Flodheste forsvinder ikke af sig selv

Colombia har et problem: Flodheste risikerer at overtage landet. Det kan måske undre lidt, for sidst vi tjekkede, stammer flodhesten altså ikke fra Sydamerika. Ikke desto mindre advarer en gruppe biologer i en ny videnskabelig artikel om, at flodhestene skal slås ned nu, hvis ikke deres indtog skal stikke helt af.

Det er narkobaronen Pablo Escobar, der er skyld i det aparte dilemma, for han importerede det enorme pattedyr til sin private zoo tilbage i 80’erne. Og siden Escobar døde, har flodhestene formeret og spredt sig rundt i den colombianske natur. Så nu har landet en invasiv art, som det ikke er helt ligetil at slippe af med. Ikke nok med at flodhesten er umulig at indfange, så er lokalbefolkningen blevet ret glade for dyret, hvorfor regeringen ikke tør dræbe dem (altså flodhestene, ikke lokalbefolkningen). I stedet er flodhestene blevet forsøgt steriliseret, men det går vist ikke så godt.

Ifølge biologerne skal der derfor andre boller på suppen. ”Vores modeller forudsiger, at worst-case scenariet vil opstå, hvis ingen strategier for håndtering bliver implementeret: Populationen vil fortsætte med at vokse, med potentielle langvarige økologiske og socioøkonomiske negative effekter”, lyder det blandt andet i forskningsartiklen. Eller sagt med andre ord: ”Dræb nu de flodheste, det her ender jo galt”.

En skævert

Så vidt vi har kunnet regne os frem til, er det i dag præcis et år siden, at vi første gang nævnte coronavirussen her i ”Kære læser”. Det er ikke ofte vi indrømmer det, men vi ramte den måske ikke helt rent dengang. Under overskriften ”Vi kan ikke bekymre os om alt” fik vi blandt andet sagt, at vi hellere måtte ”slå lidt koldt vand i blodet” når det kom til nyheder om den mystiske virus fra Wuhan. Sygdommen lød måske lidt grel, men herregud, der var jo kun 200 smittede ud af en befolkning på ca. 1,3 mia. mennesker. Og det var vist de odds, der kæphøjt fik os til at triumfere:

”Selv hvis sygdommen viser sig at komme op på SARS-niveau, vil frygten med al sandsynlighed overskygge den reelle trussel. Når man hører om SARS i dag, skulle man jo tro, at sygdommen var sammenlignelig med dødsensfarlige pandemier såsom pest, kopper eller den spanske syge. Men reelt blev ”kun” lidt over 8.000 mennesker på verdensplan smittet af sygdommen ifølge WHO”.

Her et år på bagkant, med mere end to mio. mennesker døde af COVID-19 på verdensplan, kan vi vel lige så godt sige det, som det er: Vi så simpelthen ikke flodhesten komme.

Ladt i stikken

En lille fjer kan blive til fem høns, men en malplaceret flodhest kan også medbringe en økologisk katastrofe, ligesom en virus fra Wuhan kan blive til en dødbringende pandemi. Vi har lært vores lektie. Og af samme grund gør det ret ondt at se, at mange rige lande øjensynligt ikke har lært deres.

For alt imens landene opkøber vacciner på livet løs, bliver globale løfter om en retfærdig vaccine-distribuering åbenbart glemt. EU og Storbritannien har eksempelvis hamstret og forudbestilt doser nok til at vaccinere befolkningen hele tre gange. Vaccinationerne er allerede i fuld sving, og mange lande satser på at blive færdige til sommer. Mens det sker, står de fattigere lande tilbage med sorteper. COVAX, det internationale organ som skulle stå for at uddele vacciner til nødstedte nationer, har nemlig ikke modtaget nogle vacciner endnu. De er simpelthen ikke til at få fat i, så længe de rige lande bliver ved med at opkøbe rub og stub.

Selv Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus indrømmer nu, at vaccinekapløbet ikke ligefrem går som planlagt. Solidariteten er minimal, og det er et problem. ”Verden er på randen af et katastrofalt moralsk svigt, og dette svigt vil koste liv og levebrød i verdens fattigste lande”, udtalte Ghebreyesus mandag.

Vi er rørende enige. Sidst vi tjekkede, var coronakrisen stadig en global krise. At COVAX bliver ladt i stikken, er derfor et problem for os alle. En flodhest forsvinder ikke, bare fordi vi kigger den anden vej – snarere tværtimod. /David Dragsted