Jeg sidder og tænker

Man kan dårligt forestille sig en værre start på et nyt årti, end den vi fik, og derfor sukker vi pludselig efter en tilbagevenden til status quo. Med coronavaccinens komme og etablissementets genindtog i Det Hvide Hus får vi den muligvis. Men findes der andre veje fremad end tilbage til det velkendte?

Vi har bedt tre yngre forfattere om at invitere os med ind i deres dystopier og forestillinger om fremtiden under titlen ”Revolution, Danmark 2030”. Over de næste tre dage kan du læse deres bidrag. I dag skriver Victor Boy Lindholm.

Jeg sidder og tænker

jeg sidder og tænker
på al isen for enden af verden
al isen i slutningen af hver sætning
der starter med en afbrydelse
en afslutning et smertefuldt afsavn

havet der slår og slår mod digerne

jeg spørger
hvad er meningen med livet
i naturen

kan jeg overhovedet spørge sådan
så enkelt og såret
ja helt enkelt smadret

havet der slår og siver ind gennem diget

jeg ligger i min seng
jeg har sagt det før
jeg orker det ikke
livet i naturen
eller livet i tangskovens mørke vand

nej,
det er for meget
det er for dumt

jeg ligger i min seng
jeg vil ikke mere
livet i naturen
det siger mig ikke noget

men alligevel
havet slår og slår
og det siver ind i mine tanker

det vil noget
som jeg ikke vil
som jeg ikke kan

jeg spiser et æble
og jeg lytter til æblet
det er så saftspændt og vildt
vant til livet i naturen

jeg ser på et billede af en fisk på min telefon
fisken den ligger død på et leje af gule blade
efter et liv i naturen
i havets evige dønninger

den lille fisk
på et leje af gule blade
det er så fint og deprimerende
at være levende nu

en løbetur gennem parken
med drake i ørene
what a time to be alive
det tænker jeg ikke længere
det liv er væk nu

er det godt
at være levende
nu

jeg læser en sætning
af den finske digter Pentti Saarikoski
sorg uden indhold
er tung at bære
men stadig, stadig vil jeg se
det hele i et andet, i havets lys

havet der bare slår og sørger

ja, tænk at støde ind i de sætninger
i de her dage
hvor alt føles nyt
hvor luften føles fyldt med løfter
om nye begyndelser

ja, nu siger jeg det
det er sjovt som luften vil ses i dag
som luften svinger og mættes
af marker bagt varme af solen
af hjertets løfter tatoveret på min hud

hvad var det jeg skulle?

jeg er blevet væk
meningen med livet i naturen
revolutionens evige løfte
om dens snarlige kommen

jeg ligger i min seng
forsøger at undslippe en gammel position

magtesløsheden
resignationen

det privilegerede liv
i toppen af fødekæden

jeg ligger i min seng
jeg tænker virkelig på al isen
for enden af verden
men jeg spiser den her sun lolly
og tænker lol
hvad er det med isen for enden af verden

er det sorgen uden indhold
uden objekt
er det derfor at det er tungt at bære
den diffuse sorg
når digerne brister

havet der lægger sig over haverne

er det det der gør det svært
at smide magtesløsheden væk
billedet af tabet som en have i forstaden
under et brunligt lag vand

revolutionen kommer ikke
fordi vi ikke kan forestille os
al vandet der smelter
for enden af verden

meningen med livet i naturen?
kunne det være
fisken på et leje af gule blade
så fint og deprimerende

lyset over havet
der bare står og venter
på at noget bryder overfladen

mig der spejder ud gennem telefonen
mens jeg håber
at noget ændrer sig
men jeg godt ved
at det er mig
der er den lille fisk på de gule blade

så fin og deprimeret
tja
egentlig bare klar til at leve
blive sluppet fri igen af fiskeren
slå lidt med halen
og håbe på at det kommer af sig selv
selvom jeg godt ved
at der ikke er nogen mening
med livet i naturen

nej
men det ved jeg ikke
nu er jeg en fisk uden bevidsthed
og jeg kan ikke længere tænke
på al isen for enden af verden

Victor Boy Lindholm (f. 1991) er forfatter og journalist. Han er cand. mag. i litteraturvidenskab og har udgivet digtsamlingerne Guld, No Hard Feelings og Resort, der tilsammen udgør Hyklertrilogien, og essaysamlingen Stræk tiden – essays på cykel.