Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Lige nu foregår der en krig i EU, og de to hærførere hedder Angela Merkel og Viktor Orbán.
Den tyske kansler og den ungarske premierminister er blevet symboler for hver deres fløj i kampen mellem det liberale Vesteuropa og det nationalkonservative Østeuropa. Det er en kamp om selve EU’s grundprincipper, hvor Merkel-fløjen gang på gang anklager Orbán og hans venner for at underminere retsstaten, tilsidesætte demokratiet og underminere det europæiske projekt. Senest har uenigheden mellem de to fløje vokset sig så voldsom, at det var lige ved at spænde ben for EU’s langtidsbudget.
Merkel og Orbán er det, man kalder rigtige uvenner. De to har ikke meget til fælles politisk. Alligevel tilhører deres partier den samme gruppe i Europa-Parlamentet, og på papiret er de derfor allierede under det samme politiske interessefællesskab.
Det går da heller ikke godt. Orbáns parti Fidesz er over en årrække blevet mere og mere marginaliseret i gruppen Det Europæiske Folkeparti (EPP), der placerer sig på det lødige centrum-højre, og hvor de fleste medlemmer derfor ikke har meget tilovers for Fidesz.
Faktisk har det ungarske parti været på randen af udsmidning mange gange. I foråret 2019 valget EPP at suspendere Fidesz, hvilket begrænser partiets muligheder i den europæiske grupper. Den dag i dag er Fidesz stadig suspenderet – men også stadig medlem.
Suspension er åbenbart den eneste sanktionsmulighed, som EPP tør tage i brug over for Fidesz. I går valgte den europæiske gruppe at suspendere Tamás Deutsch, lederen af Fidesz i Europa-Parlamentet, efter Deutsch er kommet med en række voldsomme bemærkninger, hvor han sammenlignede gruppelederen fra EPP, Manfred Weber, med Gestapo og kommunisttidens hemmelige politi i Ungarn. Udtalelserne er blevet kaldt et klart brud med EPP’s værdier, og længe så det ud til, at Deutsch ville blive smidt ud af gruppen. Men det gjorde han ikke.
Der er masser af kræfter i EPP, der forsøger at få smidt Fidesz ud (blandt andet de danske konservative). Og man skulle mene, at Merkel ville være en af dem, som arbejder hårdt for at komme af med Fidesz. Men faktisk er det Merkels tyske partisoldater i EPP, der gang på gang holder hånden under Fidesz. Det er dem, der bliver ved med at udskyde den endelige beslutning om, hvorvidt Orbáns sorte får skal smides ud. Hvorfor vil en demokratiforkæmper som Merkel have Orbán i sit parti?
Ind i teltet
Den tidligere og nu afdøde amerikanske præsident Lyndon B. Johnson forsvarede engang den kontroversielle chef for FBI, J. Edgar Hoover, ved at sige: ”jeg ville meget hellere have den fyr til at stå inde i teltet og pisse ud end uden for teltet og pisse ind”. Merkels ræsonnement overfor Orbán synes at være det samme.
Den tysk-pragmatiske fløj i EPP er bange for, hvad Fidesz kan lave af ulykker, hvis de pludselig skifter over i en af EU-grupperne på den ydre højrefløj – eller hvis de laver deres egen. Det seneste forløb med EU’s budget viser, at Orbán og Fidesz ikke er bange for at udfordre EU fundamentalt. I Europa-Parlamentet kan EPP glæde sig over, at de i det mindste har en grad af kontrol med det ungarske parti. Som medlemmer af et midtersøgende parti kan de kun i begrænset grad agere løsgående missiler. En udsmidning vil derfor være at smide tøjlerne.
Nok er Merkel EU’s dronning, men Orbán har også masser af magt. Den slovenske premierminister Janez Janša og den bulgarske premierminister Boyko Borisov er begge formænd for partier, der også er en del af EPP. Men de er også begge beundrere af Orbán. Derfor sidder der nogle i EPP og frygter, at forsvinder Orbán, så forsvinder de også. Det vil ikke bare koste EPP mandater, det vil også give mandater til nogle lange mere radikale grupper i Europa-Parlamentet.
Men hvorfor går Orbán ikke selv? Det er aldrig sjovt at føle sig uønsket, og Orbán ved om nogen, at hans ideologiske kompas ikke passer til EPP. Sagen er, at Orbáns medlemskab i den store EPP-gruppe giver ham legitimitet. Og det har han brug for. For EU-systemet bliver vredere og vredere på Ungarn, hvilket er farligt for Orbán, for selvom han skælder og smælder på EU, så er han ikke interesseret i at forlade det gode selskab. Økonomisk får Ungarn meget ud af deres medlemskab.
Ironisk er Merkel og Orbán altså endt som hinandens bedste venner og værste fjender. De kan ikke leve med hinanden, men de kan heller ikke leve uden hinanden. /Andreas T. Kønig