Merkels efterfølger skal stoppe en borgerkrig, inden han kan føre valgkamp

Coronakrisen har sendt de tyske kristendemokraters meningsmålinger i vejret, men den forbandede virus har samtidig gjort det vanskeligere for partiet CDU at vinde parlamentsvalget, der finder sted senere på året i september. Virussen er nemlig en medvirkende årsag til, at partiet står splittet med under et år til valget.

Ved en virtuel partikongres i denne weekend valgte CDU en ny formand, men det skulle de egentlig have gjort for længe siden. Allerede tilbage i februar sidste år valgte den nu tidligere formand Annegret Kramp-Karrenbauer at trække sig grundet intern modstand, lav folkelig opbakning og politiske fejltrin. Herefter blev det besluttet, at en ny formand skulle findes i april 2020. Det ville give efterfølgeren god tid til at lande på posten og forberede sig til forbundsvalget i 2021.

Men så kom COVID-19, og partikongressen blev udskudt gang på gang. Nu er den altså afholdt, men de mange udsættelser har stillet vinderen af formandsopgøret Armin Laschet i en vanskelig situation. For et formandsopgør har det med at udstille et partis splittelse, og det har det i den grad også gjort ved formandsopgøret i CDU. Laschets første opgave bliver derfor ikke at føre valgkamp med sit parti. Det bliver at forhindre en borgerkrig.

Merkelisme efter Merkel

Den tyske kansler Angela Merkel har grund til at være godt tilfreds efter kongressen i weekenden. Med valget af Armin Laschet har partiet nemlig sikret, at hendes midtersøgende og pragmatiske linje fortsætter. Laschet virker da også som det sikre valg for CDU. Den 59-årige vesttysker er allerede ministerpræsident i landets mest folkerige delstat Nordrhein-Westfalen, og han er derfor ikke nogen novice indenfor politisk ledelse. Med sin midtersøgende kurs ligner han det bedste bud på, at CDU kan fortsætte som regeringsleder efter et valg, fordi han vil kunne arbejde med regeringspartnere henover midten – fx De Grønne der i målingerne ser ud til at blive det næste store centrum-venstreparti.

Problemet er blot, at det langt fra er alle i CDU, der vil have merkelisme efter Merkel. Laschet vandt kun snævert formandsopgøret. I anden valgrunde fik han 53 pct. af de delegeredes stemmer, mens hans nærmeste konkurrent Friedrich Merz fik 47 pct.

I et forsøg på at undgå splittelse i partiet har formandskandidaterne forsøgt at nedtone de helt voldsomme uenigheder under formandsopgøret. Men der er ingen tvivl om, at havde Merz vundet, så havde CDU ændret sig markant. Merz ønsker at gøre op med Merkels midterkurs. Han vil trække sit parti kraftigt mod højre – tilbage til de konservative rødder.

De delegerede som valgte Laschet i weekenden tilhører alle på den ene eller den anden måde partieliten. Og i medier spekuleres der i, om Merz mon ikke havde vundet, hvis alle menige medlemmer havde kunnet stemme. Sikkert er det i hvert fald, at store dele af partiet er meget uenige med den midtersøgende linje, og CDU risikerer, at disse konservative frontkæmpere kommer til at udtrykke sig meget vredt og højlydt, nu hvor Merz led nederlag.

En hård skæbne

Armin Laschet skal derfor i en fart forsøge at samle partiet, så de kan gå samlet til valgkamp. Men det bliver ingen let opgave. Han kan bare spørge Annegret Kramp-Karrenbauer.

Da hun blev valgt til formandsposten efter Angela Merkel i slutningen af 2018, var det også planen, at hun skulle fortsætte den pragmatiske kurs. Hun blev oven i købet døbt ”Mini-Merkel.” Men hun blev gang på gang udfordret af den konservative fløj i partiet, og det var med til at knække hende, således at hun forlod posten på rekordtid.

Hvis Laschet møder samme modstand, så kan det blive katastrofalt for CDU’s valgresultat. Nok ligger de højt i meningsmålingerne, men Merkel er også historisk populær som følge af coronakrisen, så det er ikke sikkert, at vælgerne bliver hængende, når Merkel pludselig er væk.

Det kan også blive katastrofalt for Laschets personlige ambitioner. For selvom han er blevet formand, betyder det ikke, at han også bliver kanslerkandidat. CDU og det bayerske søsterparti CSU skal i marts blive enige om en fælles kandidat, og selvom den normalt går til CDU’s partileder, så er det langt fra sikkert denne gang. Laschet er nemlig ikke specielt populær blandt vælgerne, og hvis han får et hyr med de konservative i partiet, kan han i værste fald ende i en situation, hvor han ikke engang er populær i sit eget parti. Samtidig er den bayerske ministerpræsident Markus Söder, der er formand for CSU, uhyre populær i hele landet, efter han har ageret sikkert og konsekvent under coronakrisen. Kanslerkandidaten kunne altså meget vel blive ham – og ikke Laschet. /Andreas T. Kønig