Lars Løkke vil ikke fremad – men hvem vil også det?

Efter at Lars Løkke Rasmussen i starten af det nye år meldte sig ud af Venstre, har spekulationerne gået på, hvordan hans forestående ”oprør fra midten” mon ville komme til at tage sig ud. For dem, der er gode til at kloge sig på dansk politik, har der nemlig ikke hersket megen tvivl om, at grævlingen fra Græsted ville forsøge sig med et politisk comeback. Manden bider, til det knaser.

Derfor kan det virke lidt overraskende, at udspillet fra Løkke er så relativt afdæmpet. Snarere end et oprør ligner Lars Løkke Rasmussens oprettelse af et ”politisk netværk” et forsigtigt dyp af en tå i politisk mudret vand. Til Ritzau har politisk kommentator Hans Engell dog påpeget det taktisk smarte i en langsom lancering af et nyt politisk projekt. Med henvisning til tidligere tiders pressemøder, hvor nyslåede partier som Ny Alliance, Alternativet og Veganerpartiet har fået trukket deres mere eller mindre vandtætte partiprogrammer igennem en nådesløs mediemølle, menes det, at Lars Løkke ved at rykke langsomt frem undgår de værste begynderfejl. Hvis man ikke har noget partiprogram at præsentere, er der heller ikke meget konkret at kritisere.

DM i leverpostej

På sin nye hjemmeside er Løkke trods alt konkret nok til, at man kan konstatere et vist ideologisk slægtskab med hans nu fraskilte partner, Venstre. Slægtskabet afviste Løkke dog i et interview med TV2 News. Her præsenterede han sit netværk som et forsøg på at bevæge sig ”ind i fremtiden”, ligesom han fortalte, at han gerne vil skabe det, ”unge nok ville kalde en bevægelse.”

Vi er ikke overbeviste om, at ”unge” vil kalde Løkkes projekt en bevægelse, men han brugte heldigvis også et andet ord til at beskrive netværket: et mødested. Ordet skabte hos et højtstående redaktionsmedlem på Føljeton associationer til ’Træfpunkt 0059’, den hedengangne telefontjeneste, hvor op til seks personer kunne tale sammen over en telefonlinje. ”Træfpunkt er Danmarks største mødested over telefonen,” hed det. Engang var det fremtiden.

Engang var det også fremtiden at tilslutte sig ”den grønne omstilling” , at ”have en drøm om nytænkning” og at udfordre blokpolitikken, men intet af det virker i dag som helt dugfriske politiske budskaber. Efter sin udmelding af Venstre, har der været spekulation om, hvorvidt Løkke ville forsøge at ”lave en Macron” og altså starte en centristisk politisk bevægelse, der igen kunne lede ham til magten.

Men den idé er ikke nødvendigvis så fremmed og franskmandslækker, som Løkke måske tænker den. I Tyskland har man i årevis ledet landet under en ”Große Koalition”, der et langt stykke hen ad vejen også er lykkedes med at holde politikken på midten af banen. Og herhjemme har Mette Frederiksen haft held med at sætte en moderat kurs og basere sine forlig på brede flertal.

Uden Macrons nu falmede stjernestøv er der grænser for, hvor innovativt midtersøgende politik kan tage sig ud. I det perspektiv kan Løkkes udspil tolkes som et forsøg på at indkalde Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til DM i leverpostej, og det kan blive en svær kamp at vinde.

Men det er måske netop, fordi der intet nyt er under solen, at Lars Løkke alligevel har en chance. De danske politikere stiller sig ikke ligefrem i kø til at melde sig under netværkets faner, men Lars Løkke er en populær mand blandt sine vælgere. I starten af ugen fik han 14.000 likes på sit Facebook-opslag om, at han var blevet løsgænger. Til sammenligning fik han et par dage senere hele 40.000 likes på meldingen om, at hans hund Beauty var vendt sikkert hjem. Hans tilhængere er altså ikke nødvendigvis landets mest reformsyge. Til gengæld er de måske, som mange af os jo er, på jagt efter en ny måde at spise leverpostej på. /Asta Kongsted