Nyhedsanalysen
Uddannelseseventyr blev skudt i mink
Uddannelseseventyr blev skudt i mink
Det er ikke sjovt at være mink for tiden (det har det nok aldrig været), ligesom det heller ikke er sjovt at være minkavler. Men hvad så med dem, der gerne vil lave noget med mink, men endnu ikke er nået dertil? Ja, det er skam også en trist historie. TV2 Øst har talt med den 22-årige Frederik Jensen fra Sørbymagle, der har brugt fire et halvt år på en landbrugsuddannelse med øjnene fast rettet mod pelsdyret. ”Jeg har brugt hele mit liv på at gå 110 procent efter mink. Det er det eneste, jeg har tænkt på”, fortæller den unge minkentusiast blandt andet. Nu aner han ikke, hvad fremtiden skal bruges på. Det må være sådan, det føles at blive flået.
…