Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix. Tusindvis af aflivede mink bliver begravet ved Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ved Nørre Felding tæt ved Holstebro. Foto: Morten Stricker
”For livet er blandt andet valget mellem pest og kolera/ Men i mit hoved ligger jeg på Lanzarote og soler mig/ Skattefar spørg’ sikkert en dag, hvor jeg har mine kroner fra/ Men indtil da lader jeg pengene synge som en opera”
– ”Neonlys” (2013), Ukendt Kunstner.
Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen gider ikke mere pis, så nu er han taget på badeferie til Lanzarote. ”Er p.t. på Lanzarote, hvor covid-19 er under fuld kontrol, men hvortil Danmark fraråder rejser. Svært at forstå. Også derfor har jeg stillet spørgsmål til regeringen” skriver Lars Løkke på Twitter – samtidig med, at han linker til fire spørgsmål om regeringens rejsevejledninger- og restriktioner. Det må man give Løkke: Han formår da at leve livet. Nok er han stadig medlem af Folketinget, og har som sådan et vigtigt, skatteyderbetalt arbejde. Men alligevel kan MF’eren finde tid til sol og sjov selv i dystre coronakrisetider.
For nu at være helt ærlige forstår vi dog godt Lars Løkke. Vi gad da også godt tage et smut til Lanzarote og glemme de mange mink og og miserer for en stund. Men det synes efterhånden umuligt. Bedst som vi tror, at vi er ude, vælter de dumme mink op fra graven for at trække os tilbage i sølet. For ja, det er her vi står nu: De døde, gassede coronamink er simpelthen begyndt at boble op fra massegravene ved Holstebro. Og hvad værre er: Selvsamme mink truer med at forurene vandet ved den lokale badesø Boutrup Sø. Så er der altså langt til Lanzerotes azurblå hav.
Op mod tre mio. mink er blevet begravet i render i Holstebro-området i mindst én meters dybde, men det har vist sig ikke at være nok. Forrådning og de resulterende gasser har fået gravene til at udvide sig, og pludselig ligger dyrene igen på jordens overflade. Nu skal de begraves endnu dybere, alt imens gravene må bevogtes for at undgå yderligere smittespredning. Pressechef i rigspolitiet Thomas Kristensen kan dog ikke sige, om vi igen vil se mink boble op af jorden. ”Det er jo en ekstraordinær situation”, udtaler han til DR.
Én ting er dog at blive overrasket over naturens processer, noget helt andet er at smide mink for tæt på badevandet. Selvom man har haft et afstandskrav på 300 meter til Boutrup Sø, viser det sig, at dele af nedgravningen ligger under 200 meter fra vandet. I en pressemeddelelse må den nyudnævnte fødevareminister Rasmus Prehn (S) derfor love, at man nu gør alt, hvad man kan for at holde søen ren. Vi krydser fingre. Ordet ”minkvand” giver bare en dårlig smag i munden. Det samme gør den eklatante foragt for naturen, som den skødesløse nedgravning er et udtryk for.
Ja, nogle gange kunne vi faktisk godt mistænke myndighederne for at være taget på mental badeferie, når det kommer til at beskytte vand og miljø. Tag bare den skandaløse nyhed fra begyndelsen af måneden, der gik noget under radaren takket være det amerikanske præsidentvalg: Siden 2013 er der blevet uddelt hele 65 dispensationer til vandværker, der har haft pesticidrester i drikkevandet. Og det på trods af, at EU gentagne gange har sagt til Miljøstyrelsen, at det altså var ulovligt. Det er simpelthen skandaløst. En af de få fordele ved at være i Danmark i stedet for Lanzarote er vel netop, at vi kan drikke vand direkte fra hanen. Det skal hverken mink eller manglende miljøhensyn lave om på. /David Dragsted