Det har altid slået os, at en af de mest ulidelige ting ved at være politibetjent må være de syge undskyldninger.
Tænk sig at have et job, hvor det er en ofte forekommende begivenhed, at en midaldrende mand læner sig lettere besværet ud af vinduet på sin Toyota Picanto for med hundeøjne at forklare, hvorfor netop han behøver at køre 90 km/t i et byområde, hvor man egentlig kun må køre 50 km/t.
Selvfølgelig er der på papiret værre ting at foretage sig som politibetjent. Er det dog fx ikke rarere at snakke med en midaldrende, skaldet skolelærer ved en fartfælde, end det er at skulle nedkæmpe de autonome i gadekamp? Utvivlsomt. Gadekampe er ofte uhyggelig, forbandet krig, men i krig ved man i det mindste, hvordan man skal håndtere sin modstander. Der er had i gadekampen, men der er også stolthed. Der er ingen stolthed hos dansklæreren i Picantoen – ikke længere. Hvad skal man dog stille op med sådan et pjok? At se et andet menneske afmontere sin egen selvrespekt i forsøget på at undgå en bøde må være som at få smidt en psykologisk brosten mod sig.
Politiet forstår det altså. De forstår, hvor smertelig den dårlige undskyldning kan være. Alligevel kommer de i dag selv med en af de helt slemme.
Det kategoriske imperativ
Her til morgen er det kommet frem, at Rigspolitiet godt var klar over, at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink slået ihjel. Alligevel begyndte Rigspolitiet øjensynligt at agere, som om at minkinstruksen var lov.
Rigspolitiet udfærdigede et såkaldt actioncard, der fungerer som en slags manual til de menige betjente. Det pågældende actioncard blev brugt, når betjentene ringede til minkavlerne. Hvis en minkavler ikke ønskede at få en myndighedsperson ud for at optælle sine mink med henblik på senere aflivning, stod der i actioncardet, at betjenten skulle svare følgende:
”Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”
Ifølge TV2 har flere juraprofessorer vurderet, at den formulering er ulovlig, og det har da også fået Rigspolitiet til erkende fejlen og beklage actioncardet.
Og således til den dårlige undskyldning. I en redegørelse fra justitsministeriet hedder det: ”Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid.”
Kan du høre det? Kan du høre den sagte knirken fra himlen? Det er lyden af filosoffen Immanuel Kant, der lige nu roterer så voldsomt i sin grav ved Königsberg-katedralen i Kaliningrad, at det kan høres helt til Danmark. Som en del af sin moralfilosofi udformede Kant en simpel grundregel, der kan fungere som rettesnor for alle handlinger. Den går under navnet det kategoriske imperativ, og det lyder nogenlunde således: ”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning.”
Forestil dig, hvis man ophøjede Rigspolitiets ageren til en almengyldig lov. Så kunne man fx sætte sig foran politistationen og ryge en ordentlig joint – for det kan da ikke vare længe inden hashrygning bliver lovligt. Eller som Politiken påpeger, vil man kunne gå over for rødt i forventningen om, at det jo snart bliver grønt.
Hele denne minksag er skrækkelig, men det er dog de dårlige undskyldninger, der er værst. Først skulle vi høre på regeringen, der pludselig insisterede kraftigt på, at der aldrig var tale om en ordre, da Mette Frederiksen sagde, at alle mink skal aflives. Nu skal vi høre, hvordan Rigspolitiet har handlet ulovligt, fordi de altså forventede, at det snart ville blive lovligt. Det er som at høre en dansklærer i en Picanto. /Andreas T. Kønig