Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix. Vaccinationscentret på Athenevænget i Odense åbner. Her kan alle borgere komme og blive vaccineret i løbet af 2021. I første omgang er det personer med en alder fra 65 år og opefter, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Vaccinationscentret åbner mandag den 4. januar 2021. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)
De første skal blive de sidste, får Jesus på et tidspunkt sagt i Matthæusevangeliet. Men vi er ikke helt sikre på, at det er rigtigt. I hvert fald ikke når det kommer til vaccineindsatsen.
Med en ny, mere smitsom coronamutation i omløb synes det altså ret presserende, at man kommer hurtigt ud af starthullerne med fyldte kanyler ved hånden. I et pandemisk kapløb med tiden er en slutplacering vel næppe at foretrække. Desværre ser indsatsen bare ikke ud til at sætte nogle fartrekorder pt.
Herhjemme skulle godt 8.000 være indkaldt til vaccination tirsdag, men en fejl gjorde, at indkaldelsen ikke nåede frem til borgernes e-Boks. Regionernes vaccinationscentre stod derfor tomme, da folk ikke vidste, at det var blevet deres tur til at få et stik. Ups.
Danmark er dog ikke det eneste land, der er lidt sløvt i optrækket. Over hele Europa snegler coronavaccineringerne sig afsted sammenlignet med tempoet i eksempelvis USA og Israel. Frankrig har blot givet 7.000 stik, selvom man har flere hundredtusinder vaccinedoser til rådighed. I Italien går det lidt bedre med knap 180.000 mennesker vaccineret – men alligevel i et tempo, så det vil tage seks år at få vaccineret alle 60 mio. italienere. Det hjælper nok heller ikke på det, at flere italienske hospitaler havde modtaget de forkerte nåle. Tilsvarende har de også haft bøvl med nålene i Grækenland, alt imens Spanien mangler udlærte sygeplejersker til at uddele vaccinen.
Helt galt står det til i Holland. Her skal de først til at påbegynde vaccineringerne nu – på trods af, at landet altså modtog sin første sending Pfizer-vacciner den 26. december. Som New York Times bemærker, er situationen ”uforklarlig”. Hollænderne synes at have begravet sig i så store bunker bureaukrati, at Zygmunt Baumans rædselsskrig kan høres fra graven. Den polske sociolog følte sig overbevist om, at den blinde bureaukratisering af samfundet var et af modernitetens største fejltrin. Én ting er i hvert fald sikkert: Den gør ikke vaccineuddelingen hurtigere.
I Indonesien halter det også med vaccineringerne, men i det mindste har de her en konkret forklaring på forsinkelserne: Man er ikke helt overbevist om, at vaccinerne er halal. Visse vacciner kan nemlig indeholde svinegelatine som stabilisator, hvorfor coronavaccinerne nu skal granskes for gris af de muslimske autoriteter, førend de kan få grønt lys. Tydeligvis til præsident Joko Widodos store frustation: ”Der skal ikke være nogle bekymringer om, hvorvidt vaccinen er halal eller ej. Vi er midt i en nødsituation som følge af Covid-pandemien”.
Nej, hverken blind tro eller bureaukrati synes at være vejen frem, når vaccinerne skal langes over disken – med mindre, man altså gerne vil komme sidst. /David Dragsted