A student poses for a photo in front of a new mural after taking part in a performance against gender violence, as part of a joint project of the European Union (UE) and the United Nations (UN) under the Spotlight Initiative to eliminate all forms of violence against women and girls, at a high school in Ecatepec de Morelos, which is one of the most dangerous municipalities on the outskirts of Mexico City, Mexico December 7, 2019. REUTERS/Nadya Murillo TPX IMAGES OF THE DAY
Hver dag bliver der i gennemsnit slået knap 10 kvinder ihjel i Mexico. Det løb i 2019 op i 3.142 døde kvinder, og 2020 ser ud til at blive endnu værre. Lige nu tyder det faktisk på, at dette år bliver det år med flest kvindedrab i Mexico nogensinde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil ca. halvdelen af Mexicos kvinder opleve seksuel vold eller partnervold på et tidspunkt i deres levetid.
Washington Post kan fortælle, hvordan de mexicanske kvinder ikke længere føler, at der findes noget sikkert sted for en kvinde i Mexico. Men nu har kvinderne fået nok. De har taget sagen i egne hænder og lavet deres eget asyl.
I september måned smed kvindelige demonstranter embedsmændene ud af en føderal bygning, der indtil da havde huset Menneskerettighedskommissionen. På bygningens mure har de nu skrevet navnene på voldtægtsofre og hængt billeder op af de mange dræbte. Indenfor har de omdannet stedet til et hjem for voldsramte kvinder og deres børn.
Det er denne slags problemstillinger, som FN onsdag forsøgte at gøre opmærksom på, da organisationen begyndte sin årlige ”Orange the World”-kampagne, der forsøger at sætte fokus på det store problem med kvindevold.
Og der er nok at tage fat på. For vold mod kvinder er desværre ikke et problem, der kun findes i Mexico. Det er heller ikke et problem, der isolerer sig til nationer med store sociale og økonomiske udfordringer. Vold mod kvinder findes i udbredt grad i hele verden. Også i Europa. Også i Danmark.
I 2014 lavede EU’s agentur for fundamentale rettigheder, FRA, en undersøgelse, der kortlagde det europæiske problem med vold mod kvinder. 42.000 kvinder fra EU’s dengang 28 medlemslande deltog i undersøgelsen, og resultatet vidner om, hvor omfattende problemet er.
En ud af ti europæiske kvinder har oplevet en form for seksuel vold, siden de fyldte 15 år. En ud af tyve er blevet voldtaget. Mere end hver femte kvinde har oplevet fysisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere partner. Til gengæld er det sjældent, kvinderne går til politiet. Kun ca. 14 pct. af de kvinder, der har været udsat for partnervold, anmeldte den mest alvorlige voldshændelse.
Der er ikke noget, der tyder på, at tingene er blevet bedre siden undersøgelsen blev lavet i 2014. Faktisk har EU i år udgivet en ny rapport, hvor de skriver, at volden mod kvinder ser ud til at være blevet værre i 2020. Coronanedlukningerne har nemlig spærret mange kvinder inde med deres voldelige partnere, og voldsmændene er måske også blevet endnu mere voldelige som følge af den stress og usikkerhed, der er fuldt med pandemien.
Ifølge rapporten har langt flere kvinder i en række europæiske lande i år kontaktet hjælpelinjer for voldsramte kvinder. I Belgien og Tyskland har man oplevet en stigning hos hjælpelinjerne på henholdsvis 30 og 50 pct., mens stigningen i Rumænien og Finland har været på hele 233 og 694 pct.
Herhjemme i Danmark er der også stadig omfattende problemer med både partnervold og mere generel vold mod kvinder. Statens Institut for Folkesundhed anslog i 2018, at ca. 38.000 kvinder i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. Ifølge Dansk Kvindesamfund er det i alt 4 pct. af de voksne danske kvinder, der det seneste år har været udsat for vold.
På verdensplan er 243 mio. kvinder det seneste år blevet misbrugt af deres partner. Vold mod kvinder er i den grad en overset pandemi, der lige nu hærger som aldrig før. /Andreas T. Kønig