Bruxelles: EU's øverste ledelse bliver ”ydmyget”

Hjemme i moderlandet kæmper den russiske præsident Vladimir Putin en sej kamp mod de tusindvis af demonstranter, der den seneste tid har trodset kulden for at vise deres støtte til den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj. For første gang længe synes Putin alvorligt presset. Så meget desto mere imponerende er det, at selv med en indenrigspolitisk krise hængende over hovedet, kan det lykkes den russiske leder at skabe splid og kaos i EU.

Måske er det alligevel at give Putin for meget anerkendelse. For denne gang synes det mere at være europæisk inkompetence end russisk snedighed, der har landet en af EU’s højestplacerede personer i en europapolitisk shitstorm.

EU’s udenrigschef Josep Borrell (der i bureaukrat-kredse har den mundrette titel af EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik) tog i sidste uge en tur til Rusland. Han var ellers blevet advaret om, at det kunne sende forkerte signaler, eftersom EU-lande på stribe havde fordømt Rusland for fængslingen af Navalnyj. Men Borrell insisterede, fordi han længe havde haft et møde planlagt med russiske udenrigsminister Sergey Lavrov. Ifølge Borrell var det vigtigt at søge dialog og ”lægge negativ retorik til siden”, men derudover gav han ikke noget klart svar på, hvad han egentlig skulle på den anden side af jerntæppet.

Ja, formålet kan vi altså kun gisne om, men resultatet blev, at Borrell blev til grin – sammen med resten af EU. Uden at ytre et kvæk stod Borrell med et nervøst smil på læben og hørte sin russiske kollega sige, at EU er en ”upålidelig partner”, ligesom den russiske udenrigsminister anklagede EU-ledere for at lyve om forgiftningen af Navalnyj. Alt dette skete kort tid efter, at Rusland udviste tre diplomater fra henholdsvis Tyskland, Polen og Sverige, fordi de har vist deres støtte til Navalnyj.

For at gøre ondt værre faldt en uforberedt Borrell også lige i fælden, da en journalist fra det statskontrollerede russiske medie Sputnik lokkede ham til at fordømme amerikanske økonomiske sanktioner mod Cuba. Lavrov greb muligheden ved at omforme Borrells ord til en splittelse mellem Washington og Bruxelles, ligesom han angreb EU for at være hyklere, eftersom EU ofte selv gør brug økonomiske sanktioner mod Rusland og deres venner.

Det var en farce simpelthen, og hjemme i Europa-Parlamentet blev Borrells besøg kaldt for ”ydmygende”. 70 af EU-parlamentarikerne synes, det var så forfærdeligt, at de nu vil have udenrigschefen fjernet fra posten.

Von der Leyens fald

Borrell har dog fået ”fuld opbakning” fra sin chef, kommissionsformand Ursula von der Leyen. Men spørgsmålet er, hvor meget det er værd lige nu. For flammerne brænder ligeledes under von der Leyen, der er endt i et kæmpe stormvejr som følge af den europæiske udrulning af coronavaccinerne.

Politico skriver, at EU’s stats- og regeringsledere nu har vendt deres frustration mod den europæiske chef. Den langsommelige leverance har fået flere af lederne til at frygte, at de måske gav EU og von der Leyen for megen magt i forhold til indkøb af vaccinerne.

Også blandt sine egne er von der Leyen ved at falde i unåde. Der er angiveligt utilfredshed med hende hos andre kommissærer. I et forsøg på at holde vaccinerne i EU, har kommissionen besluttet af kontrollere de EU-baserede medicinalfirmaers vaccineeksport. I forsøget på at gøre dette fremlagde EU et forslag, der underminerede den del af brexitaftalen, der skal holde den irske grænse åben. Forslaget blev hurtigt trukket tilbage, men det nåede at symbolisere det politiske kaos, som vaccinerne har skabt i EU. Ikke alle i kommissionen følte sig orienteret om forslaget, der blev udtryk for Ursula von der Leyens enegang i EU, og især den irske kommissær er fortørnet.

Ursula von der Leyen selv har travlt med at skyde skylden på alle mulige andre, men faktum er, at vaccineproblemerne taler ind i en større fortælling om EU-kommissæren. Som man kan læse i denne glimrende DR-artikel, så kom von der Leyen til Bruxelles fra tysk politik med en række skandaler i ryggen. Mange af skandalerne har samme kendetegn. Von der Leyen tager egenhændigt store revolutionære beslutninger, beder andre om at udføre dem, ser dem ende i katastrofe og giver andre skylden for problemerne.

Det er måske værd at huske, at Ursula von der Leyen var lige præcis ingens førstevalg til formandsposten. Hun var en kompromiskandidat, og hendes nominering blev godkendt i EU-parlamentet med et meget snævert flertal. Hun havde noget, hun skulle bevise. Hun startede godt, men vaccinekrisen kan i den grad smudse hendes navn til.

EU’s fejltrin kan få store konsekvenser. Ikke bare for von der Leyen, men for EU’s udvikling generelt. De europæiske ledere vil nu være meget påpasselige med at give EU mere magt – især på sundhedsområdet, hvilket EU ellers har efterspurgt.

EU’s to øverste personligheder har haft to bolde til at score på åbent mål, og alligevel har de misset. Det er altid populært at kritisere Rusland, men i stedet tog Borrell til Moskva for at blive til grin. EU kunne have skaffet den notorisk manglende legitimitet og folkelige opbakning, hvis Unionen kompetent havde leveret det, som alle venter på: en afslutning på covid-krisen. I stedet anklages EU nu for at forlænge nedlukninger overalt på kontinentet. /Andreas T. Kønig