Nyhedsanalysen
Kup i Myanmar: Aung San Suu Kyi forrådte sine principper til ingen verdens nytte
Aung San Suu Kyis venner har forladt hende.
Først vendte menneskerettighedsforkæmperne hende ryggen. De omfavnede hende ellers gennem halvfemserne, hvor Aung San Suu Kyi sad 15 år i husarrest i årene mellem 1989 og 2010 for sin ikke-voldelige kamp mod den diktatoriske militærjunta i Myanmar. Suu Kyi ønskede demokrati, og det blev kvitteret med Nobels Fredspris i 1991.
Til sidst lykkedes Suu Kyi i nogen grad med sit demokratiske foretagende. Militæret gik med til demokratiske reformer, og i november 2015 vandt hun det første valg i 25 år. Myanmars forfatning foreskriver, at Aung San Suu Kyi ikke selv kan blive præsident, fordi hun har børn med udenlandsk statsborgerskab, men det er alment kendt, at det er hende, som de facto har styret landet siden 2015.
Man skulle tro, at de demokratiske reformer ville have gjort hende endnu mere populær i Vesten. Men faktisk førte det hende i stedet tættere på landets generaler og længere væk fra menneskerettighedsforkæmperne.
På trods af reformerne fastholdt militæret en række magtfulde positioner i samfundet, og Aung San Suu Kyi begyndte at beskytte de militærmænd, hun før havde kæmpet så indædt imod. Som leder forsvarede hun Myanmars generaler, da de ved domstolen i Haag stod anklaget for folkedrab. Hun har talt varmt om soldater, der nådesløst har angrebet etniske minoriteter. Hun har været en del af forfølgelsen mod landets muslimske rohingyaer, og hun har kun taget små skridt hen mod et mere demokratisk samfund, hvor militærets magt blev yderligere begrænset.
Aung San Suu Kyi var et symbol på fred, der blev til et symbol på undertrykkelse. Hun gjorde sig uvenner med Vesten for at holde sig venner med militæret. Hun gjorde det for at holde på magten. Men lige lidt hjalp det. Inden solen stod op i morges, blev Aung San Suu Kyi og andre centrale skikkelser i hendes parti anholdt. Et militærkup er gennemført i Myanmar, og det ser ud til, at juntaen er tilbage. Der er blevet erklæret et års undtagelsestilstand i landet, og den i dag 75-årige Aung San Suu Kyi kan se frem til igen at tilbringe tid bag lås og slå.
Ingen plan
Selvom Aung San Suu Kyi i høj grad har holdt hånden under militæret i Myanmar, så har generalerne tilsyneladende aldrig helt kunnet stille sig tilfredse med den forsigtige demokratiske proces, som landet løbende har undergået. Ydermere lader de til at have været nervøse for den enorme opbakning, som Suu Kyi synes at have i befolkningen.
Ved det seneste valg i november vandt Suu Kyis parti hele 396 ud af 476 pladser i landets parlament. Imens led militærets proxy-parti et svigende nederlag, da de kun fik 33 pladser. Det fik militæret til at gå ud med beskyldninger om valgsvindel, men det er blevet afvist af landets valgkommission.
På trods af det dårlige valg sikrer forfatningen militæret kontrol over centrale ministerier og en fjerdedel af sæderne i parlamentet. Men det er tilsyneladende ikke nok for generalerne. Anklagerne om valgsvindel er blevet brugt som undskyldning for kuppet, der blev sat i gang her samme dag, som det nye parlament skulle have været samlet for første gang, og hvor også regeringen skulle godkendes.
Timingen for kuppet er altså nem at forklare. Men hvad militærets større plan er, er langt vanskeligere at regne ud. Intet tyder på, at befolkningen vil støtte kuppet. Tværtimod vil der sandsynligvis blive stor opstand, fordi støtten til Aung San Suu Kyi er så massiv. Juntaen skal heller ikke håbe på støtte internationalt. Fordømmelserne af kuppet har været mange her til morgen, og i USA er de allerede begyndt at tale om økonomiske sanktioner.
Måske har militæret alligevel forregnet sig. For år tilbage lykkedes de med at gøre en demokratisk revolution til en forkølet reformering. De beholdt en stor del af magten. Nu vil de have al magten, men det er et gamble, for på sigt risikerer de at miste det hele og skubbe Myanmar ud på randen af kaos i processen. /Andreas T. Kønig