Argentinas grønne bølge

Få dage inden nytår blev Argentina farvet grøn. Efter en sand marathondebat i det argentinske senat blev retten til fri abort stemt igennem med 38 stemmer for og 29 imod. Gaderne i Buenos Aries blev fyldt med jublende demonstranter klædt i pro-abortbevægelsens symbolske grønne farve. Efter en årelang kamp for fri abort i det stærkt katolske land var sejren endelig i hus.

Som Jian Pappier fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i den forbindelse udtalte til Reuters, kan beslutningen udløse en dominoeffekt i det ellers så abortskeptiske Latinamerika. Selvom Uruguay og Cuba – foruden to mexicanske stater – allerede tillader fri abort, er vigtigheden af det argentinske gennembrud ikke til at underdrive. Ikke nok med at Argentina er det første større latinamerikanske land, der tillader praksissen, så beviste beslutningen, at selv pavens hjemland kan rykke sig til det mere progressive.

Tilbage i 2018 blev et lignende lovforslag ellers nedstemt i det argentinske senat, men siden da har kvinderettighedsbevægelsen kun vokset sig større og stærkere. Da Alberto Fernández i 2019 blev valgt som Argentinas nye præsident, måtte han blandt andet love at kæmpe for fri abort for at sikre sig støtte blandt særligt de yngre vælgere. Billedet går igen i flere latinamerikanske lande: Unge kvinder går i stigende grad på gaden i kampen for abort, ligestilling og bedre rettigheder.

Mexicansk håb

I Mexico og andre latinamerikanske lande markerede man tilbage i foråret kvindernes internationale kampdag ved at afvikle en såkaldt ”dag uden kvinder”. Ved omfattende strejker ønskede man således at sætte fokus på vold mod kvinder og kønsdiskrimination. Tilsvarende har fri abort igen været til debat i Mexico. I sommers strømmede den grønne bølge over landet, da højesteret skulle stemme om en principiel sag, der potentielt ville kunne åbne døren for en afkriminalisering af abort.

Afstemningen endte med et nederlag til den grønne kvindebevægelse, men ligesom i Argentina er kampen langt fra slut. Senest har Mexicos præsident Andres Manuel Lopez Obrador udtalt, at kvinder bør bestemme, hvorvidt abort skal legaliseres. Det kan måske kaldes en gratis omgang for præsidenten – selv nægter han at tage stilling til spørgsmålet – men ikke desto giver udtalelsen nyt grønt blod på tanden.

Konservativt selvmål

På sin vis står de latinamerikanske fremskridt i kontrast til udviklingen i blandt andet USA og Polen. I USA medførte højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død – og Trumps indsættelse af den stærkt konservative Amy Coney Barrett – en frygt for, at de hårdt tilkæmpede abortrettigheder her risikerede at blive sendt på retræte. Det hjalp da heller ikke på det, at USA var blandt medunderskriverne af den såkaldte Geneva Consensus Declaration. Heri lyder det blandt andet, at deltagende lande – der også tæller fx Egypten, Indonesien og Ungarn – vil ”bekræfte, at der ikke findes en international ret til abort”.

Selv hvor de konservative kræfter står stærkest, kan skinnet dog bedrage. I Polen blev det tilbage i oktober besluttet, at abortlovgivningen skulle strammes så hårdt, at abort vil blive noget nær forbudt. Umiddelbart lignede det en gedigen fjer i hatten for det stærkt konservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), men snart fødtes så store folkelige protester, at lovændringen nu er udskudt på ubestemt tid. Julen blev måske ikke hvid, men i det mindste blev den grøn – og med Argentina som forbillede kan 2021 vise sig at blive endnu mere farverig. /David Dragsted