Sarkozys fald

For en kort stund lignede den 65-årige tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy en mand, der var klar til et politisk comeback. Han var klar til igen at indtage præsidentposten. I dag indtager han i stedet en retssal, hvor han står anklaget for korruption i en historisk sag for Frankrig.

Den højredrejede Sarkozy indtog præsidentposten i 2007. Han blev dermed leder for Republikken i usikre tider. Verden blev det år ramt af en enorm finanskrise, og positionen som leder af Frankrig under en periode med økonomisk smalhals viste sig at blive en uriaspost for ”Sarko.” Han lykkedes ikke med at nedbringe arbejdsløsheden i tilstrækkelig grad, ligesom han hverken fik styr på den offentlige gæld eller den skrantende købekraft.

Vælgerne følte sig ikke i trygge hænder hos Sarkozy. Så allerede i 2012 måtte han overlade præsidentembedet og Élyséepalæet til socialisten François Hollande.

Siden da har Sarkozy kunnet se sit parti falde fuldstændig sammen. Les Républicains, som partiet i dag hedder, er en skygge af sig selv. Med statsledere som Charles De Gaulle, Georges Pompidou og Jacques Chirac har den konservative fløj været vant til altid at være med i kapløbet om præsidentposten i Frankrig. Sådan er det ikke mere. Les Républicains har tabt stort set alle sine vælgere – enten til den centristiske præsident Emmanuel Macron eller til den højrenationale Marine Le Pen. Sidste år fik Sarkozys parti gedigne tæsk ved Europa-Parlamentsvalget, og ingen taler om, at de skulle have skyggen af chance ved præsidentvalget i 2022.

Les Républicains har derfor ledt efter en Messias-figur, der igen kunne genrejse det engang så stolte parti. Og her har nogen peget på Sarkozy, der trods alt stadig nyder en vis popularitet blandt franskmændene. Der er da også noget, der tyder på, at den tidligere præsident selv havde planer i den retning.

I 2016 forsøgte han at blive partiets præsidentkandidat, men det gik ikke. Det var nok for tidligt for ham, eftersom det skete på et tidspunkt, hvor partiet stadig troede på en lys fremtid. I 2019, kort tid efter det katastrofale EU-valg, udkom Sarkozy så med en ny bog, der lignede et springbræt til igen at blive politisk relevant – selvom han selv nægtede denne udlægning.

Hvis Sarkozy stadig havde præsidentdrømme, så er de i dag blevet mere eller mindre knust. Sarkozy skal ikke kæmpe mod præsident Emmanuel Macron. Han skal kæmpe for ikke at komme ti år bag tremmer.

Aflyttet

Anklagerne om korruption har længe klæbet til Sarkozy. Han har haft flere sager på halsen, men de er alle faldet til jorden, inden de har ramt en retssal. Det ændrer sig i dag, hvor Sarkozy skal stå skoleret i en sag, der kan ende med at koste ham 10 års fængsel og en bøde på en mio. euro. Og så er det kun den første er flere sager, der er forberedt mod Sarkozy.

Sarkozy og hans advokat Thierry Herzog står anklaget for at have forsøgt at bestikke en dommer med henblik på at få informationer om en anden straffesag. Sarkozy og Herzog skal angiveligt have tilbudt dommeren Gilbert Azibert en lukrativ stilling i Monaco. Azibert er også under anklage i den verserende retssag.

Sarkozy har hårdnakket afvist alle anklager. Han deltog for nylig i et tv-interview, hvor han langede ud efter det, han kaldte for et årelangt juridisk korstog mod sin person. ”Jeg ved nu, at det at være uskyldig ikke beskytter dig mod at få juridiske sager på halsen. Jeg er kampklar. Den franske offentlighed skal vide, at jeg ikke er rådden,” sagde han i sidste uge til BMF TV, hvor han også udtalte, at dommeren aldrig fik en stilling i Monaco. Under fransk lov er det dog ulovligt blot at have tilbudt den.

Umiddelbart lader det til, at anklagerne har stærke beviser mod den tidligere præsident. For de blev nemlig opmærksomme på sagen efter at have aflyttet Sarkozy over en længere periode. Aflytningen skete i forbindelse med en anden sag, hvor Sarkozy anklages for at have taget ulovligt mod store beløb fra L’Oréal-arvingen Liliane Bettencourt. Sarkozy anklages i en anden sag også for at have taget imod millioner af kroner fra Libyen. De penge skal han i 2007 have brugt til at finansiere den kampagne, der gjorde ham til Frankrigs præsident. Dengang var diktatoren Moammar Gadhafi leder af Libyen.

Sarkozy bliver den første franske præsident i nyere tid, der skal møde i en retssag. I 2011 blev tidligere præsident Jacques Chirac anklaget for underslæb med offentlige midler i sin tid som borgmester for Paris, men Chirac var for syg til nogensinde at møde i retten.

Retssagen ses af mange som en tryktest af det franske anti-korruptionssystem. Det kan også ende med at blive det sidste søm i kisten for Les Républicains. Intet tyder på, at Sarkozy kan komme tilbage og redde dem, og partiet må nu se deres mest populære politiker igennem mange år blive trukket igennem sager om korruption. Hverken Macron eller Le Pen har meget at frygte fra Les Républicains’ side ved præsidentvalget i 2022. /Andreas T. Kønig