Der var ikke meget ”demokratiets festdag” over det, da de rumænske vælgere søndag d. 6. gik til stemmeurnerne for at sammensætte deres nye parlament. For faktisk var det ikke de rumænske vælgere, der mødte op. Det var snarere nogle rumænske vælgere.
Ikke engang en tredjedel af de valgberettigede valgte at afgive deres stemme. Stemmeprocenten endte på sølle 32 pct., og det er den laveste i landets 31-årige demokratiske historie.
Vælgernes apatiske tilgang til valget udstiller en trist situation i Rumænien, hvor ikke ret meget går, som det burde. Som et af de fattigste lande i EU er Rumænien blevet ramt ekstraordinært hårdt af den økonomiske krise, der er skyllet ind over hele Europa i kølvandet på COVID-katastrofen. Samtidig har Rumænien de seneste år været ramt af en række alvorlige korruptionsskandaler, men på trods af dette dramatiske bagtæppe var valgkampen lidt af en tam fuser.
Hvor valgkampen var kedelig, så er valgresultatet anderledes dramatisk. For de få vælgere, der valgte at møde op og stemme, har i den grad rystet det politiske landskab. Premierministeren er blevet væltet, de korruptionsanklagede socialdemokrater er vendt stærkt tilbage, og den højrenationale populistbølge er nu endelig nået til Rumænien.
Det mest mærkværdige ved resultatet er dog nok, at det lige nu ser ud til, at vinderne alligevel ender med at tabe.
En lille revolution
Allerede på valgdagen begyndte den daværende premierminister Ludovic Orban at være bekymret over den lave valgdeltagelse. ”For fire år siden førte lav valgdeltagelse til et parlament, der manglede legitimitet, et parlament der underminerede retsstatsprincipper og demokratiske institutioner”, skrev han på sin Facebook-side få timer inden, valgstederne lukkede. Men lige lidt hjalp det. Vælgerne blev væk.
Med sit Facebook-opslag forsøgte Orban at minde folket om de mange skandaler, der ramte Rumænien efter det seneste valg for fire år siden. Selvom Orban gik ind til dette valg som regeringsleder, så var det ikke ham og hans nationalliberale parti (PNL), der endte som sejrherrer ved det seneste parlamentsvalg. Det gjorde det rumænske socialdemokrati, men deres regeringstid blev kort og kontroversiel.
I 2017 udbrød der voldsomme demonstrationer ud i Rumænien, efter den socialdemokratiske regering udstedte en nøddekret, der i praksis lovliggjorde mild korruption. Et år senere valgte regeringen endvidere at fyre chefen for landets styrelse for antikorruption, og det forværrede kun vreden mod ledelsen i landet.
For en tid frygtede mange iagttagere, at Rumænien var på vej i den samme anti-liberale retning, som man har set det i fx Ungarn og Polen. Men udviklingen blev stoppet. I 2019 blev socialdemokraternes magtfulde leder, Liviu Dragnea, fængslet for magtmisbrug, og regeringen blev fældet ved et mistillidsvotum. Liberale Orban overtog magten, og han lovede at få skik på landet igen. Nu skulle korruptionen bekæmpes, og økonomien skulle strammes op.
Ludovic Orban så da også ud til at have alle de gode kort på hånden. I november genvalgte rumænerne Klaus Iohannis som præsident. Han kommer fra Orbans parti, og han blev valgt med løftet om at stoppe de magtfuldkomne socialdemokrater og den omfattende korruption i landet. I januar 2020 kunne Orban kigge på meningsmålinger, der gav ham 45 pct. af stemmerne. Den lille revolution i Rumænien syntes at være fuldendt.
Taberne vinder
Men så kom corona.
Rumænien har registreret mere end 500.000 tilfælde af sygdommen, og mere end 12.000 er døde. De voldsomme tal fik regeringen til at igangsætte nogle af Europas hårdeste restriktioner. Det er gået hårdt ud over økonomien, og derfor har restriktionerne været særdeles upopulære i Rumænien. I takt med at økonomien er smuldret, er opbakningen til PNL og Orban gjort det samme – Faktisk i sådan en grad at Orbans regering tabte en mistillidsafstemning i år. Regeringen endte dog med alligevel at blive siddende for ikke at skabe unødigt politisk kaos under pandemien.
I det rumænske medie Adevărul skriver journalist Sebastian Zachmann, at Orban har grund til at ærgre sig over, at han ikke lykkedes med sin opfordring til vælgerne på Facebook. Det var nemlig i høj grad den lave valgdeltagelse, der vandt det socialdemokratiske parti PSD valget: ”Den lave valgdeltagelse hjalp PSD utroligt meget, fordi partiet har en loyal vælgerbase. Lederen af PSD Ciolacu lykkedes med at mobilisere partiets hær”, skriver Zachmann, der bebrejder de nationalliberale for endnu engang at have undervurderet socialdemokraterne.
Men selvom PNL fik færre stemmer, og Orban har trukket sig, så ser det alligevel ud til, at de nationalliberale kan blive siddende på regeringsmagten. Eftersom ingen af de store partier fik absolut flertal, skal de begge ud og finde koalitionspartnere, og den opgave ser noget nemmere ud for PNL. Lige nu ser det derfor ud til, at finansminister Florin Citu fra PNL bliver den næste premierminister.
Guldpartiet
Det ligner altså et valg udelukkende med tabere, men faktisk er der en vinder.
Ifølge mediet Balkan Insight var det højrenationale parti AUR (hvilket betyder guld på rumænsk) nærmest ukendt, indtil den første exitpoll dukkede op på valgaftenen. AUR blev stiftet i 2019 og har ved lokalvalg kun vundet mellem 0,29 og 0,43 pct. af stemmerne, men ved parlamentsvalget i denne måned fik de pludselig 9 pct. af stemmerne og blev landets fjerdestørste parti.
Rumænien har længe været fri for de mere ekstremistiske partipolitiske tilbøjeligheder. I hvert fald på papiret. Indtil for nylig har de mere ekstreme vælgere fået husly i Socialdemokratiet, hvor den kontroversielle tidligere formand Liviu Dragnea bød dem velkommen. Men da han blev fængslet i 2019, besluttede partiet sig for at rydde ud i geledderne. Der skulle ryddes op, hvis partiet skulle gøre sig håb om et comeback, og den øvelse førte til, at ekstremisterne blev hjemløse. Indtil de fandt AUR.
Coronakrisen har vist sig at være frugtbar jord for konspirationsteorier og nationalistiske ideer, og alt det er kommet AUR til gode. Samtidig er den liberale regering kommet i klammeri med den magtfulde katolske kirke, fordi også kirken har været ramt af restriktioner. Kirken har nægtet at følge regeringens restriktioner, og denne vrede blandt kirkens folk har AUR kunnet kapitalisere på. Ifølge Balkan Insight er det i Rumænien ikke unormalt, at kirken stiller sig bag partier med støtte og økonomisk opbakning, og det er kommet AUR til gode denne gang.
Hvis den politiske usikkerhed fortsætter i Rumænien, er det ikke umuligt, at AUR løbende kan blive endnu større. AUR er lykkedes med at fungere som en paraply for mange ekstreme grene af det rumænske samfund, og deres vælgere er i overvejende grad unge og midaldrende. Med kirken og de unge i ryggen er der god mulighed for, at de på sigt kan få et endnu bedre valgresultat end det allerede imponerende valg, de fik i første landsdækkende forsøg.