2020 har været et fantastisk år.
Altså for EU.
Mens den verdensomspændende sundhedskrise har udstillet globens populistiske ledere som inkompetente ignoranter, har EU grebet chancen og forvandlet Bruxelles fra bureaukratisk monster til magtens legitime og handlekraftige centrum.
I USA har præsident Trump længe nægtet at tage sygdommen seriøst, og den strategi har sat sit tydelige aftryk på smittetal og dødsrater. I Storbritannien ville Boris Johnson først have flokimmunitet, men så begyndte sundhedssystemet at vakle, og siden har hans regering desperat skøjtet rundt for at dæmme op for både smitte og økonomisk kollaps – med skiftende held.
Imens har Johnson kunnet kigge mod ekskæresten EU, der pludselig både er blevet klippet og kommet i god form. Pandemien har afsløret fordelene ved at være nationer samlet i en union, og EU har fx gennemført gigantiske hjælpepakke-projekter, der kan holde hånden under hele kontinentet under og efter pandemien.
Den strategi syntes endeligt at have vendt lykken for EU. Efter et årti hvor EU-skepsissen har nået nye højder, begyndte de europæiske befolkninger i 2020 endelig at bløde op overfor Bruxelles. Og var alt gået godt, skulle EU’s vaccineprogram have gjort den sidste skeptiker til jubel-europæer.
Men alt gik ikke godt. Mere og mere tyder nu på, at EU’s vaccinestrategi har været en decideret katastrofe, der kan resultere i, at vi europæere fra vores hjemmeisolation kan se de ellers så udskældte briter og amerikanere have overstået pandemien længe før os.
Det kan meget vel resultere i en tillidskrise, der gør EU upopulær som aldrig før. Al den opbyggede goodwill forsvinder som dug for solen, og fundamentet under EU begynder igen at krakelere.
Få stik
Planen var ellers god. EU har på solidarisk vis hjemkøbt COVID-vacciner i fællesskab. Ræsonnementet var, at med sine store forhandlingsmuskler kunne Bruxelles skaffe vacciner til bedre priser og vilkår, end de enkelte lande selv ville kunne forhandle hjem. Det lignede en ubetinget fordel for en småstat som Danmark.
Men en artikel i det tyske medie Spiegel afslører nu, at EU tilsyneladende har købt for få vacciner. For sent. Og fra de forkerte producenter.
EU har indkøbt 1,3 mia. vaccinedoser fra seks forskellige producenter. Det lyder ikke så skidt igen, men tallet er vildledende.
Lige nu er det kun vacciner produceret af det tysk-amerikanske konsortium BioNTech/Pfizer og af det amerikanske medicinalfirma Moderna, der for alvor ser lovende ud. De er både effektive og færdigudviklede.
Problemet er, at EU har indkøbt alt for få doser af de to fungerende vacciner. Imens er mange af de resterende vacciner løbet ind i problemer, ligesom de har vist sig mindre effektive end dem fra BioNTech/Pfizer og Moderna. De andre vacciner er i bedste fald klar om måneder, men vil vi overhovedet bruge dem da? Som Anthony Fauci, der er videnskabelig chef for USA’s coronaindsats, spørger: ”Hvad stiller du op med en vaccine, som er 70 pct. effektiv, når du har to vacciner, der er 95 pct. effektive? Hvem har du tænkt dig at give sådan en vaccine?”.
En del af dette er selvfølgelig rent uheld for EU. Det har ikke hele tiden været åbenlyst, hvilke vacciner der ville være bedst og først færdigudviklede. Men kilder fortæller Spiegel, at der ikke kun er tale om sort uheld.
Da EU sikrede sig 200 mio. doser fra BioNTech, med muligheden for 100 mio. mere til senere levering, tilbød BioNTech EU at købe op til 300 mio. doser ekstra, der ville være klar som en del af første levering. På dette tidspunkt var der data, der viste, at denne vaccine var 95 pct. effektiv. Men EU sagde nej. Ifølge kilder fordi dele af EU ikke ville prioritere tyske BioNTech over den franske medicinalgigant Sanofi, der også er ved at udvikle en vaccine. EU har angiveligt givet et lignende afslag til Moderna.
Det værste ved EU
Den slags børnehavediplomatiske fiksfakserier indkapsler alt det værste ved EU. Hvis det ender med at koste menneskeliv, at embedsmændene i EU har været bange for at fornærme franskmændenes følelser, så kan det skabe et gigantisk skred i opbakningen til EU.
En fremskrivning fra det London-baserede videnskabsanalysefirma Airfinity viser ifølge Politiken, at EU kan regne med at have virussen under kontrol måneder efter USA og Storbritannien. Det vil være en gigantisk sejr for Boris Johnson, der kan pege på fordelene ved at have meldt sig ud af EU.
Imens må Emmanuel Macron og Angela Merkel rive sig i håret. For hvad skal de gøre, hvis de får muligheden for at købe vaccinedoser direkte til deres egen nation? Det vil være i strid med EU’s solidariske vaccinepolitik, men statslederne er på den anden side forpligtede til at gøre det, der er bedst for deres borgere. Begynder EU-landene at underløbe hinanden med vaccineindkøb, er det ikke bare en falliterklæring for EU’s COVID-strategi, det er en trussel mod tilliden i EU og dermed en underminering af selve EU-samarbejdet.
EU skal løse problemet med de manglende vacciner i en fart. Ellers kan det få store konsekvenser. For borgere og for union. /Andreas T. Kønig