. Det kan være en løsning, men det er ikke sikkert, at parlamentet vil gå med til det.
Uanset hvem der bliver ny præsident, står vedkommende overfor en gigantisk udfordring. Peru er det land i verden, hvor dødligheden af corona er næststørst, når man måler det pr indbygger. De overgås kun af Belgien. Samtidig satte Vizcarra i foråret gang i en omfattende nedlukning af landet, der har rystet økonomien voldsomt. En ny præsident skal forsøge at løse de problemer, mens vedkommende også skal forsøge at berolige de vrede demonstranter, der utvivlsomt er klar til at vælte en præsident mere, skulle de finde det nødvendigt. /Andreas T. Kønig