Det er svært at forestille sig et område, der ikke er påvirket af politik. Selv muligheden for at gå i skole eller på restaurant er nu politisk. Videnskabelige love som tyngdekraften er undtaget politisk påvirkning, selvom man skulle tro, der var et særligt lavt tyngdepunkt i Venstres og De Radikales gruppeværelse.
Men hvad er politik? Hvis man spørger Aristoteles (og det kan vi da godt lide at gøre), så er politik et forsøg på at opbygge det gode samfund, som er nødvendigt for den enkeltes lykkelige liv. Det lyder rart, men også ret ukonkret, for hvem bestemmer, hvad der er et lykkeligt liv?
En anden definition finder vi hos den amerikanske politolog David Easton, der formulerede politik som ”den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for at samfund”. Fordelingen af værdier er ikke kun de økonomiske, men også de kulturelle og sociale, og det er i bund og grund, hvad politik på Christiansborg går ud på – hvordan skal kagen skæres? Skal det her stykke med 18,8 mia. gå til minkavlere (tilsyneladende), og skal barnebrude skilles ad? De tovtrækkerier er Christiansborg fulde af, men lad os kaste blikket på Holstebro Kommune og se, hvordan de svinger kagekniven.
Holstebro er kendt for at prioritere kultur. På torvet foran det gamle rådhus står succeshistorien om Giacomettis skulptur ”Kvinde på kærre”, i folkemunde ”Maren å æ woun” (nu omdøbt til ”å æ lift”, fordi hun kører ned i jorden hver nat efter tyveriforsøg).
I 1965 investerede Holstebro Kommune med borgmesteren Kultur-Kaj i spidsen 210.000 kr. i den skulpturen, der er så spinkel, at folk lagde madpakker for fødderne af hende. Der lød et ramaskrig over prisen, og man sagde, at Giacometti døde af grin, fordi han havde snøret kommunen. Nu er hun vurderet til en lille milliard, elsket og hyldet med serenader og har fået sine egne riddere. Den progressive kulturpolitik betalte sig, det var en investering, ikke kun økonomisk, men i borgernes engagement og byens identitet. (At Jensens Bøfhus i Holstebro kan prale af at have en kopi af Bronzesvinet i Firenze fra 1639 ved indgangen, er en helt anden historie.)
Drømmen om brætspil og madpakker
I sommer fik kommunen mulighed for at investere i børn og unge ved hjælp af en statslig aktivitetspulje på 200 mio. kr. til alle de børn og unge, der fik et forsømt corona-forår. Holstebro fik 2 mio. kr. af kagen, og nu kan Dagbladet Holstebro-Struer afsløre, hvordan pengene til sommerferieaktiviteter er blevet brugt.
18.000 børn og unge deltog i aktiviteterne, men størstedelen af pengene, 1,7 mio. kr., blev anvendt til aktiviteter, som kun hver 5. af deltagerne benyttede sig af. Der var f.eks. kun 60 festglade unge, der deltog i en fest til 72.750 kr., hvilket næsten er samme pris som at sende 2.000 børn i svømmehallen. Festen havde ellers både sandstrand, strandbar, palmer, hoppepuder og rodeotyr, og 20 mand var på i arbejde i ti timer. Lige nu lyder en tur på en rodeotyr på en fake strand i Holstebro ellers som en mytisk fest, vi ikke kunne takke nej til.
Hvad var det så, de unge ville have? Brætspilscafe på Holstebro Museum og en aktivitet med skudsmålsbøger på Friluftsmuseet Hjerl Hede og Strandingsmuseet. Det var de største publikumsmagneter.
Vi under børn og unge i alle landets kommuner den største fest til sommer – med eller uden brætspil og rodeotyr – men hvis man virkelig vil gøre noget for deres trivsel, så er det noget så ordinært som at give dem mulighed for at komme i skole.
Næste uge melder regeringen ud, om børn i 0.-4. klasse kan komme i skole før d. 28. februar, og incitamentet er stort, for børn og unge har som følge af nedlukningen en stigende tendens til ensomhed, stress og selvskade.
Hvis vi igen spørger Aristoteles, så ville den politiske beslutning om fortsat hjemmeskole næppe kunne kaldes rammen for det lykkelige liv (men okay, på hans tid skulle man ikke bekymre sig om coronavirus, det var mere sammenhængen mellem slim og temperament). Og det bliver tydeligt, at politik ikke kun handler om fordeling af økonomiske goder, men også de kulturelle og sociale goder, som en skole eller et tilbud om brætspilscafe kan være.
Politik påvirker alt, så hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt, vil det være en enorm gode at give børnene den fest, det vil blive at komme i skole igen. Vi håber, at børnene bliver prioriteret, så de eneste madpakker ikke bliver ved med at være dem, der ligger foran Maren å æ woun i Holstebro. /Lise Benthin Præstgaard