Nyhedsanalyse

Ingen kan undslippe ”All I Want for Christmas Is You”

Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix. Singer Mariah Carey performs during the National Christmas Tree Lighting on the Ellipse in Washington December 6, 2013. REUTERS/Kevin Lamarque (UNITED STATES - Tags: POLITICS ENTERTAINMENT)

Mariah Carey er endnu en gang på vej mod (jule)verdensherredømmet. Frygt den, løb fra den, ”All I Want for Christmas Is You” kommer til en højtaler nær dig, om du så vil det eller ej.

Popstjernens juleklassiker fra 1994 er for længst blevet fast inventar på alverdens december-hitlister, men dominansen stopper ikke der. Hvert år udbygger (betalingsmur) ørehængeren sin status som den mest streamede julesang, og det i et tempo, så højtiden snart er i overhængende fare for udelukkende at bestå af bjælder, ekstremt sparsomme ønskelister og Careys uendelige (og, medgivet: ret imponerende) fraseringer. Ja, hvis det fortsætter sådan her, vil selv julegåsens foie gras jo begynde at synge med; så hård vil tvangsfodringen være. Hvad dælen er det, der foregår?

Selvom det mest nærliggende nok ville være at smide ”det er jo et julemirakel!”-kortet, kommer ”All I Want for Christmas Is You”’s voksende appel ikke ud af ingenting. Mariah Careys årlige sejrsgang er snarere et resultat af taktisk sangskrivning, teknologisk udvikling og bramfri branding. Alt er gjort rigtigt i en sådan grad, at ”All I Want for Christmas Is You” tilmed truer (betalingsmur) med (på sigt) at blive den mest populære, bedst sælgende popskæring nogensinde. Indtil videre har Mariah Carey tjent mindst 60 mio. kr. på sangen – og der er nærmest ingen grænser for, hvor stort det beløb kan nå at blive.

Først og fremmest er ”All I Want for Christmas Is You” jo bare en ørehænger. Og så oser den af jul i sin opbygning. Sangen (som er skabt i et samarbejde mellem Mariah Carey og sangskriveren Walter Afanasieff) benytter sig af en række akkord-kneb, som giver (betalingsmur) den en særlig aura af julenostalgi. Melodisk læner den sig op af Phil Spectors juleklassikere og den mere jazzede julelyd, som særligt ældre amerikanske julesange anvendte. Selve sangstrukturen er tilsvarende nostalgisk med manglende omkvæd og kip på hatten til Bing Crosby.

Moder Jul

”All I Want for Christmas Is You” er en glad, up-tempo popsang, men den gør altså også, hvad den kan for at hive lytteren ind i et musikalsk rum, der for mange signalerer jul. Og så skader det nok heller ikke, at teksten er overvejende universel. Her er ingen religiøsitet eller forstyrrende navne, men blot et ”du”, et ”jeg” og en længsel, som de fleste kan sætte sig ind i. Det gør den overraskende svær at hade.

Måske er det også en af grundene til, at ”All I Want for Christmas Is You” tilsyneladende har en bred appel på tværs af generationerne. En amerikansk opgørelse fra 2016 viste eksempelvis, at sangen både bliver streamet, solgt og spillet i radioen i stor stil. Uanset hvor du er i livet og i dit medieforbrug, finder Carey vej til dig. Ja, selv i filmens verden findes der ingen redning. ”All I Want for Christmas Is You”’s prominente rolle i nyklassikeren Love Actually har blot gjort Carey-hittet endnu mere allestedsnærværende omkring juletid. Det er skruen uden ende.

Og så er der selvfølgelig selve Mariah Careys (og hendes pladeselskabs) utrættelige (betalingsmur) indsats for fortsat at kaste ”All I Want for Christmas Is You” ud i juleæteren. Godt hjulpet på vej af sine fans har Mariah Carey iscenesat sig selv som noget nær Moder Jul. Popstjernen spytter julekoncerter, julebøger, julefilm, julesketches, julehygge og julealting ud i en lind strøm. Ingen skal være i tvivl om, hvor Careys julehjerte ligger. Kombiner dette med en årlig kampagne for at skubbe ”All I Want for Christmas Is You” op hitlisterne, og så har du opskriften på succes. For det eneste, Mariah Carey ønsker sig til jul, er jo sådan set, at du hører hendes hiiiiiiiiiit. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12