Det svarer sig at opdrætte smittedyr her i Danmark. I går aftes indgik S-regeringen en aftale, som vil give op til 18,8 mia. kr. til landets meget få pelsdyravlere. I gennemsnit får hver pelsdyravler over 11 mio. kr. – lige ned i muldvarpeskindet.
I modsætning til alle andre erhvervsdrivende – som også snart risikerer at knække halsen på grund af nedlukningen, gå konkurs og sidde tilbage med bundløs gæld – kan minkavlerne nu lade champagnepropperne springe. Deres tørre tårer er blevet forvandlet til guldhaner.
For minkavlerne har corona været en økonomisk åbenbaring. Mange gange bedre end at vinde i Lotto. I de seneste år har erhvervet været på en rutsjetur nedad, ganske enkelt fordi efterspørgslen falder tung. I dag er det efterhånden kun fattigfine forbrugere i Rusland og Kina, som er villige til at købe danske skind, opdrættet under dyreplageri. Alle andre er for længst løbet skrigende væk fra burpelsen.
Branchen var ved at lukke: Minkavl er for længst blevet forbudt i de fleste andre EU-lande, simpelthen fordi opdrættet anses for at være uhumsk og uetisk. Og fortjenesten er styrtdykket: I 2019 var der 792 danske såkaldte pelsdyrbedrifter, der i gennemsnit havde et driftsunderskud på 0,7 mio. kroner. Mink-økonomien var et hul i jorden.
Bonus for dyreplageri
Hvis corona-pandemien ikke havde ramt, ville de fleste minkavlere snart have være nødt til at lukke. Nu vil de få farmere så i stedet få op til 18,8 mia. kr., herunder betaling for tabte indtægter i 10 år frem og ekstra penge til at ombygge deres stalde.
Og minkavlerne er jo driftige folk. De skal nok snart få pengene til at yngle. Hvis man vil tjene hurtige penge, skal man måske lære at tænke som en minkavler? Hvor ligger de næste guldskrin og glimter? Ja, opdræt af andre smittedyr kunne være en oplagt mulighed. Her synes at være fast cash.
Mink er nemlig langt fra det eneste dyr, der kan bære corona-smitte videre til mennesker. Mest spektakulært er de allerstørste kattedyr også omvandrende superspredere. Tænk i penge: En hurtig etablering af en rovdyrpark i Jylland – á la tigerkongen Joe Schreibvogels Exotic Animal Park – ville kvikt kunne forrente sig med en fuldfed millionerstatning fra statskassen.
Mink, tigere og pumaer er ikke engang alene. Flagermusene kender vi. Men mindst lige så eksotisk kan corona-vira også spredes af både myreslugere, dværgchimpanser og øresvin. Ja, den mest velkendte delfinart, øresvinet – som med jævne mellemrum bevæger sig gennem de indre danske farvande – er faktisk en slags flydende mink, som i hensynsløst fangenskab også burde kunne udløse millioner i erstatning.
Det betyder tilsyneladende intet, at opdræt af smittedyr – selv under kummerlige forhold – giver bragende underskud. Minkavlerne har sat et gyldent eksempel, som andre nu kan følge: Ingen kvaler, staten betaler. Find straks nogle andre smittedyr at opdrætte.
Regningen på op til 18 mia. kr. kan ganske vist siges at være lige lidt vel rigelig. Rent faktisk er det flere penge, end S-regeringen har bevilget til grøn omstilling – og mere end Danmark giver i udviklingsbistand til ludfattige lande. Ja, selv betydeligt mere, end der hidtil er blevet udbetalt i lønkompensation til hundredtusindvis af lønmodtagere under coronakrisen.
Sammenlignet med 18 mia. kr. i rundhåndet uddeling til omkring 1.000 farmere i en solnedgangsindustri, som vel at mærke stod over for at blive lukket på grund af dyreplageri, blegner alle andre politiske prioriteringer. Eksempelvis at det ikke måtte koste én krone at omstille til grønne biler, og S-regeringen derfor har indgået en transportaftale, som henover det kommende tiår stort set ikke vil accelerere den grønne omstilling på landevejene.
Opmålt i døde mink
Baggrunden er velkendt: Tilbage i november valgte statsminister Mette Frederiksen (S) at beordre alle mink aflivet, selv om hun formelt var blevet advaret om, at S-regeringen ikke havde lovhjemmel til at gøre det. Men beslutningen blev gennemtrumfet, og derfor stod Socialdemokratiet tilbage med et problem.
Selv om minkene nødvendigvis måtte aflives, da de udgjorde et stinkende smitte-reservoir, var beslutningen ulovlig, da den blev truffet af Mette Frederiksen. Og efterfølgende har S-regeringen gjort sig mange krumspring for dels at undvige ansvaret og dels at forpligte andre partier på en løsning. For S-regeringen er 18 mia. kr. derfor peanuts.
For det andet store forligsparti Venstre er 18 mia. kr. også blot at betragte som et bidrag til deres egen valgkampagne i Vestjylland. Endelig er det lykkedes for Jakob Ellemann-Jensen at lande en aftale, som kernetropperne i Vestjylland kan se en kontant fidus i.
Til gengæld er det et mysterium, hvad de øvrige forligspartier har gang i: Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance står hver især over for store forklaringsproblemer. Man kan næppe finde en mere uansvarlig måde at brænde 18 mia. skattekroner af på? Og næsten uanset, hvad de ellers ville være blevet brugt på, ville det have givet bedre politisk mening for såvel Radikale Venstre som Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
Politikens kommentator Kristian Madsen rammer hovedet på sømmet i sin analyse af forløbet: ”Hvad i alverden foregår der hos SF og Enhedslisten? Beslutningen om at kontrasignere aftalen, der i væsentlighed er forhandlet på plads mellem Socialdemokratiet og Venstre, er en politisk kapitalbrøler, der kommer til at gøre brændende ondt på de partiers kernevælgerne i storbyerne,” skriver Madsen og fortsætter:
”De to partier kommer til at høre på det astronomiske tal 19 milliarder rigtig mange gange i de kommende måneder, og statslige udgifter bliver for fremtiden opmålt i døde mink. Hvor mange klimaforbedringer kunne Danmark have fået for de penge? Hvor mange hjemmehjælpere?”.
Fremover vil det virke latterligt, når SF kommer triumferende ud fra en finanslovsforhandling og jubler over at have fået 200 mio. kr. ekstra til minimumsnormeringer. Fremover vil det blive sammenlignet med erstatningen til 18 minkavlere. Og Radikale Venstre kan også glemme alt om at ville fremstå økonomisk snusfornuftige.
Lobbyisterne i pelsdyrbranchen har ganske enkelt snydt de mindre kloge politikere på Christiansborg og sendt dummebøden ud til alle landets skatteydere. Det klogeste er derfor at anskaffe sig en kæmpe flok sumatratigere, myreslugere, dværgchimpanser og ikke mindst øresvin. Hurtigst muligt. I mikroskopiske bure. Og så bare vente på, at blodpengene triller ind. /Lars Trier Mogensen