Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen taler med pressen efter ekstraordinært landsmøde i Roskilde, søndag den 24. januar 2021. På dagsordenen er valg af ny næstformand i Venstre. Grundet corona bliver landsmødet afholdt virtuelt, og de delegerede stemmer således digitalt hjemmefra.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
”Jeg er Venstre-mand helt ind i knoglerne.”
Inger Støjberg, i en tale på Venstres ekstraordinære landsmøde i weekenden
Alting har en pris. Da Lars Løkke Rasmussen som nyslået Venstre-statsminister i 2015 satte sin daværende partifælle Inger Støjberg til at varetage posten som udlændinge- og integrationsminister, skabte han et monster for sit parti.
Hun gjorde ting og sagde ting, som han burde have stoppet i opløbet eller sagt fra overfor. Det ville have været klædeligt og statsmandsagtigt. Og hvis ikke Lars Løkke havde lyst til at sige fra, kunne han måske have fået andre tunge Venstre-folk til at gøre det – eller de kunne have gjort det af egen fri vilje.
Det kunne fx have været Bertel Haarder – Danmarks længstsiddende minister. I et stort interview med den gamle Venstre-fyr i 2016 bad Føljeton ham faktisk tage aktivt stilling til netop Inger Støjberg. Haarder var på det tidspunkt kultur- og kirkeminister, men havde selv været rimelig hård i filten som integrationsminister under Anders Fogh Rasmussen fra 2001-05. ”Jeg respekterer hende,” lød Haarders svar. ”Hun er virkelig sig selv – som katten på vejen. Mange ting, hun siger, ville jeg sige anderledes, men hun er, som hun er. Og vi kender hende alle sammen, men jeg har opdaget, at hun faktisk godt kan tænke på sine medmennesker og have et blødende hjerte over for nogen, som det er synd for. Men at vi er forskellige, det skal guderne vide. Jeg respekterer hende, jeg synes, hun er sej, og det er en kompliment. Hun pakker ikke tingene ind. Vi er bare meget forskellige. Og jeg bemærker jo også, at hun er meget populær.”
Bertel Haarder drejede selv samtalen ind på begrebet loyalitet, som lå ham meget på sinde. Han var en ”meget loyal person”, sagde han, og ”jeg foragter dem, der skaffer sig omtale ved at gå imod deres egne. Det kunne jeg ikke drømme om”.
Lose-win-situation
Når Venstre, det gamle liberale parti, synes at være ved at blive revet midt over i de her år, kan man således give to tilsyneladende modsatrettede bevægelser skylden: Hovedløs loyalitet (repræsenteret ved fx Bertel Haarder) og skruppelløs illoyalitet (repræsenteret ved Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen). Midt i det hele er der populismen. Inger Støjberg er ikke ”Venstre-mand langt ind knoglerne”, hun er populist til fingerspidserne. Hvis man er ægte liberal og drevet af liberale værdier, bør man kunne lugte en populist på 100 kilometers afstand, og man bør også kunne råbe op om det.
Men man må give Støjberg, at hun er en dygtig populist: Sætningen ”Jeg er Venstre-mand langt ind i knoglerne” er 100 pct. henvendt til Støjbergs reaktionære bagland ovre mod vest. Som en anden sektleder er hun i stand til at få folk til at springe ud fra en klippe (altså i overført forstand): Søndag aften valgte Venstres lokalformand i Hobro Marianne Eiby at melde sig ud af partiet. Hun synes, at Støjberg er et ”guldæg”, og at det var ”illoyalt” (der var den igen), at partiformand Jakob Ellemann-Jensen støttede en rigsretssag mod Støjberg. Marianne Eiby udtaler til TV 2, at hun er klar til at følge med Støjberg, hvis hun starter et nyt parti, og det skyldes ”hendes stærke personlighed og hendes måde at føre liberal politik. Og jeg kan godt lide, at man kan sige sin mening og tage de tæv, det koster. Der skal en stærk kvinde til at stå det igennem, hun har været igennem den seneste tid”.
Hvis det er en stærk kvinde og ægte liberal politik, den tidligere lokalformand vil have, burde hun nu kaste sin kærlighed på den 38-årige Stephanie Lose, som på det digitale landsmøde blev valgt som ny næstformand i stedet for den detroniserede Støjberg. Hvis Venstre har en fremtid, ligger den hos Lose, som klogeligt har tænkt sig at operere på de indre linjer i partiet. Det er en lose-win-situation.
Og hvad med Støjberg? Tja, i første omgang venter der jo en rigsretssag. Én ting ved Marianne Eibys udmelding, som er værd at hæfte sig ved: Hun følger kun Støjberg, hvis hun starter et nyt parti. ”Hvis hun melder sig ind i DF eller Nye Borgerlige, så følger jeg ikke med. Den politik kan jeg ikke bakke op om,” siger hun til TV 2.
Næ, det hænger ikke rigtig sammen. Men det er jo også politik.
/Oliver Stilling