Dirigenten Jeff Bezos

Vi kan ikke lade være med at se Jeff Bezos som en pendant til J.K. Simmons’ dæmoniske jazzunderviser Fletcher fra filmen Whiplash. Måske er det den umiddelbare fysiske lighed, måske er det den nådesløse tilgang til omverden. I en af filmens mest intense scener, bliver protagonisten Andrew – spillet af Miles Teller – ydmyget af Fletcher for sit ”sløsede” trommespil. Igen og igen bliver Andrew stoppet, da han ifølge Fletcher ikke rammer takten. ”Det er ikke helt mit tempo”, gentager jazzunderviseren.

For seeren er det umuligt at høre forskel på Andrews forgæves forsøg. Men Fletcher er perfektionist til fingerspidserne. Han ved præcis, hvilken timing han vil have. Og han er ikke bange for at knække mennesker, for at få sin vilje. ”Are you gonna be on my fucking time?”, råber han til Andrew.

Selv hvis vi ser helt bort fra Amazons berygtede tidsregime – der tidligere har medført skrækhistorier om, at medarbejdere end ikke har haft tid til toiletbesøg – er Jeff Bezos en timingens mand. Han stiftede onlineboghandlen, da ingen rigtigt troede på onlinehandel. Han fik folk til at købe abonnementer, der gav gratis levering, da alle troede, at idéen var tosset. Og han har skruppelløst knust sine konkurrenter – mest berømt Diapers.com – på de allermest opportune tidspunkter. Samtidig har han en meget musikalsk sans for forretningsmuligheder. Som en anden Wagner-opera har Amazon-imperiet løbende vokset sig stærkere, mere bombastisk, mere mættet.

Fagforeningsfrygt

Nu er Jeff Bezos så selv blevet mæt. Efter godt 30 år i spidsen for virksomheden, trækker Bezos sig som adm. direktør for Amazon. Og endnu engang må man konstatere, at timingen er noget nær perfekt. Verdens andenrigeste mand stopper på toppen: Amazon står i dag i en altdominerende markedsposition inden for alt fra e-handel til servertjenester. Virksomheden producerer Oscar-nominerede film og dirigerer folks dagligdag med stemmestyrede højtalere. Amazon er kort sagt allevegne – lidt som en god jazzmelodi, man ikke kan få ud af hovedet.

Store problemer står imidlertid i kø. Både i USA og EU møder Amazon modstand fra lovgivere, som ser med bekymring på Amazons de-facto-monopoler. Efter en uendeligt lang, sej kamp, ser de første amerikanske Amazon-ansatte ud til at organisere sig i en fagforening i Alabama. Amazon – der forkaster fagforeninger som var de djævlens værk – frygter, at den bevægelse vil sprede sig. Og som om det ikke var nok, har USA’s præsident Joe Biden tidligere givet udtryk for, at Amazon skal til at betale deres skat ordentligt. Dertil kommer, at Amazon netop har været ude i en regulær møgsag: virksomheden har tilbageholdt penge fra sine fragtbude – 61,7 mio. dollars i alt – som nu skal tilbagetales.

Rumpenge

Det er alle sådanne stormvejr, den nye adm. Andy Jassy skal bakse med. Og mens Amazons popularitet daler, kan Jeff Bezos begynde at kultivere sit eftermæle. Ligesom Bill Gates er lykkes med en fuldfed forvandling fra ærkekapitalist til filantrop, håber Bezos at kunne opbygge et tilsvarende renommé. Selv lægger mangemilliardæren imidlertid ikke skjul på, at hans penge primært skal bruges på rumfartsfirmaet Blue Origin. Meget ligesom verdens rigeste mand Elon Musk, er Bezos nemlig besat af tanken om, at Jorden bedst reddes ved at kolonisere rummet.

”Den eneste måde hvorpå jeg kan se, at jeg kan anvende så mange økonomiske ressourcer [som Bezos har til rådighed, red.], er ved at konvertere mine Amazon-profitter til rumfart. Det er dybest set det. Blue Origin er dyrt nok til, at jeg kan bruge hele den formue”, har rigmanden tidligere ytret. Hvilket, isoleret set, er ret superskurke-agtigt sagt. Men det er Jeff Bezos nok bedøvende ligeglad med. Amazon-stifteren har altid marcheret til takten af sin egen tromme – og det vil han blive ved med, også uden Amazon. /David Dragsted