Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix. Britain's Prime Minister Boris Johnson leaves 10 Downing Street in London on December 30, 2020 ahead of opening the debate on the second reading of the EU Future Relationship Bill in the House of Commons. - Members of the British parliament were set to debate and vote on legislation on the UK's future relationship with the EU as EU leaders signed their post-Brexit trade deal with Britain and dispatched it to London on an RAF jet, setting their seal on a drawn-out divorce. (Photo by Tolga Akmen / AFP)
I det mindste forlader Storbritannien året 2020 med et brag. Handelsaftalen med EU blev forfattet lige til øllet – og er netop blevet underskrevet af EU – alt imens den særligt smitsomme coronamutation (med det sexede navn B.1.1.7) fortsat breder sig over landets grænser. Og som om det ikke var nok, har den britiske lægemiddelstyrelse her til morgen godkendt coronavaccinen fra AstraZeneca. Briterne kører ikke bare i den forkerte side af vejen, de kører også derudaf i et dødsforagtende tempo. Vi kan snart ikke følge med mere.
Heldigvis har vi vist endelig knækket koden til at forstå Storbritannien. Det engelsktalende land er jo bare verdenssamfundets svar på Fyrst Myskjin fra Fjodor Dostojevskijs Idioten. Et epileptisk anfald – Brexit – har bragt det lidt ud af fatning, og Storbritannien fremtoner nu lettere naivt, grænsende til det idiotiske. Men når det kommer til stykket er landet jo heller ikke uden indsigter. Fik vi sagt, at vaccinen fra AstraZeneca er blevet udviklet i samarbejde med Oxford University?
I første del af Idioten fortæller Fyrst Myskjin om en mand, der er blevet dømt til døden. Han sendes til skafottet og står her med en vished om, at han snarest skal henrettes – lige indtil han helt uventet bliver mødt med en benådning (hvilket faktisk også hændte for Dostojevskij i virkeligheden). Selvom døden altså udebliver, sætter oplevelsen sine uudslettelige spor. Det bemærkes især, hvordan ventetiden på skafottet fik en særlig betydning:
”Han fortalte, at han havde oplevet disse fem minutter som uendeligt lang tid, som en enorm rigdom; det forekom ham, at han på de fem minutter kunne nå at leve så mange liv, at der endnu var lang tid tilbage, til han burde tænke på sit sidste øjeblik […]”.
Og pludselig giver det jo faktisk mening, hvorfor briterne har været så dårlige til deadlines under brexitforhandlingerne. Udsigterne til et aftaleløst exit fra unionen har måske fået livet til at passere revy, men ligesom Fyrst Myskjin har briterne jo bare hørt godt efter. De har vidst, at der ikke ville være nogle grænser for, hvad man kunne nå, når først døden stod for døren.
Samme princip ser forunderligt nok ud til at virke i håndteringen af coronavaccinerne. Storbritannien var først ude af starthullerne ved håndteringen af Pfizer og BioNTechs bud, og nu er de det sørme igen. Snart kan briterne se frem til at få sprøjter fyldt med AstraZenecas-vaccinen, der tilmed har den fordel, at den kun skal køles ved 2-8 grader celcius. Det gør den noget nemmere at transportere, og de første fire mio. doser forventes derfor allerede distribueret i de kommende dage. Imens forventer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) end ikke at kunne godkende AstraZeneca-vaccinen i januar, da papirarbejdet her halter bagud. EU må altså vente på vaccinen noget tid endnu.
Der hvor Myskjin-manøvren bliver lidt mere satset er selvfølgelig, at Storbritannien endnu ikke ved, om henrettelsen reelt er afblæst. Konsekvenserne af brexit får vi ikke at se lige med det samme, og B.1.1.7 vil formodentlig skabe yderligere ravage, inden vaccinerne træder til. Ja, og når nu briterne har valgt Boris Johnson som premierminister, kan man vel også tænke, at der faktisk er mere Forest Gump end Fyrst Myskjin over Storbritannien. Egentlig er det vel ikke nogen større overraskelse, hvilke chokolader livet byder på. Du kan jo bare se på pakken, du har bestilt. /David Dragsted